Pressenævnet: Offentliggørelse af kendt musikers dødsfald ikke i strid med god presseskik

Forældrene til den afdøde sanger [Sønnen] klagede til Pressenævnet over Frihedens Stemmes artikel "[Sønnen] er død", som blev bragt den 27. november 2022. Klagen omhandlede en påstået krænkelse af privatlivets fred, idet mediet offentliggjorde sønnens dødsfald uden familiens samtykke, og før begravelsen havde fundet sted.

Klagen og mediets forsvar

Klagerne anførte, at Frihedens Stemme havde overtrådt de presseetiske regler, specifikt punkt B.1 om beskyttelse af privatlivets fred og punkt A.3 om efterprøvelse af skadelige oplysninger. De fremhævede, at andre medier af egen drift havde undladt at offentliggøre dødsfaldet, indtil familien selv meddelte det den 2. december 2022.

Frihedens Stemme afviste at have handlet i strid med reglerne og argumenterede for, at oplysningen om et dødsfald ikke er privat, når den er offentligt tilgængelig i Folkeregistret og Tingbogen. Mediet mente, at oplysningen havde offentlighedens interesse, da [Sønnen] var en kendt musiker og søn af offentlige personer. De fremhævede også, at de ventede fire dage med at bringe nyheden, og at omtalen var skånsom. Mediet påpegede desuden, at det var deres pligt at bringe korrekt og hurtig information i henhold til de presseetiske regler, og at der ikke skulle udvises eftergivenhed over for udenforståendes krav om indflydelse på redaktionelle beslutninger.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet, der behandler sager under rammerne af Medieansvarsloven, fastslog, at klagerne som nære pårørende havde retlig interesse i sagen. Nævnet anerkendte, at meddelelser, der krænker privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. de vejledende regler for god presseskik, punkt B.1. Ligeledes skal skadelige eller krænkende oplysninger efterprøves særligt, jf. punkt A.3.

Nævnet understregede, at der skal udvises størst muligt hensyn ved omtale af dødsfald, men også at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale. Selvom oplysningen om [Sønnen]s dødsfald som udgangspunkt hører under privatlivets fred, fandt nævnet, at hensynet til informations- og ytringsfriheden i dette tilfælde oversteg hensynet til privatlivets fred. Dette blev begrundet med:

• Oplysningen stammede fra en offentlig myndighed og var faktisk korrekt.
• Videregivelsen blev ikke anset for krænkende eller et brud på privatlivets fred.
• Omtalen havde offentlig interesse, især grundet [Sønnen]s virke som kendt musiker.

Pressenævnet bemærkede, at mediet burde have orienteret de efterladte forud for offentliggørelsen, men fandt, at den konkrete omtale var skånsom og ikke indeholdt krænkende oplysninger, samt at den blev offentliggjort fire dage efter dødsfaldet. På baggrund heraf fandt Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Frihedens Stemme.