Afslag på familiesammenføring: Manglende samlivsgrundlag og særlige forhold

Udlændingenævnet stadfæstede i april 2015 Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring til en eritreansk statsborger med en herboende flygtning. Afgørelsen blev truffet i medfør af Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1 og Udlændingeloven § 9 c, stk. 1.

Parret havde oplyst, at de havde boet sammen i en lejet bolig fra 2002 til 2009, fra de var fyldt 13 år, og at de i denne periode havde været kærester. Det fremgik endvidere, at den herboende reference var fængslet fra 2009 til 2012 og flygtede fra Eritrea i september 2012.

Udlændingenævnets vurdering

Udlændingenævnet fandt, at parret ikke opfyldte betingelserne i Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1, da begge parter var under 24 år, og de ikke havde dokumenteret et fast samlivsforhold af længere varighed på fælles bopæl. Nævnet lagde vægt på, at selvom parret måtte kunne dokumentere samliv i perioden 2002-2009, kunne dette ikke føre til en ændret vurdering, idet:

• Det ikke kunne lægges til grund, at de havde samlevet i udlændingelovens forstand, henset til deres unge alder (13 år) på tidspunktet for det angivne samliv.
• Det angivelige fælles samliv blev afbrudt ved den herboende references fængsling i 2009.

Udlændingenævnet fandt derudover, at der ikke forelå ganske særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af Udlændingeloven § 9 c, stk. 1. Dette blev begrundet med, at det ikke kunne lægges til grund, at parret havde etableret et beskyttelsesværdigt familieliv i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, henset til parrets unge alder på tidspunktet for det angivne samliv, og at parret ikke havde set hinanden siden 2009.