Genoptagelse af sag om handicapdiskrimination ved tilbagekaldelse af våbenpåtegning

Ligebehandlingsnævnet har genoptaget en sag om påstået forskelsbehandling på grund af handicap, efter at klagerens våbenpåtegning blev tilbagekaldt af en skytteforening. Oprindeligt afviste nævnet sagen den 20. december 2021 med den begrundelse, at klageren havde udvist retsfortabende passivitet, da klagen blev indgivet over et år efter hændelsen. Denne afgørelse blev fastholdt af sekretariatet og nævnet ved efterfølgende genoptagelsesanmodninger. Efter henvendelse fra Folketingets Ombudsmand, der rejste spørgsmål ved betydningen af retsfortabende passivitet for realitetsbehandlingen af en klage, har Ligebehandlingsnævnet besluttet at genoptage sagen. Nævnet fastslog, at der ikke gælder en klagefrist, som kan afskære en klager fra at få behandlet en sag om ulovlig forskelsbehandling, og at særlige grunde derfor talte for genoptagelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10. Klageren lider af langvarige rygsmerter og har fået foretaget en total knæalloplastik, hvilket resulterer i en gangdistance på under 100 meter dagligt og brug af kørestol. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse helbredsforhold medfører langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer klageren i at fungere på lige vilkår med andre, og at han derfor har et handicap i lovens forstand, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2. Sagen drejede sig om, hvorvidt tilbagekaldelsen af klagerens våbenpåtegning var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap, som forbudt i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5. Tilbagekaldelsen blev begrundet med, at skytteforeningens formand ikke længere havde tillid til klageren som skytte. Nævnet fandt dog ikke, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at tilbagekaldelsen havde sammenhæng med klagerens handicap. Derfor fik klageren ikke medhold i sin klage om forskelsbehandling, idet bevisbyrden ikke blev anset for at være flyttet til indklagede, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10.