Afslag på familiesammenføring: Manglende dokumentation for ægteskab og samliv

Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring til en somalisk statsborger. Afgørelsen blev truffet i henhold til Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1 og Udlændingeloven § 9 c, stk. 1.

Vurdering af ægteskab og samliv

Udlændingenævnet kunne ikke anerkende, at ansøgeren og den herboende reference havde indgået et retsgyldigt ægteskab, da der ikke var fremlagt gyldig dokumentation. Det blev bemærket, at officielle somaliske dokumenter, herunder vielsesattester, for tiden ikke kan tillægges sædvanlig bevismæssig betydning på grund af forholdene i Somalia.

Nævnet fandt heller ikke, at der forelå et fast samlivsforhold af længere varighed. Selvom parret havde boet sammen fra 1995 til 2004, valgte den herboende reference selv at afbryde samlivet ved at udrejse fra Etiopien i 2004 og senere opholde sig i Holland uden at genoptage familielivet. Fast praksis kræver dokumenteret samliv på fælles bopæl uden væsentlige afbrydelser i mindst halvandet til to år frem til ansøgningstidspunktet.

Særlige grunde og familieliv

Det blev vurderet, at der ikke forelå ganske særlige grunde til at meddele opholdstilladelse i medfør af Udlændingeloven § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Det forhold, at parret havde fællesbørn, herunder to der i 2015 var indrejst i Danmark, ændrede ikke vurderingen, da parret ikke havde boet sammen siden 2004. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der ikke forelå et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Nævnet bemærkede desuden, at børn efter praksis først anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark efter seks til syv års sammenhængende fast ophold og skolegang. Der forelå heller ingen oplysninger om ansøgerens personlige eller helbredsmæssige forhold, der kunne begrunde opholdstilladelse. Udlændingenævnet stadfæstede samtidig afslag på familiesammenføring til parrets to ældste børn.