Århus Stiftstidende kritiseres for utilstrækkelig forelæggelse i artikel om kolonihave

Kolonihaveforeningen [Klager] klagede til Pressenævnet over en artikel i Århus Stiftstidende, der omhandlede ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver. Foreningen mente, at avisen havde bragt krænkende og ukorrekt information, som ikke var tilstrækkeligt efterprøvet, og at god presseskik var tilsidesat.

Sagens kerne og parternes synspunkter

Artiklen tog udgangspunkt i et anonymt brev til Aarhus Kommune, hvori det blev påstået, at fem ud af syv bestyrelsesmedlemmer i [Klager] boede ulovligt i deres kolonihaver hele året, og at bestyrelsen ikke ønskede at gribe ind. [Klager] fastholdt, at disse påstande var usande og ikke tilstrækkeligt efterprøvet af avisen. De fandt det også krænkende, at foreningen blev kædet sammen med andre kolonihaveforeninger, der var mistænkt for at have for store huse, på trods af at formanden havde afvist dette.

Århus Stiftstidende afviste klagen og anførte, at artiklen var en del af en serie om kolonihavehuse og baseret på en aktindsigt i en klage til kommunen. Mediet mente, at det var en vigtig og principiel historie om mulige lovovertrædelser. De fremhævede, at formanden for [Klager] var blevet kontaktet og forelagt oplysningerne, og at avisen ikke mente, at artiklen antydede, at formanden løj.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fastslog sin kompetence til at behandle sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34 og genmæle efter Medieansvarsloven § 43, men understregede, at ærekrænkelser hører under domstolene.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik vedrørende utilstrækkelig efterprøvelse af oplysningerne. Det blev lagt til grund, at Aarhus Kommune havde modtaget den omtalte henvendelse, og at oplysningerne var forelagt bestyrelsesformanden. Nævnet fandt heller ikke grundlag for kritik af, at [Klager] blev nævnt i forbindelse med rådmandens udtalelser om store huse, da artiklen ikke samlet set efterlod indtryk af, at [Klager] havde overtrådt lovgivningen på dette punkt.

Dog udtalte et flertal af nævnets medlemmer kritik af Århus Stiftstidende for utilstrækkelig forelæggelse. Flertallet mente, at beskyldningerne om lovovertrædelse, der relaterede sig til hvert enkelt bestyrelsesmedlems private bopælsforhold, burde have været forelagt samtlige medlemmer af bestyrelsen og ikke kun formanden. Et mindretal var uenig, da ingen bestyrelsesmedlemmer var navngivet konkret, og sagen havde samfundsmæssig betydning.

På baggrund af flertallets afgørelse udtalte Pressenævnet kritik af Århus Stiftstidende for utilstrækkelig forelæggelse. Pressenævnet pålagde desuden Århus Stiftstidende at offentliggøre kendelsen i henhold til Medieansvarsloven § 49.