Ulovlig afskedigelse efter endt forældreorlov: Manglende bevis for saglig begrundelse

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn, idet klager blev afskediget efter endt forældreorlov og under sin nye graviditet. Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 9 og tilkendte klager en godtgørelse på 270.000 kr.

Sagsforløb og afgørelse

Klager blev ansat i september 2018 og gik på graviditets- og forældreorlov fra juli 2019 til juni 2020, hvorefter hun afviklede ferie og vendte tilbage til arbejdet den 20. juli 2020. Den 24. juli 2020 oplyste klager sin leder om, at hun var gravid på ny. Den 27. juli 2020 blev klager mundtligt orienteret om sin afskedigelse, som blev begrundet med manglende kundeaktivitet på det tyske marked og økonomiske konsekvenser af COVID-19.

Indklagede påstod afvisning af sagen, da den angiveligt krævede mundtlig bevisførelse, og gjorde gældende, at klager havde udvist retsfortabende passivitet. Ligebehandlingsnævnet afviste dog disse påstande, da sagen var tilstrækkeligt oplyst, og klager ikke havde udvist retsfortabende passivitet ved at indbringe sagen 11 måneder efter afskedigelsen. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter Ligebehandlingsloven og Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Bevisbyrde og vurdering

Da afskedigelsen fandt sted under klagers graviditet, påhvilede det indklagede at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i graviditeten, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4. Nævnet lagde til grund, at indklagede allerede den 23. juli 2020 – før klager oplyste om sin graviditet – havde besluttet at afskedige hende. På den baggrund vurderede nævnet, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var begrundet i graviditeten.

Spørgsmålet om afskedigelsens sammenhæng med klagers afsluttede orlov efter barselsloven var derimod omfattet af den delte bevisbyrde, jf. Ligebehandlingsloven § 16a. Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at afskedigelsen var helt eller delvist begrundet i hendes fravær efter barselsloven. Dette skyldtes den tidsmæssige sammenhæng mellem orlovens afslutning og afskedigelsen, samt at indklagedes begrundelse om faldende kundeaktivitet på det tyske marked ikke blev underbygget af de fremlagte statistikker, som tværtimod viste en stigning i antallet af opgaver. Indklagede havde derfor ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket i denne henseende.

Godtgørelse

Klager fik medhold i sin klage, og nævnet tilkendte en godtgørelse på 270.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 2. Beløbet blev fastsat under hensyntagen til ansættelsesperiodens længde og sagens øvrige omstændigheder.