Omgørelse af afslag på familiesammenføring pga. etableret familieliv trods afbrudt kontakt

Udlændingenævnet omgjorde i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en eritreisk statsborger, der søgte ægtefællesammenføring med sin herboende partner. Sagen omhandlede en ansøger, der i januar 2016 søgte familiesammenføring med sin ægtefælle og deres to fællesbørn, født i 2005 og 2010. Referencen, der var flygtet fra Eritrea i 2009 og havde fået opholdstilladelse i Danmark i 2015, havde ikke haft kontakt med ansøgeren i perioden 2009-2014.

Udlændingestyrelsen havde oprindeligt meddelt afslag på familiesammenføring, da ægteskabet ikke kunne anerkendes efter dansk ret, og da parret ikke havde haft et fast samliv af længere varighed, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 1. Styrelsen afslog også ansøgningen med henvisning til, at der ikke forelå ganske særlige grunde til at meddele opholdstilladelse, jf. Udlændingeloven § 9 c, stk. 1. Dette skyldtes blandt andet manglende DNA-undersøgelse, hvilket førte til, at slægtskabet og dermed et beskyttelsesværdigt familieliv ikke blev anset for godtgjort.

Udlændingenævnets vurdering

Efter en DNA-undersøgelse i juli 2019 bekræftede, at børnene var fællesbørn af ansøgeren og referencen, stadfæstede Udlændingenævnet i februar 2019 styrelsens afslag vedrørende ægteskabets anerkendelse og manglende fast samliv. Dog hjemviste nævnet sagen for så vidt angår vurderingen efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1 og børnenes sager.

Udlændingenævnet ændrede Udlændingestyrelsens senere afslag fra september 2019. Nævnet lagde vægt på, at der mellem referencen og ansøgeren var etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8. Nævnet begrundede dette med:

• Parret havde gennemgået en vielsesceremoni i Eritrea i 2003, hvilket udtrykte et ønske om at være gift, uanset at ægteskabet ikke anerkendes efter dansk ret.
• De har to fællesbørn, og familieforøgelsen må anses for planlagt.
• Referencen har forpligtet sig moralsk og økonomisk over for børnene, herunder ved at søge opholdstilladelse til dem, og børnene bor nu hos referencen i Danmark.
• Det følger af EMD's praksis, at et barn har et beskyttelsesværdigt familieliv med begge forældre fra fødselstidspunktet.
• Familielivet kan ikke anses for afbrudt, da parret har haft løbende kontakt efter referencens indrejse i Danmark og gentagne gange har udtrykt ønske om at leve sammen.
• Referencen har forsørget ansøgeren økonomisk.

Sagen blev herefter tilbagesendt til Udlændingestyrelsen for at vurdere, om de øvrige betingelser for opholdstilladelse er opfyldt.