DR kritiseres for utilstrækkelig sløring og manglende forelæggelse i sag om vold

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over DR's omtale i en artikel, radio- og nyhedsindslag samt en podcast-episode fra januar 2023. Klagen omhandlede tilsidesættelse af god presseskik, særligt med hensyn til privatlivets fred og en påstået ensidig vinkling.

Klagerens og DR's argumenter

Klageren hævdede at være identificerbar i DR's dækning, da hans ekspartner, omtalt som "Christina", medvirkede med usløret stemme og var genkendelig på billeder og i tv-indslag, ligesom den specifikke kommune blev nævnt. Dette udgjorde ifølge klageren en krænkelse af privatlivets fred og medførte bekymring for hans og barnets privatliv. Han anførte desuden, at DR havde bragt en ensidig skildring af sagen ved at udelade væsentlige fakta om deres fælles forældremyndighed og hans rene straffeattest. Endelig kritiserede han DR for ikke at have efterprøvet beskyldningerne om psykisk vold og undladt at forelægge dem for ham inden offentliggørelse.

DR fastholdt, at klageren ikke var identificerbar i artiklen, men anerkendte, at ekspartnerens uslørede stemme i radioindslagene kunne føre til genkendelse for en snæver kreds. DR argumenterede for, at vinklingen ikke var ensidig, da hovedfokus var på det manglende efterværn for kvinder, der forlader krisecentre, og at det var inden for deres redigeringsret at vælge og fravælge informationer. DR erkendte og beklagede den manglende forelæggelse af kritikken for klageren inden publicering og havde efterfølgende bragt en berigtigelse på tværs af platforme.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet anerkendte den offentlige interesse i omtale af psykisk vold og efterværn for voldsudsatte. Nævnet fandt, at klageren blev udsat for potentielt krænkende beskyldninger om psykisk vold fra sin ekspartner. Selvom oplysninger om krisecenterets navn og kommune ikke var identificerende, fandt nævnet, at den manglende sløring af ekspartnerens stemme i indslagene kunne medføre genkendelse af klageren blandt personer, der kendte ham og ekspartneren. Pressenævnet udtalte derfor kritik af DR for den utilstrækkelige sløring.

Vedrørende vinklingen fandt nævnet, at DR's valg og fravalg af informationer lå inden for redaktørens redigeringsret, da hovedfokus var på problematikken med efterværn, og ekspartnerens udsagn klart fremstod som hendes personlige oplevelser. Der blev derfor ikke udtalt kritik af vinklingen.

Pressenævnet kritiserede dog DR for den manglende forelæggelse af beskyldningen om psykisk vold for klageren inden offentliggørelsen. Nævnet understregede, at oplysninger, der kan virke skadelige eller agtelsesforringende, skal efterprøves i særlig grad og forelægges den pågældende, især når kilden kan være farvet af personlig interesse. Som følge af afgørelsen pålægger Pressenævnet DR at offentliggøre kendelsen i henhold til Medieansvarsloven § 49 på de relevante platforme, herunder digitalt, i radio og på tv.