Juridisk søgeværktøj

Sagen omhandler et tilsynsbesøg foretaget af Arbejdstilsynet den 26. august 2025 på en byggeplads, hvor der var ved at blive opført en ny boligkarré. Under besøget observerede den tilsynsførende en ansat, der betjente en teleskoplæsser af mærket Manitou. Maskinen var udstyret med pallegafler, og den tilsynsførende konstaterede, at der var placeret en byrde i form af en palle på gaflerne. Der opstod tvist om, hvorvidt føreren af teleskoplæsseren var lovmæssigt kvalificeret til at betjene maskinen i den givne situation. Virksomheden anførte i deres klage, at uddannelseskravet til teleskoplæsser alene finder anvendelse, når maskinen bruges til løft af byrder med udskifteligt løfteudstyr. De argumenterede for følgende: Ved kørsel uden byrder er der intet krav om teleskoplæssercertifikat. I sådanne tilfælde er det tilstrækkeligt, at føreren er instrueret og kvalificeret til opgaven. Virksomheden bestred grundlaget for et strakspåbud i situationer, hvor maskinen udelukkende anvendes til kørsel uden byrder. Spørgsmålet i sagen var således, om de faktiske omstændigheder ved brugen af maskinen udløste kravet om en formel arbejdsmiljøfaglig uddannelse for føreren.

Sagen omhandler et tilsynsbesøg udført af Arbejdstilsynet på en adresse, hvor der blev udført indvendigt malerarbejde. Under besøget traf den tilsynsførende virksomhedsejeren og en person, som ejeren oplyste var indlejet til at udføre malerarbejdet. Arbejdet havde på tidspunktet for tilsynet varet i seks dage og forventedes at fortsætte i yderligere tre dage. Uenighed om ansættelsesforhold og ansvar Der opstod under sagsbehandlingen uenighed om, hvorvidt den pågældende person var at betragte som en indlejet ansat eller som en uafhængig underentreprenør. Virksomhedsejeren anførte følgende argumenter: Den pågældende person var registreret som selvstændig i RUT-registret. Vedkommende udførte arbejdet som underentreprenør og var derfor selv ansvarlig for egne arbejdsforhold. Der forelå ikke en skriftlig ansættelsesaftale. Faktiske forhold på arbejdsstedet Arbejdstilsynet konstaterede, at der ikke var etableret velfærdsforanstaltninger til rådighed for den person, der udførte malerarbejdet. De manglende faciliteter omfattede: Adgang til et aflåseligt toilet. Et passende spiserum med adgang til drikkevand. Håndvask med både rindende koldt og varmt vand. Mulighed for omklædning. Det var ubestridt, at virksomhedsejeren havde aftalen med kunden, leverede materialer og værktøj, samt at ejeren og den indlejede person arbejdede sammen uden en fast aftalt opgavefordeling.

Sagen omhandler en arbejdssituation på en trailer, hvor en ansat udførte opgaver i højden uden tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Ved et tilsynsbesøg blev det konstateret, at en medarbejder befandt sig på taget af en trailer for at fjerne surringer fra teltpæle, der var opbevaret deroppe. Faktiske omstændigheder på arbejdsstedet Arbejdet foregik i en højde af 2,5 meter over jorden. Under tilsynet blev følgende observationer gjort: Den ansatte stod ca. 0,5 meter fra trailerens kant uden rækværk eller anden faldsikring. Adgangsvejen til trailerens tag bestod af en trappestige med platform. Stigens øverste platform var placeret ca. en meter under trailerens tag, hvilket krævede, at den ansatte skulle klatre det sidste stykke. Stigen var placeret på et ujævnt underlag bestående af brosten. Juridiske spørgsmål og parternes synspunkter Det centrale spørgsmål i sagen var, om arbejdet var planlagt og tilrettelagt således, at risikoen for nedstyrtning var effektivt forebygget. Virksomheden har under sagen anført, at anvendelse af traditionelt faldsikringsudstyr ikke var en brugbar løsning i den specifikke arbejdssituation. Der blev rejst tvivl om, hvorvidt både adgangsvejen og selve arbejdet på taget overholdt de generelle krav til sikkerhed, herunder om der var truffet de nødvendige foranstaltninger for at forhindre faldulykker under opstigning, nedstigning og ophold på traileren.

Sønderborg Kommune har indbragt en sag for Pressenævnet mod RADIO IIII vedrørende en artikel og flere radioudsendelser bragt i marts 2025. Sagen omhandler kommunens beslutning om at anbringe to tvangsfjernede søstre i pleje hos en medarbejder, der var ansat som teamleder i den selvsamme afdeling, som stod for tvangsfjernelsen af børnene. Sagens faktiske omstændigheder I artiklen og de dertilhørende radioudsendelser blev der rettet en skarp kritik mod Sønderborg Kommunes håndtering af anbringelsen. En række eksperter, herunder professorer i forvaltningsret og juridiske konsulenter, udtalte, at konstruktionen var i strid med forvaltningslovens regler om habilitet. Kritikken fokuserede navnlig på: At det er problematisk, når en kommune fører tilsyn med en plejefamilie, hvor plejemoderen er ansat i samme forvaltning. At der opstår en uhensigtsmæssig sammenblanding af personlige, kollegiale og økonomiske interesser. At sagsbehandlingen burde have været overdraget til en anden kommune for at sikre uvildighed. Parternes påstande og argumenter Sønderborg Kommune rejste kritik af RADIO IIII på flere punkter, herunder mediets brug af oplysninger og deres arbejdsmetoder. Kommunens hovedpunkter var: Kommunen anførte yderligere, at RADIO IIII havde misbrugt deres adgang til personfølsomme oplysninger opnået gennem en fuldmagt, og at mediet bevidst tegnede et skævt billede af sagen ved at udelade de hensyn, der var taget til børnenes trivsel og tilknytning til plejefamilien.

Sagen omhandler en tidligere e-sportsspiller, der har klaget over hjemmesiden HLTV.org. Klageren ønskede at få slettet sit borgerlige navn fra sin spillerprofil på siden, da han mente, at offentliggørelsen overtrådte databeskyttelseslovgivningen. HLTV.org er en international nyhedsportal dedikeret til e-sporten Counter-Strike. Siden fungerer som en omfattende database, der dækker nyheder, kampresultater, statistikker og spillerprofiler. På klagerens profil fremgår både hans profilnavn (alias) og hans rigtige navn samt nationalitet, hvilket er standard for professionelle eller semiprofessionelle spillere på platformen. Klagerens argumenter og personlige omstændigheder Klageren anførte i sin klage, at han aldrig har givet samtykke til, at hans rigtige navn blev offentliggjort. Han beskrev desuden, hvordan han som følge af eksponeringen på HLTV.org har været udsat for chikane: Ukendte personer har opsøgt hans private LinkedIn-profil. Hans arbejdsgiver er blevet kontaktet af uvedkommende. Eksponeringen har haft en negativ indvirkning på hans privatliv og arbejdsliv. Klageren argumenterede for, at HLTV.org stadig kunne opfylde deres formål som historisk arkiv ved blot at benytte hans profilnavn i stedet for hans rigtige navn. Han henviste i den forbindelse til rettighederne i databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Baggrund og Formål Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udsendt et udkast til en revideret bekendtgørelse vedrørende udenlandske dyrlægers adgang til at praktisere i Danmark. Formålet med revideringen er at skabe juridisk klarhed over styrelsens hjemmel til at indhente nødvendig dokumentation fra dyrlæger fra andre EU- og EØS-lande. "Formålet med revidering af bekendtgørelsen er at tydeliggøre styrelsens hjemmel til at kræve 'certificate of good standing' (hæderlighedsbevis) fra dyrlæger fra andre EU-lande mv., der ønsker at blive autoriseret eller at udøve midlertidig og lejlighedsvis virksomhed som dyrlæge i Danmark." Midlertidig og Lejlighedsvis Udøvelse (§ 7) For dyrlæger, der anmelder, at de ønsker at praktisere midlertidigt i Danmark, tydeliggøres det i udkastets § 7 (den gældende bekendtgørelses § 8), hvilke specifikke dokumenter der kræves. Udover bevis for nationalitet og erhvervsmæssige kvalifikationer, stilles der nu et eksplicit krav om dokumentation for, at dyrlægen har ret til at udøve sit erhverv uden begrænsninger. Permanent Autorisation (§ 9) Tilsvarende præciseringer foretages i § 9 (tidligere § 11) for dyrlæger, der ansøger om permanent autorisation til at etablere sig i Danmark. Hvor tidligere udgaver af bekendtgørelsen har haft en mere diffus henvisning til anerkendelsesdirektivets bilag VII, indskrives de præcise dokumentationskrav nu direkte i lovteksten. Dette skal gøre det mere gennemskueligt for ansøgeren, hvad Fødevarestyrelsen kræver. Formkrav til Dokumentation For at sikre en ensartet og høj faglig standard, opstiller bekendtgørelsen faste betingelser for det krævede 'certificate of good standing': EU-ret og Konsekvenser Bekendtgørelsen implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i dansk ret. Derudover indeholder udkastet ændringer af rent teknisk karakter, såsom fjernelse af overflødige kapitler og paragraffer. Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har haft udkastet i præhøring og vurderer i den forbindelse: "OBR vurderer, at bekendtgørelsesudkastet ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere kommentarer." Ikrafttrædelse Det foreslås, at de nye regler træder i kraft den 1. april 2026. I den forbindelse vil den gældende lovgivning på området (Bekendtgørelse nr. 1423 af 3. december 2015) blive ophævet, dog med undtagelse for ansøgninger, der er indgivet før de nye reglers ikrafttræden.

Baggrund og Formål Social- og Boligstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse i høring vedrørende ansøgningspuljen til midlertidig støtte til natcaféer. Bekendtgørelsen har til formål at fastsætte de formelle rammer for, hvordan puljens midler skal forvaltes i finansåret 2026. Den retter sig mod udsatte borgere, som mangler et tilbud om natten. "Ansøgningspuljens formål er at yde støtte til drift af eksisterende natcaféer og etablering af nye natcaféer, der har et finansieringsbehov." Ansøgerkreds og Organisering Ansøgningspuljen kan udelukkende søges af kommuner og civilsamfundsorganisationer. Det kræves, at projekternes formål og målgruppe er direkte i overensstemmelse med puljens retningslinjer, og at ansøgeren har et reelt behov for støtte. Samtidig må gennemførelsen af projektet ikke gøres betinget af, at der opnås anden form for medfinansiering. Tilskudsberettigede Udgifter og Udelukkelser Bekendtgørelsen opstiller en række specifikke retningslinjer for, hvad midlerne må og ikke må bruges til. Dette sikrer en målrettet og forsvarlig økonomisk forvaltning af puljens midler. Regnskab, Revision og Tilsyn Bekendtgørelsen inddeler kontrol- og revisionskravene i tre niveauer baseret på tilskuddets størrelse, hvilket reducerer de administrative byrder for mindre projekter: Tilskud over 500.000 kr.: Skal revideres af en godkendt statsautoriseret eller registreret revisor. Revisor skal udføre både juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner. Tilskud over 100.000 kr. til 500.000 kr.: Kræver almindelig revision og regnskabsaflæggelse, hvor revisor påser, at betingelser er overholdt. Tilskud op til 100.000 kr.: Fritaget for formel revision. Ansøger skal dog fremsende en oversigt over bilag samt dokumentation for faktisk anvendte løntimer. Sanktioner og Tilbagebetaling Social- og Boligstyrelsen har indført markante beføjelser til at suspendere udbetalinger eller kræve tilbagebetaling. Dette kan aktiveres, hvis tilskudsmodtageren giver urigtige oplysninger, går konkurs, undlader at indsende den faglige afrapportering, eller hvis projektet slet ikke igangsættes inden for 6 måneder efter den godkendte startdato. Høringsproces Udkastet er udsendt med en høringsfrist sat til den 20. marts 2026. Dokumentet indeholder ikke EU-retlige aspekter. Bemærkninger skal indsendes til Social- og Boligstyrelsens tilskudsforvaltning.

Sagen omhandlede, hvorvidt en tidligere ejer (B) af en ejendom i Horsens havde vundet ejendomshævd over et 398 m² stort areal ejet af Banedanmark. Den nuværende ejer (A) erhvervede ejendommen i 1993, men da Jernbanelovens § 28 (tidligere § 52 a, stk. 2, i lov om DSB) fra 1. juni 1988 kategorialt forbyder hævd over matrikulerede jernbanearealer, afhang sagens udfald af, om hævden var vundet før denne dato. Sagens baggrund og tvistens kerne A's ejendom på X-vej 7 grænsede op til et areal, som siden 1930 har været registreret som jernbaneareal. I forbindelse med elektrificeringen af jernbanen i 2021 konstaterede Banedanmark, at A benyttede en væsentlig del af deres areal som have. Spørgsmålet var: Om der juridisk kunne vindes hævd over jernbanearealer før 1988. Om den tidligere ejer, B, havde udøvet en tilstrækkelig intensiv råden i mindst 20 år. Om B var i god tro om ejendomsretten til arealet. Retsgrundlaget for hævd over offentlige arealer Højesteret fastslog med henvisning til Danske Lov 5-5-1, at hævd som udgangspunkt kan vindes over både privat og offentlig ejendom. Dette udgangspunkt kan kun fraviges, hvis råden over arealet strider mod specifik offentligretlig regulering. Banedanmark argumenterede for, at statsbanelovgivningen fra 1946 og 1968 forbød færdsel på banearealer, hvilket skulle udelukke hævd. Bevisførelse og råden over arealet Retten lagde vægt på følgende faktiske forhold: Arealet var adskilt fra selve baneanlægget af et levende hegn. Siden 1954 havde arealet været anvendt som have. B flyttede ind i foråret 1968 og benyttede arealet som en integreret del af haven med frugttræer og bærbuske. Der blev opført en garage i 1971, som delvist lå på det omtvistede areal. Denne uafbrudte råden varede fra 1968 til lovændringen i juni 1988, hvilket præcis opfyldte 20-årskravet.

Sagen omhandler A, der i 2013 pådrog sig en arbejdsskade som social- og sundhedshjælper. Hun modtog oprindeligt en midlertidig erhvervsevnetabserstatning på 60 %, som senere blev forhøjet til 70 %, da hun blev visiteret til fleksjob og overgik til ledighedsydelse. Spørgsmålet for Højesteret var, om hun skulle tilbagebetale en del af denne erstatning for perioden juni 2019 til januar 2020, efter hun var påbegyndt et faktisk fleksjob. Overgangen fra ledighedsydelse til fleksjob Den 1. maj 2019 påbegyndte A et 1-årigt fleksjob som pædagogmedhjælper med et ugentligt timetal på 10 timer. Ved denne overgang steg hendes samlede månedlige indtægt væsentligt: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf herefter afgørelse om, at hendes erhvervsevnetab reelt kun var 40 % i perioden, og krævede differencen tilbagebetalt. Spørgsmålet om "mod bedre vidende" Det centrale juridiske omdrejningspunkt var fortolkningen af Arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1, nr. 3. Retten skulle vurdere, om A havde modtaget ydelserne "mod bedre vidende". Sagsøgers synspunkt: A anførte, at hun ikke havde forudsætninger for at gennemskue sammenhængen mellem fleksjobbet og erstatningsprocenten, og at hun blot havde modtaget beløb i henhold til en gældende afgørelse. Ankestyrelsens synspunkt: Styrelsen fastholdt, at A i tidligere afgørelser var blevet vejledt om sin oplysningspligt ved overgang til fleksjob, og at den markante indtægtsstigning burde have ført til, at hun indså, at erstatningen var for høj. Administrativ praksis og retshjemmel FOA gjorde gældende, at Ankestyrelsen havde skærpet sin praksis for tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft i december 2020. Højesteret fandt dog ikke grundlag for at fastslå, at der eksisterede en fast administrativ praksis, som var til hinder for tilbagebetalingskravet i denne type sager.

Baggrund for Høringen Erhvervsstyrelsen har sendt udkast til ændringer af 12 bekendtgørelser i høring. Ændringerne udspringer af implementeringen af den såkaldte IMERA-lovpakke (Internal Market Emergency and Resilience Act). Lovpakken består af hovedforordningen (EU) 2024/2747 samt to supplerende omnibusretsakter (forordning 2024/2748 og direktiv 2024/2749). Hovedformålet med pakken er at sikre, at EU er bedre forberedt og mere modstandsdygtigt over for fremtidige kriser, der kan påvirke det indre marked. Hovedelementer i Ændringerne For at opfylde de EU-retlige forpligtelser indføres en række nye bestemmelser på tværs af de 12 berørte bekendtgørelser. Ændringerne berører primært håndteringen af produkter i en erklæret nødsituation: Hasteprocedurer og Prioritering: Der indføres definitioner og bestemmelser om hasteprocedurer. Bemyndigede organer (overensstemmelsesvurderingsorganer) pålægges at prioritere ansøgninger vedrørende produkter, der under en krise er udpeget som kriserelevante varer. Undtagelser fra Normal Procedure: Erhvervsstyrelsen kan, under særlige betingelser og efter begrundet anmodning, tillade, at kriserelevante varer bringes i omsætning uden at have gennemgået den fulde, obligatoriske overensstemmelsesvurdering, forudsat at det er dokumenteret, at de væsentligste sikkerhedskrav er opfyldt. Formodning om Overensstemmelse: Der indføres nye bestemmelser for formodning om overensstemmelse baseret på særlige standarder og fælles specifikationer i nødsituationer. Mærkning af Kriserelevante Varer: Produkter, der bringes i omsætning under hasteprocedurerne, skal have en særlig mærkning. "Mærkningen og oplysningerne skal være klare, forståelige og tydelige og angivet på dansk." Oversigt over Berørte Områder Nedenstående tabel viser de specifikke produktområder og lovgivninger, der opdateres som følge af høringen: Administrative og Særlige Ændringer Udover IMERA-implementeringen foretages der administrative oprydninger. Den væsentligste tekniske ændring er, at referencer til Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet overalt i bekendtgørelserne rettes til Erhvervsstyrelsen for at afspejle den nuværende ressortfordeling. Derudover foretages der domænespecifikke rettelser: ATEX: En paragraf om bemyndigede organer, som ved en fejl var gledet ud i seneste nyaffattelse, genindsættes som ny § 39. Transportabelt trykbærende udstyr: § 7 slettes, fordi det i praksis er DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond), og ikke Erhvervsstyrelsen, der afkræver virksomhederne gebyrer for akkreditering. Maskiner: En præcisering tilføjes vedrørende ansvaret for at opfylde specifikke krav til maskinens brugsanvisning. Konsekvenser og Ikrafttrædelse Erhvervsstyrelsen vurderer, at bekendtgørelserne ikke vil medføre nye administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet under normale omstændigheder. De foreslåede ændringer forventes at træde i kraft den 30. maj 2026 i overensstemmelse med de fastsatte frister i EU-retsakterne.

Baggrund og Formål EU-Kommissionen har sendt to udkast til ændringsforordninger i høring. Forslagene ændrer delegeret forordning (EU) 2022/931 og gennemførelsesforordning (EU) 2022/932, som tilsammen fastsætter rammerne for EU-landenes myndighedskontrol af kemiske forureninger i fødevarer. Ændringerne udspringer af, at der i anden lovgivning er fastsat nye grænseværdier for forureninger i vildt. "Since Commission Regulation (EU) 2023/915 established maximum levels for dioxins and PCBs and for perfluoroalkyl substance for wild game, a new entry for food commodity 'wild game' should be added into the table defining sampling combinations..." Hovedelementer i forslaget 1. Inklusion af vildtlevende vildt i kontrolplaner Den primære ændring er, at vildtlevende vildt nu aktivt skal indgå i myndighedernes årlige prøveudtagnings- og kontrolplaner. Dette indebærer test for bl.a. dioxiner, PCB, PFAS og tungmetaller som kviksølv. Kontrollen vil gælde både for den nationale produktion af vildt og for importeret kød. Da produktionsmængderne for vildtlevende vildt svinger og er svære at forudsige, gives der fleksibilitet til de nationale myndigheder: Det er op til den enkelte medlemsstat at fastsætte antallet af prøver. Prøveudtagningen skal afspejle og tilpasses de specifikke problemer og risici, myndigheden har identificeret. 2. Udvidet importkontrol for fiskerivarer og fedtstoffer For at skabe ensartethed på tværs af fødevarekategorier fjerner forslaget ordet "uforarbejdet" fra visse kategorier i importkontrollen. Konsekvensen er, at forarbejdede produkter ikke længere er undtaget fra de fastsatte krav om minimumskontrol. Konsekvenser og ikrafttrædelse Ændringerne vurderes at være af mindre teknisk karakter uden behov for en særskilt konsekvensanalyse fra EU's side, men de vil påvirke de nationale Fødevarestyrelsers planlægning. Da kontrolplanerne udarbejdes for hele kalenderår ad gangen, træder ændringerne først i kraft og finder anvendelse fra den 1. januar 2027. Høringsfristen i Danmark er fastsat til den 23. marts 2025.

Sagen omhandler EjendomsWatchs dækning af en større politiaktion mod en nordjysk ejendomsudvikler i februar 2025. Sagen tog sin begyndelse den 15. januar 2025, hvor Nordjyllands Politi gennemførte en omfattende ransagningsaktion på tværs af Jylland baseret på mistanke om momssvig og skatteunddragelse i en større nordjysk virksomhed. Forløbet omkring navneforbud Den 31. januar 2025 anmodede ejendomsudviklerens advokat Retten i Aalborg om et navneforbud. Samme dag blev en journalist fra EjendomsWatch telefonisk orienteret om denne anmodning og bekræftede, at informationen ville blive viderebragt til mediets chefredaktion. På trods af denne orientering publicerede EjendomsWatch den 3. februar 2025 en artikel med titlen ”Mistanke om moms- og skattesvig får politi til at slå til mod [Klager]”, hvori klagerens fulde navn og tidligere erhvervsaktiviteter fremgik. Parternes argumenter og offentlighedens interesse EjendomsWatch argumenterede for, at identifikationen var berettiget grundet sagens betydelige samfundsmæssige interesse. De fremhævede blandt andet: Klagerens rolle som en fremtrædende erhvervsmand i byggebranchen. Konkursen i klagerens tidligere koncern, som efterlod kreditorer med krav for over 650 mio. kr. En historik med uregelmæssigheder i selskaberne, herunder tidligere bøder og krav om konkurskarantæne. Klageren gjorde derimod gældende, at mediet bevidst tilsidesatte retsplejelovens regler og god presseskik ved at bringe navnet, før retten havde taget stilling til navneforbuddet. Endvidere påstod klageren, at artiklen indeholdt faktuelt ukorrekte oplysninger om hans status som sigtet på publiceringstidspunktet.

Sagen handler om en klage fra professionshøjskolen UC SYD over en artikel bragt af mediet Der Nordschleswiger i februar 2025. Artiklen satte fokus på arbejdsmiljøet og tillidskrisen på institutionens campus i Haderslev på baggrund af en ny medarbejdertilfredshedsundersøgelse (APV). Kritisk kobling mellem teori og praksis I artiklen blev det fremhævet, at kun 18 procent af de ansatte i Haderslev udtrykte tillid til direktionen. Journalisten bag artiklen drog i den forbindelse en direkte parallel til bogen ”Pissedårlig Ledelse”, som rektoren for UC SYD er medforfatter til. Artiklen argumenterede for, at der var et markant sammenstød mellem de ledelsesidealer, rektoren beskriver i sin bog, og den faktiske virkelighed, som medarbejderne oplevede på institutionen. Uenighed om deklarering og rygtedannelse UC SYD anførte i klagen, at artiklens kritik burde have været forelagt dem inden udgivelsen, så institutionen kunne forholde sig til påstandene. De kritiserede desuden, at artiklen oprindeligt var markeret som en nyhedsartikel under kategorien ”Uddannelse”, og at den først efter henvendelse blev ændret til en analyse. Endelig mente UC SYD, at artiklens afslutning antydede, at fremtiden for Campus Haderslev var usikker eller lukningstruet, hvilket ifølge institutionen byggede på falske rygter og kunne skade optaget af nye studerende. Parternes påstande i korte træk

Sagen omhandler en klage fra en nordjysk ejendomsudvikler over en artikel bragt af Nordjyske i februar 2025. Artiklen beskrev en omfattende politiaktion og ransagninger rettet mod klageren og hans forretningspartnere i forbindelse med en mistanke om grov moms- og skattesvig. Sagsforløb og faktiske omstændigheder Den 15. januar 2025 blev klageren sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 289. Forud for Nordjyskes publicering af artiklen den 3. februar 2025, havde klagerens advokat den 31. januar 2025 indsendt en anmodning om navneforbud til Retten i Aalborg. Ifølge klageren blev mediet orienteret om denne anmodning telefonisk samme dag, hvilket ikke blev bestridt under sagens behandling. Parternes argumenter Klageren har gjort gældende, at mediet handlede i strid med god presseskik ved bevidst at offentliggøre hans navn, mens en anmodning om navneforbud verserede ved retten. Han påpegede, at identificeringen har haft vidtrækkende personlige og erhvervsmæssige konsekvenser, og han anmodede efterfølgende om, at artiklen blev slettet eller anonymiseret. Nordjyske har anført, at der på publiceringstidspunktet ikke forelå et reelt navneforbud, og at offentlighedens interesse i sagen var betydelig. Mediet lagde vægt på: Klagerens rolle som en markant og offentligt kendt erhvervsperson. At mistanken vedrørte økonomisk kriminalitet i en større byggekoncern. Tekniske fejl ved retslisterne, som ifølge mediet forhindrede dem i at reagere rettidigt på selve retsmødet om navneforbuddet.

Sagen vedrører et efterspil til en tidligere kendelse fra Klagenævnet for Udbud, hvor det blev konstateret, at Odsherred Kommune havde handlet i strid med Udbudsloven § 2 ved at afvise et tilbud fra Vognmand Andreas R. Søborg A/S (Søborg A/S). Konflikten opstod i forbindelse med et udbud af transport af affald fra fire genbrugsstationer med en anslået værdi på 60 mio. kr. Kommunen havde afvist Søborg A/S med den begrundelse, at virksomheden ikke opfyldte et mindstekrav til teknisk og faglig kapacitet, da deres referencer ikke var sammenlignelige i både art og størrelse. Striden om referencekravets to led Udbudsmaterialet indeholdt et referencekrav med to alternative led. Det første led krævede mindst én reference fra en sammenlignelig opgave (art og størrelse). Det andet led gav "nye aktører på området" mulighed for på anden vis at godtgøre relevant erfaring på transportområdet jf. Udbudsloven § 155, stk. 1, nr. 2. Kommunen mente, at det andet led udelukkende var forbeholdt nystartede virksomheder, mens Søborg A/S, der var en etableret virksomhed, argumenterede for, at de kunne anvende dette led, da de var nye på netop affaldsområdet. Klagenævnet havde i en tidligere delkendelse givet Søborg A/S medhold i, at 2. led også omfattede etablerede virksomheder uden tidligere erfaring med affaldstransport. Da kommunen ikke havde foretaget en materiel vurdering af Søborg A/S’ referencer efter dette 2. led, var afvisningen af tilbuddet uretmæssig. I nærværende sag krævede Søborg A/S nu erstatning for den positive opfyldelsesinteresse på ca. 9,7 mio. kr., subsidiært negativ kontraktinteresse på ca. 18.000 kr. for tilbudsomkostninger. Parternes argumenter om erstatning og årsagssammenhæng Søborg A/S gjorde gældende, at de ville have vundet udbuddet, hvis deres tilbud var blevet vurderet korrekt, da de havde afgivet den laveste pris. Virksomheden fremlagde en revisorerklæring til støtte for et forventet dækningsbidrag på 32 %. Odsherred Kommune argumenterede derimod for frifindelse. Kommunen anførte for det første, at udbudsgrundlaget var så uklart, at der ikke kunne være truffet en lovlig tildelingsbeslutning. For det andet gjorde kommunen gældende, at Søborg A/S’ tilbud under alle omstændigheder var ukonditionsmæssigt, da deres referencer hverken i art eller størrelse godtgjorde den fornødne erfaring, selv under det lempeligere 2. led. Kommunen gennemgik de fremlagte referencer detaljeret: Klagenævnets vurdering af ansvarsgrundlag og tab Nævnet fastholdt, at kommunen havde handlet ansvarspådragende ved den oprindelige overtrædelse af ligebehandlingsprincippet. Nævnet afviste dog kravet om positiv opfyldelsesinteresse. Begrundelsen var, at referencekravets 2. led var så uklart formuleret (uden definition af "relevant erfaring"), at det ikke kunne danne grundlag for en lovlig tildelingsbeslutning. Vedrørende den negative kontraktinteresse fandt nævnet, at der manglede årsagssammenhæng. For at få dækket tilbudsomkostninger skal tilbuddet være konditionsmæssigt. Nævnet tiltrådte kommunens vurdering af, at Søborg A/S' referencer var utilstrækkelige: "Klagenævnet finder [...] at de to referencer, som kommunen har vurderet som relevante i forhold til størrelse, adskiller sig markant i økonomisk værdi (størrelse) i forhold til den udbudte entreprise. I relation til den reference, kommunen har vurderet som relevant i forhold til art, har klagenævnet lagt vægt på, at det [...] ikke kan udledes, at en enkelt reference opfylder kravet om teknisk formåen." Nævnet konkluderede derfor, at Søborg A/S ville være blevet afvist selv ved en korrekt vurdering, hvorfor der intet erstatningsberettiget tab forelå.

Baggrund for konflikten Sagen udspringer af et uformelt samarbejde mellem Anja Kristine Hvidberg Olsen (indehaver af Relationsformidlerne) og Camilla Adisa Kyndby (indehaver af Moveon). I efteråret 2022 etablerede de to parter i fællesskab platformen KompetenceUniverset, der udbød onlinekurser inden for konflikthåndtering og relationsarbejde. Kurserne var særligt målrettet dagtilbud, skoler og forældre. Samarbejdet var baseret på tillid, og parterne oprettede aldrig et formelt selskab, ligesom der ikke blev indgået skriftlige aftaler om fordelingen af immaterielle rettigheder til kursusmateriale, hjemmeside eller forretningskendetegn. Samarbejdets sammenbrud I foråret 2025 opstod der uoverensstemmelser mellem parterne, bl.a. i forhold til virksomhedsstruktur og økonomi, hvilket førte til, at Anja Olsen valgte at udtræde af samarbejdet den 20. marts 2025. Opløsningen af samarbejdet førte til en intens konflikt om fordelingen af platformens aktiver. Ifølge sagsøger (Anja Olsen) blev hun pludselig udelukket fra platformen EasyMe, hvor kundedata og kurser lå, samt fra fælles e-mail og hjemmeside. Modsat hævdede sagsøgte (Camilla Kyndby), at de havde indgået en mundtlig aftale om, at hun skulle overtage hjemmesiden og navnet, men at sagsøger nægtede at dække sin del af de løbende fællesudgifter til platformen. Sagsøgers argumenter og krav Sagsøger nedlagde i alt 10 påstande med krav om midlertidige forbud og påbud. De primære argumenter var: Ophavsret: Anja Olsen mente, at hun var hovedforfatter til kursusmaterialet, da det i vid udstrækning byggede på hendes tidligere bøger og erfaringer. Derfor var sagsøgtes fortsatte brug i strid med Ophavsretsloven § 1 og § 2. Markedsføring og vildledning: Det blev gjort gældende, at sagsøgte snyltede på sagsøgers renommé i strid med Markedsføringsloven § 3 og § 22. Personlige rettigheder: Sagsøger krævede øjeblikkeligt forbud mod sagsøgtes brug af hendes billeder, videoer, telefonnummer og links til hendes private LinkedIn-profil. Sagsøgtes argumenter Sagsøgte påstod fuld frifindelse og argumenterede for: Fælles værk: Kurserne og manuskripterne var skabt i fællesskab med væsentlige kreative og tekniske bidrag fra sagsøgte, hvorfor formodningsreglen i Ophavsretsloven § 7 ikke kunne påberåbes alene af sagsøger. Aftale om overdragelse: Sagsøgte mente, at parterne havde indgået en bindende mundtlig aftale om, at hun kunne køre platformen videre. Manglende aktualitet: Sagsøgte påpegede, at alt materiale relateret til sagsøgerens navn og billede allerede var blevet fjernet fra hjemmesiden den 30. juli 2025, dagen før forbudsbegæringen blev indgivet. Retten bemærkede i sagen: "Efter Anja Olsen og Camilla Kyndbys forklaringer må det lægges til grund, at parterne ikke har aftalt, hvad der skulle ske med billeder af og kontaktoplysninger m.v. til Anja Olsen på www.kompetenceuniverset.dk..."

Planklagenævnet har truffet afgørelse om ikke at tillægge en klage over Næstved Kommunes byggetilladelse til 16 rækkehuse opsættende virkning. Sagen udspringer af en afgørelse fra Næstved Kommune den 11. august 2025, hvor kommunen godkendte opførelsen af de 16 boliger på en ejendom i Brøderup-Tappernøje under vurderingen af, at projektet var i overensstemmelse med den gældende lokalplan nr. 2.B4.2 for et bolig- og butiksområde. En naboejendom har indbragt sagen for Planklagenævnet og anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning, så byggeriet ikke kan påbegyndes eller fortsættes, før nævnet har færdigbehandlet sagens realitet. Klageren har anført flere væsentlige kritikpunkter mod kommunens administration af lokalplanen og sagsbehandlingsreglerne. Klagerens argumenter og påståede retsbrud Klageren har gjort gældende, at kommunens afgørelse er behæftet med retlige mangler. De centrale klagepunkter omfatter: Fordeling af planramme: Klageren mener ikke, at kommunen har hjemmel til at tildele hele den samlede kapacitet for tæt-lav bebyggelse i lokalplanområdet til én enkelt grundejer. Dette vil ifølge klageren reelt afskære andre lodsejere fra at udnytte deres ejendomme til lignende formål. Lighedsgrundsætningen: Det anføres, at afgørelsen strider mod den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Manglende partshøring: Klageren mener, at kommunen var forpligtet til at foretage partshøring efter Forvaltningsloven § 19 forud for afgørelsen. I relation til anmodningen om opsættende virkning har klageren understreget, at skaden ved at tillade byggeriets opstart er betydelig og uoprettelig. Hvis de 16 rækkehuse opføres, vil planrammen for området være udtømt, hvilket permanent vil fjerne muligheden for tæt-lav bebyggelse på klagerens egen ejendom. De retlige rammer for opsættende virkning Som udgangspunkt har en klage over en afgørelse efter planloven ikke opsættende virkning, hvilket fremgår af Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1. Planklagenævnet har dog en diskretionær beføjelse til at fravige dette udgangspunkt, hvis særlige grunde taler for det, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3 og Planloven § 60 a, stk. 3. Ved vurderingen af, om der skal gives opsættende virkning, følger nævnet en fast praksis baseret på to hovedkriterier: Nævnet understreger, at vurderingen foretages på et foreløbigt grundlag for at sikre en hurtig stillingtagen til det akutte spørgsmål om standsning af aktiviteter.

Sagen vedrører et begrænset udbud efter forsyningsvirksomhedsdirektivet foretaget af Ringsted Forsyning A/S angående etablering af to pumpestationer i forbindelse med udvidelse af fjernvarmenettet i Benløse. Efter en indledende tildelingsbeslutning til fordel for Exodraft Energy A/S, valgte Ringsted Forsyning at tilbagekalde beslutningen grundet formodede fejl i evalueringen. Ved en fornyet evaluering blev kontrakten i stedet tildelt Priess District Heating A/S, da ordregiveren nu kapitaliserede en række forhold i Exodrafts tilbud som forbehold. Den indledende tildeling og den efterfølgende tilbagekaldelse Ringsted Forsyning tildelte oprindeligt kontrakten til Exodraft den 22. maj 2025. Blot fem dage senere blev denne beslutning trukket tilbage med henvisning til begåede fejl. Den 4. juni 2025 traf ordregiveren en ny beslutning om at tildele kontrakten til Priess. Grundlaget for den ændrede beslutning var, at ordregiveren ved en revurdering anså Exodrafts bemærkninger i tilbudsbrevet under punktet ”Kommercielle punkter” for at være forbehold. Disse punkter vedrørte afregning af ekstraarbejder, betalingsplan og manglende beskrivelse af bodsforhold. Ordregiveren valgte at kapitalisere disse forbehold samt et teknisk forbehold vedrørende pumpernes specifikationer med i alt 1.000.000 kr., som blev lagt oven i Exodrafts tilbudspris: Parternes argumenter om forbehold og kapitalisering Exodraft gjorde gældende, at der ikke var hjemmel til at tilbagekalde tildelingsbeslutningen i udbud underlagt forsyningsvirksomhedsdirektivet, da Udbudsloven § 170 ikke finder anvendelse. De anførte desuden, at de ”kommercielle punkter” blot var ønsker om præcisering og ikke faktiske forbehold. Vedrørende pumperne argumenterede Exodraft for, at prisen på de korrekte pumper var indregnet, selvom de tekniske specifikationer i tilbuddet ved en fejl ikke var opdateret. Subsidiært anførte Exodraft, at hvis der var tale om forbehold, var kapitaliseringen sket skønsmæssigt og i strid med principperne om saglighed, objektivitet og forsigtighed. For betalingsplanen beregnede Exodraft værdien af forbeholdet til ca. 28.000 kr. baseret på låneomkostninger, hvilket stod i skarp kontrast til ordregiverens skøn på 250.000 kr. Ringsted Forsyning fastholdt, at de udbudsretlige principper om ligebehandling og gennemsigtighed i Forsyningsvirksomhedsdirektivet artikel 36 nødvendiggjorde en tilbagekaldelse, når en fejl var konstateret. De mente, at Exodrafts formuleringer om, at vilkårene skulle ”forhandles”, udgjorde klare forbehold, som ordregiveren var forpligtet til at prissætte. Klagenævnets prøvelse af kapitaliseringsmetoden Klagenævnet for Udbud skulle tage stilling til, om ordregivers kapitalisering levede op til kravene om at dække den potentielle tillægsbetaling med en høj grad af sikkerhed. Nævnet fandt, at Ringsted Forsyning ikke havde dokumenteret grundlaget for flere af de kapitaliserede beløb. Navnlig ved betalingsplanen bemærkede nævnet, at Priess (vinderen) også havde et forbehold, som blev kapitaliseret til nøjagtig samme beløb (250.000 kr.) trods forskellige vilkår, hvilket indikerede en manglende konkret vurdering. Vedrørende bod og ekstraarbejder udtalte nævnet: "Ringsted Forsyning har under klagesagen nærmere redegjort for kapitaliseringen af forbeholdet vedrørende ”ekstraarbejder”. Det er dog ud fra, hvad Ringsted Forsyning har anført om det pågældende forbehold, klagenævnets vurdering, at rækkevidden og betydningen af forbeholdet er så uklart, at det i alle tilfælde ikke kan anses for dokumenteret..." Nævnet konstaterede derfor, at ordregiveren havde handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivet artikel 36 ved ikke at foretage en tilstrækkelig forsigtig, saglig og objektiv prissætning af disse forbehold.

Sagen vedrører Danmarks Naturfredningsforenings og en borgergruppes klager over Region Midtjyllands genvedtagelse af Råstofplan 2020, specifikt vedrørende udlægningen af graveområde Addit Syd. Regionen havde tidligere vedtaget planen i 2021, men denne afgørelse blev i 2023 ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet på grund af mangler i habitatvurderingen, herunder utilstrækkelig behandling af potentielle påvirkninger på Natura 2000-områder. Efterfølgende har regionen gennemført en fornyet proces med opdaterede miljørapporter og konsekvensvurderinger for at imødekomme nævnets tidligere kritik. Konflikten centrerer sig om afvejningen mellem behovet for udvinding af kvartssand af høj kvalitet og beskyttelsen af betydelige natur- og landskabsværdier i det kuperede terræn nær Gudenådalen. Genvedtagelse af Råstofplan 2020 og opdaterede miljøvurderinger Efter hjemvisningen i 2023 besluttede regionsrådet at opdatere miljøvurderingen i henhold til Miljøvurderingsloven § 12. Den nye proces omfattede en otte ugers offentlig høring i foråret 2024. Regionen har i den forbindelse udarbejdet en specifik miljørapport for Addit Syd, som analyserer sandsynlige væsentlige indvirkninger på parametre som befolkningens sundhed, vandressourcer, bilag IV-arter, landskab og kulturarv. Graveområdet Addit Syd er i Horsens Kommunes Kommuneplan udpeget som bevaringsværdigt landskab og geologisk rammeområde, hvilket har krævet en grundig afvejning efter Råstofloven § 3. Påvirkning af Natura 2000-område nr. 52 og hydrologiske forhold Det centrale punkt i klagen er risikoen for påvirkning af Natura 2000-område nr. 52, der ligger ca. 890 meter fra graveområdet. Klagerne har anført, at indvinding under grundvandsspejlet vil kunne påvirke vandstanden i Væng Sø og medføre risiko for okkerudfældning. Regionen har i sin konsekvensvurdering jf. Habitatbekendtgørelsen § 6 argumenteret for, at påvirkningen vil være lokal og midlertidig. Regionen vurderer, at afstanden og de hydrologiske forhold i området, karakteriseret ved frie trykforhold og stor grundvandsdannelse, sikrer mod væsentlig påvirkning. Eventuel okkerudfældning fra pyritholdige lag kan håndteres via afværgeforanstaltninger som kalkning eller sedimentationsbassiner inden for graveområdet. Beskyttelse af bilag IV-arter og biologisk mangfoldighed Klagerne har peget på forekomsten af beskyttede arter som stor vandsalamander, markfirben og flagermus inden for eller tæt på planområdet. Regionen har anerkendt, at der findes en Naturbeskyttelsesloven § 3-beskyttet sø i området, som potentielt kan fungere som yngleområde. Nævnet har herunder vurderet overholdelsen af Habitatbekendtgørelsen § 10, som forbyder ødelæggelse af yngle- og rasteområder. Regionen har argumenteret for, at den endelige stillingtagen til bilag IV-arter bedst kan ske på projektniveau, når en konkret indvindingstilladelse ansøges efter Råstofloven § 7, da planens overordnede karakter ikke muliggør en præcis fastlæggelse af alle påvirkningsfaktorer. Afvejning af råstofinteresser og landskabelige værdier Regionen har lagt vægt på, at kvartssandet ved Addit er en ressource af sjælden kvalitet og omfang i Danmark. Virksomhederne i området har investeret i store produktionsanlæg tæt på forekomsterne, og en flytning af indvindingen ville medføre markant øget transport og CO2-udledning. På den anden side står hensynet til det unikke istidslandskab i Sdr. Vissing Bjerge. Regionen har i hvidbogen anført, at selvom indvindingen vil medføre varige landskabelige ændringer, giver det også mulighed for geologisk forskning gennem fritlægning af profiler. Klager over stisystemer og rekreative ruter, herunder Naturbeskyttelsesloven § 26a vedrørende nedlæggelse af stier, er blevet adresseret ved, at der kan stilles vilkår om omlægning i de konkrete tilladelser.

Sagen drejer sig om fortolkningen af Fællesoverenskomst 2023 for medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen, specifikt vedrørende pensionsbidraget for medarbejdere, der overgår fra det traditionelle lønsystem (Lønbånd 1) til et nyt minimallønssystem (Lønbånd 2). Tvisten opstod, da Forsikringsforbundet mente, at alle medarbejdere i Lønbånd 2 var berettiget til mindst 16 % i pension, mens arbejdsgiversiden (F&P Arbejdsgiver) mente, at visse eksisterende medarbejdere skulle bevare deres tidligere bidragssats på 14,5 %. Sagens baggrund Ved overenskomstfornyelsen i 2023 (OK23) indførte parterne et nyt lønsystem bestående af to lønbånd: Lønbånd 1: Baseret på faste lønklasser og trin (videreførelse af det gamle system for lønninger op til lønklasse 32, trin 4). Lønbånd 2: Et minimallønssystem med individuel løndannelse for medarbejdere over et vist lønniveau (ca. 32.000-33.000 kr.). Konflikten centrerer sig om overenskomstens § 37, stk. 1, hvor der i andet afsnit står, at selskabet yder mindst 16 % i pension i Lønbånd 2, mens der i tredje afsnit står, at medarbejdere, der ved indførelsen var omfattet af en pensionsordning, bevarer det gældende pensionsbidrag. Spørgsmålet var, om dette tredje afsnit var en beskyttelse af dem med højere pension end 16 %, eller om det også betød, at dem med 14,5 % skulle blive på denne sats ved overgang til Lønbånd 2. Parternes påstande Hovedargumenter Forsikringsforbundet argumenterede for, at ordlyden "mindst 16 %" i § 37 er den klare hovedregel. De påpegede, at en anden fortolkning ville skabe en "lukket gruppe" af eksisterende medarbejdere med dårligere vilkår end nyansatte. De fremhævede desuden et udkast til en allonge fra april 2023, hvor arbejdsgiverne i første omgang syntes at have anerkendt de 16 %. F&P Arbejdsgiver anførte, at princippet om omkostningsneutralitet var afgørende. Hvis alle skulle stige til 16 %, ville det koste branchen 4,2 mio. kr. årligt – en omkostning, der ikke var indregnet i OK23-rammen. De forklarede, at udkastet til allongen blev trukket tilbage, fordi det beroede på en regnefejl vedrørende antallet af berørte medarbejdere. De henviste også til § 34, hvor det nævnes, at en stigning i pension kan indgå i kompensation for jobløn, hvilket indebærer, at stigningen ikke er automatisk.

Faaborg-Midtfyn Kommune traf den 21. november 2024 afgørelse om, at opførelsen af et nyt enfamiliehus på ejendommen [A1] i Faaborg er i overensstemmelse med lokalplan nr. 2021-2, som er en bevarende lokalplan for Østerbrokvarteret. En gruppe beboere i området valgte at påklage denne afgørelse, idet de mente, at det ansøgte byggeri ikke harmonerede med kvarterets historiske præg og overskred de tekniske bestemmelser for taghældning. Sagen drejer sig primært om fortolkningen af, hvorvidt et byggeri kan tillades direkte efter lokalplanen, eller om det kræver en dispensation. Lokalplanens formål og tekniske krav til tagkonstruktion Ejendommen er omfattet af en bevarende lokalplan, hvis formål blandt andet er at sikre områdets historiske forstadsmiljø og sikre, at nybyggeri tilpasses det eksisterende miljø med hensyn til placering og udformning. I lokalplanens § 7.26 er der fastsat specifikke krav til tage på nye boliger i det pågældende delområde. Bestemmelsen foreskriver, at tage skal udføres som symmetriske sadeltage uden afvalmning og med en hældning på mellem 45 og 50 grader. Klagerne anførte i deres klage to hovedpunkter: At byggeriet var i strid med lokalplanens formålsparagraf om tilpasning til det historiske miljø. At tagkonstruktionen, som indeholdt et såkaldt "kinasvaj" eller en opskalkning, ikke overholdt kravet om en taghældning på 45-50 grader. Retlige rammer for umiddelbar tilladelse og dispensation Efter Planloven § 18 er lokalplanens bestemmelser bindende. Det betyder, at hvis et projekt overholder lokalplanen, er det umiddelbart tilladt. Hvis projektet derimod fraviger planen, kræves der dispensation i medfør af Planloven § 19. Planklagenævnet præciserede i sin behandling, at formålsbestemmelser i en lokalplan, jf. Planloven § 15, stk. 1, tjener til at afgrænse de øvrige bestemmelser, men at de sjældent kan stå alene som hjemmel til at nægte et byggeri, hvis de konkrete og detaljerede bestemmelser i øvrigt er overholdt. Planklagenævnets vurdering af taghældning og opskalkning Det centrale tekniske tvistepunkt var, om en opskalkning (et let udadgående svaj ved tagfoden) skulle medregnes i taghældningen. Klagerne mente, at dette svaj gjorde taghældningen ulovlig i forhold til de fastsatte 45-50 grader. Nævnet nåede dog frem til en anden konklusion: "Planklagenævnet finder, at en taghældning ud fra en naturlig sproglig forståelse skal forstås som hældningen på selve tagfladen. Nævnet finder således, at opskalkningen i bunden af tagfladen skal betragtes som en arkitektonisk eller praktisk detalje ved tagfoden, der ikke skal indgå i beregningen af taghældningen." Da selve tagfladen var projekteret til 45 grader, og lokalplanen ikke specifikt forbød opskalkning, vurderede nævnet, at kravet i § 7.26 var opfyldt. Spørgsmål om hensigtsmæssighed og øvrige klagepunkter Klagerne fremførte desuden argumenter om, at husets størrelse og stil ikke passede ind i kvarteret. Planklagenævnet fastslog under henvisning til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, at de kun har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål. Spørgsmål om, hvorvidt et byggeri er "pænt" eller "hensigtsmæssigt" i forhold til omgivelserne, er skønsmæssige vurderinger, som ligger hos kommunen og ikke kan efterprøves af nævnet. Endelig afviste nævnet at behandle et klagepunkt vedrørende et afslag på dispensation til et vindue på nordsiden, da dette punkt ikke var en del af den påklagede afgørelse om byggetilladelse og lokalplanoverensstemmelse.

Sagen omhandler en ejendom i Hirtshals, der siden 1943 har været anvendt som sømandshjem og hotel. Hjørring Kommune traf den 23. juni 2025 afgørelse om, at hotelvirksomhed på ejendommen ikke længere udgjorde en eksisterende lovlig anvendelse. Kommunen vurderede samtidig, at den ønskede anvendelse til hotel var i strid med en nyere lokalplan for området, som specifikt forbyder etablering af hotelvirksomhed og overnatningsfaciliteter. Lokalplanens begrænsninger og ejendommens historik Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 202-L07 for et centerområde i Hirtshals, vedtaget i april 2021. Lokalplanens Lokalplan nr. 202-L07 § 1.2 fastslår, at der ikke må etableres bolig, hotelvirksomhed eller lignende overnatningsfaciliteter i området. Da ejeren ønskede at renovere og genoptage traditionel hoteldrift, opstod der tvist om, hvorvidt den hidtidige ret til hoteldrift var bortfaldet. I henhold til Planloven § 56, stk. 4 bortfalder en ret til at udnytte en ejendom i strid med en lokalplan, hvis retten ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år. Kommunen argumenterede for, at der ikke var dokumenteret reel hoteldrift siden udgangen af 2019, mens ejeren hævdede, at der var foregået udlejning via Airbnb og til mandskab fra vikarbureauer. Manglende dokumentation for erhvervsmæssig hoteldrift Kommunen lagde i sin vurdering vægt på flere faktorer, der talte imod, at der var tale om kontinuerlig hoteldrift i planmæssig forstand. Dette omfattede manglende dokumentation for el- og varmeforbrug samt fraværet af en bemandet reception og forplejning. Ejeren forklarede, at ejendommen var i dårlig stand, og at der kun var strøm via en midlertidig ledning fra naboen. Planklagenævnet fandt dog ikke anledning til at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet henviste til, at hotelbegrebet normalt indebærer en selvstændig erhvervsvirksomhed med modtagelse af gæster og mulighed for servering, hvilket ikke var tilfældet her. Prøvelse af kommunens begrundelse efter forvaltningsloven Klageren anførte desuden, at kommunens afgørelse led af en retlig mangel, da den ikke specifikt henviste til lokalplanens bestemmelser. Planklagenævnet konstaterede, at kommunen ganske rigtigt ikke havde opfyldt begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24, stk. 1, idet der manglede præcise henvisninger til de anvendte retsregler. "Kommunen har alene oplyst, at hoteldriften ikke er i overensstemmelse med lokalplan nr. 202-L07 og planlovens § 56, stk. 4. Begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 er således ikke opfyldt, hvilket er en retlig mangel ved afgørelsen." Nævnet vurderede dog, at manglen var konkret uvæsentlig, da det tydeligt fremgik af sagens sammenhæng, hvilke regler der var i spil, og resultatet ville ikke være blevet anderledes, hvis begrundelsen havde været formelt korrekt.

Sagen omhandler en tvist mellem CO-industri (for Teknisk Landsforbund) og DI (for Siemens Gamesa Renewable Energy A/S, SGRE) om, hvorvidt medarbejdere med stillingsbetegnelsen Installation Lead er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst. Kernen i konflikten er, om disse medarbejdere skal betragtes som almindelige tekniske funktionærer eller som arbejdsgiverens repræsentanter (arbejdsledere), der efter fagretlig praksis kan holdes uden for overenskomsten. Sagens baggrund Siemens Gamesa (tidligere Siemens Wind Power) indgik i 2010 en tiltrædelsesoverenskomst, hvor medarbejdere på "position level 50" og opefter (efter Mercer-systemet) samt ledende medarbejdere var undtaget fra Industriens Funktionæroverenskomst. Da virksomheden i 2014 blev medlem af DI, blev der indgået et tilpasningsprotokollat i 2016, som pr. 1. marts 2020 fuldt ud lod virksomheden omfatte af dækningsområdet i Industriens Funktionæroverenskomst § 1. Installation Lead-medarbejderne opererer primært i tre faser af havvindmølleprojekter: Pre-assembly: Produktion af dele på sitet. Installation: Transport og opsætning af møllerne (ofte fra skibe). Completion: Test og færdiggørelse. De involverede 13 medlemmer har forskellig baggrund som elektrikere, mekanikere og teknikere. Størstedelen af deres arbejde (ca. 90 %) foregår uden for Danmark, men sagen vedrører det arbejde, der udføres på dansk område. Parternes påstande Hovedargumenter CO-industri argumenterede for, at Installation Leads udfører klassisk funktionærarbejde uden reelt personale- eller ledelsesansvar. De fungerer som koordinatorer, der sikrer tidsplaner og dokumentation, men refererer selv til en Site Manager. Desuden mente man, at de tidligere undtagelser for Level 50-medarbejdere bortfaldt med 2016-protokollatet. DI og Siemens Gamesa gjorde gældende, at Installation Leads reelt fungerer som arbejdsledere. De leder og fordeler arbejdet for teknikerne, fører tilsyn, godkender arbejdstimer, foretager evalueringer af teknikernes kompetencer og er de øverste repræsentanter for ledelsen på installationsskibene, når Site Manageren ikke er til stede.

Sagen omhandler en overtrædelse af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i den grønlandske kriminallov. Hændelsen fandt sted i januar 2024, hvor tiltalte gennemførte både vaginalt og analt samleje med forurettede, på trods af at hun verbalt og fysisk havde tilkendegivet, at hun ikke ønskede det. Hændelsesforløb og bevisførelse Retten lagde ved bevisvurderingen vægt på følgende omstændigheder: Forurettede skubbede tiltaltes hænder væk, da han rørte ved hendes bryster og baller. Tiltalte gennemførte vaginalt samleje og forsøgte analt samleje, hvilket forurettede forsøgte at undvige ved at flytte sig. Tiltalte vendte forurettede om på maven og gennemførte analt samleje, selvom hun sagde nej, hvorefter han igen gennemførte vaginalt samleje. Forurettede forklarede samstemmende i alle instanser, at hun fra starten havde sagt, hun ikke havde lyst. Juridiske problemstillinger i Højesteret For Højesteret fokuserede sagen primært på to punkter: Spørgsmålet om forsæt: Tiltalte anførte, at Landsretten ikke eksplicit havde vurderet, om han havde forsæt til at gennemføre samlejet uden samtykke. Han mente, at Landsretten fejlagtigt havde domfældt ham alene på baggrund af den objektive mangel på samtykke. Udmåling af foranstaltning: Tiltalte argumenterede for en formildelse til 4 måneder, eventuelt betinget med samfundstjeneste, med henvisning til tidligere praksis for tilsnigesamleje og forarbejderne til den nye lovgivning. Anklagemyndighedens synspunkter Anklagemyndigheden fastholdt, at tiltalte måtte have indset, at der ikke forelå samtykke, da forurettede havde sagt direkte nej og i øvrigt havde udvist modstand. De argumenterede for, at en anbringelse på minimum 6 måneder var passende under hensyn til krænkelsernes karakter.

Sagen omhandlede en tiltalt, T, der var fundet skyldig i overtrædelse af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i den grønlandske Kriminalloven § 77, stk. 1. Tiltalte havde i januar 2024 gennemført både vaginalt og analt samleje med en kvinde, F, uden hendes samtykke. Sagen rejste principielle spørgsmål om forståelsen af forsætskravet og udmålingen af foranstaltninger efter indførelsen af den nye voldtægtsbestemmelse. Sagens faktiske omstændigheder og bevisførelse Kredsretten og landsretten lagde til grund, at forurettede under hele hændelsesforløbet havde udvist modstand eller passivitet, der indikerede manglende lyst. Navnlig blev det fastslået at: F skubbede T’s hænder væk, da han rørte hendes bryster og balder. T gennemførte vaginalt samleje, mens F forsøgte at flytte sig. T vendte F om på maven og gennemførte vaginalt og derefter analt samleje. F sagde udtrykkeligt "nej" i forbindelse med det anale samleje, hvorefter T stoppede kortvarigt for derefter igen at gennemføre vaginalt samleje. T forklarede selv, at han troede, F forud for mødet havde skrevet, at de ikke skulle have sex. Spørgsmålet om subjektiv tilregnelse (forsæt) Tiltalte ankede til Højesteret med påstand om frifindelse, idet han gjorde gældende, at Grønlands Landsret ikke udtrykkeligt havde taget stilling til, om han havde forsæt til at gennemføre samleje uden samtykke. Anklagemyndigheden argumenterede for, at forsættet fremgik implicit af landsrettens bevisvurdering, herunder det forhold at F havde sagt fra. Udmåling af foranstaltning efter Kriminalloven Sagen vedrørte også fastsættelsen af foranstaltningen efter den nye samtykkebaserede bestemmelse. Forsvaret argumenterede for, at niveauet burde ligge på 4 måneders anstalt, svarende til tidligere praksis for tilsnigesamleje. Højesteret skulle vurdere forholdet i lyset af: Kriminalloven § 121, stk. 1 om hensyn til lovovertrædelsens grovhed. Forarbejderne til lovændringen i 2023, som angav at det eksisterende foranstaltningsniveau skulle videreføres, men med stor variation afhængig af sagens karakter.

Sagen omhandler en tiltalt mand, der var ansat ved politiet, som blev anklaget for voldtægt af en kvinde, han gennem tre år havde haft et seksuelt forhold til. Episoden fandt sted den 19. januar 2024 på forurettedes bopæl i Grønland. Forud for hændelsen havde forurettede udtrykkeligt tilkendegivet over for tiltalte, at hun ikke ønskede at have samleje den pågældende aften, da hun led af angst. Hændelsesforløbet og manglende samtykke Under mødet i forurettedes hjem lagde tiltalte sig i sengen hos hende. Retten lagde til grund, at: Forurettede udviste tydelig fysisk modstand ved at skubbe tiltaltes hænder væk. Hun forsøgte at flytte sig for at undgå seksuel kontakt. Tiltalte anvendte sin fysiske overlegenhed ved at lægge sig oven på hende og låse hendes hænder og hoved med sine arme. Tiltalte gennemførte både vaginalt og analt samleje, på trods af at forurettede sagde nej og forholdt sig passiv under de seksuelle aktiviteter. Tiltaltes forklaring og personlige forhold Tiltalte nægtede sig skyldig og forklarede, at han opfattede situationen som værende baseret på gensidighed, idet forurettede ikke kæmpede imod på en måde, han tolkede som en definitiv afvisning af det vaginale samleje. Han erkendte dog, at hun havde lavet benægtende lyde ved forsøg på analt samleje. Tiltalte var på gerningstidspunktet politibetjent, men blev suspenderet som følge af sagen og overgik senere til en læreplads i en privat virksomhed. Retslig behandling gennem instanserne Sagen blev behandlet i tre instanser med følgende resultater: Anklagemyndigheden procederede for en stadfæstelse af kredsrettens dom, mens forsvareren argumenterede for frifindelse, primært med henvisning til manglende forsæt, eller subsidiært en mildere og betinget foranstaltning.

Indledning og Baggrund Fødevarestyrelsen har sendt et udkast til en ny EU-forordning i høring. Forslaget har til formål at ændre Kommissionens forordning (EU) 2023/915, som regulerer maksimalgrænseværdier for visse forurenende stoffer i fødevarer, specifikt med fokus på tungmetallet bly. Fødevarestyrelsen bemærker direkte i deres høringsbrev: "Forslaget er fremsat for at tilpasse EU-lovgivning til Codex Alimentarius grænseværdier." Indplaceringen af krydderier og krydderurter i de forskellige kategorier følger desuden pesticidafgrødebilaget i forordning (EU) 2018/62. Sundhedsmæssige og Miljømæssige Overvejelser Bly er et naturligt forekommende miljøforurenende stof, hvis tilstedeværelse i miljøet historisk er blevet øget på grund af brugen i vandrør, maling og benzin. Fødevarer udgør den primære kilde til menneskers eksponering for bly. Ifølge dokumenterne bygger ændringerne på risikovurderinger fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som i 2010 fastslog alvorlige helbredsmæssige konsekvenser ved blyeksponering: Hos børn: Risiko for udviklingsmæssig neurotoksicitet (skader på hjernens og nervesystemets udvikling). Hos voksne: Risiko for kardiovaskulære problemer og nefrotoksicitet (nyreskader). Justeringer af Grænseværdier På baggrund af nye data om forekomsten af bly i fødevarer (occurrence data) har den internationale Codex Alimentarius Kommission fastsat nye grænseværdier. EU vælger nu at implementere disse. Selvom målet generelt er at reducere blyeksponeringen, medfører de nye data, at grænseværdien for visse krydderier hæves en smule. EU-Kommissionen argumenterer for, at dette er sundhedsmæssigt forsvarligt: "As spices are only consumed in small amounts, such limited increase of the EU ML is appropriate, as it will not have a significant impact on the consumer exposure." Oversigt over væsentlige ændringer Nedenstående tabel opsummerer de vigtigste gældende og foreslåede grænseværdier (Maximum Levels - ML) angivet i mg/kg: Overgangsordning for at Forhindre Madspild For at sikre en smidig overgang og forhindre unødigt spild af fødevarer, indføres der en pragmatisk overgangsordning for produkter, der allerede er produceret og bragt i omsætning: "Taking into account that certain foodstuffs covered by this Regulation have a long shelf life and, in order to prevent food waste, foods that were lawfully placed on the market before the date of entry into force of this Regulation should be allowed to remain on the market until their date of minimum durability or use-by date." Administrative Detaljer Høringsfrist: Kommentarer skal sendes til Fødevarestyrelsen senest den 20. marts 2026. Ikrafttrædelse: Den nye EU-forordning vil træde i kraft på den tyvende dag efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Lovforslagets overordnede formål og baggrund Lovforslag L 128 (fremsat den 26. februar 2026 af Social- og Boligministeren) har til hovedformål at beskytte unge mod negativ social kontrol og tvangsægteskaber. Initiativet udspringer af regeringens udspil "Et frit liv i Danmark" og fokuserer på at fjerne muligheden for, at familier kan udøve kontrol over primært unge kvinder ved at gifte dem ind i slægten. Lovforslaget adresserer desuden den sundhedsfaglige bekymring for børn født af genetisk nærtbeslægtede. "Formålet med lovforslaget er primært at bidrage til, at unge mænd og kvinder her i landet ikke udsættes for negativ social kontrol ved at blive presset ind i ægteskaber, de ikke ønsker. Lovforslaget har samtidigt til formål at begrænse de øgede sundhedsmæssige risici for arvelige sygdomme, der kan være for børn af genetisk beslægtede." Af bemærkningerne fremgår det, at risikoen for misdannelser eller tidlig død for børn af tredjegradsslægtninge (f.eks. fætter og kusine) er ca. 5 pct., hvilket er højere end den generelle risiko. For andengradsslægtninge (f.eks. farbror og niece) er risikoen helt oppe på 10-15 pct. Ændringer i Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning Forbud mod indgåelse af ægteskab i Danmark Hvor det efter gældende ret kun er forbudt at indgå ægteskab i ret op- og nedstigende linje samt mellem søskende, udvides forbuddet markant til også at omfatte: Personer, der er genetisk beslægtede som farbror, morbror, faster eller moster og nevø eller niece. Personer, der er genetisk beslægtede som fætter og kusine. Der er tale om et absolut forbud uden dispensationsmulighed. Forbuddet gælder genetisk slægtskab, hvilket betyder, at personer med udelukkende retligt slægtskab (f.eks. ved donation) ikke omfattes. Forbud mod anerkendelse af udenlandske ægteskaber For at forhindre omgåelse indføres et forbud mod at anerkende udenlandske ægteskaber indgået mellem de nævnte persongrupper. Dog indføres der undtagelser på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser. Ændringer i Straffeloven Lovforslaget kriminaliserer religiøse vielser uden borgerlig gyldighed (f.eks. 'nikah-forhold') mellem de forbudte parter for at forhindre et 'parallelt' ægteskabssystem. Strafferammer for religiøse vielser Udlændingeloven og Ukrainesærloven (Ophold og Familiesammenføring) For at forhindre omgåelse af ægteskabsforbuddene via samlivsforhold indføres stramninger i adgangen til opholdstilladelse i form af udvidelse af den såkaldte formodningsregel. Formodningsreglen udvides Hvis ansøgende par er nærtbeslægtede, gælder en formodning for, at forholdet ikke er indgået efter eget ønske, og der meddeles som udgangspunkt afslag. Lovforslaget udvider denne regel til at gælde: Medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere og studerende. Ægtefæller/samlevere til udlandsdanskere. Personer fordrevet fra Ukraine, der søger ophold til familiemedlemmer efter Ukrainesærloven. "Er ægteskabet indgået eller er samlivsforholdet etableret mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, anses det, medmindre særlige grunde [...] taler derimod, for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske." Skærpelse af vandelskrav Personer dømt (med mindst 60 dages ubetinget fængsel) for overtrædelse af de nye straffelovsbestemmelser om ulovlige religiøse vielser vil fremover miste adgangen til tidsubegrænset opholdstilladelse. Herudover introduceres en 10-årig karensperiode for at opnå ægtefællesammenføring. For religiøse forkyndere med opholdstilladelse kan selv en betinget dom eller bødestraf føre til udvisning eller inddragelse af opholdstilladelsen. Ikrafttrædelse og Overgangsbestemmelser Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2026. Ægteskaber, der er indgået i Danmark før denne dato, berøres ikke og omstødes ikke. Udenlandske ægteskaber, som danske myndigheder allerede har anerkendt inden 1. juli 2026, vil forblive gyldige i Danmark. Ansøgninger om førstegangsopholdstilladelse indgivet før den 26. februar 2026 (lovforslagets fremsættelsesdato) vil blive behandlet efter de gældende gamle regler.

Overordnet formål og baggrund Lovforslag L 129 har til formål at styrke retssikkerheden og sikre en fagligt bæredygtig sagsbehandling for udsatte børn, unge og deres familier. Baggrunden er, at Social- og Boligministeriet har erfaret, at enkelte mindre kommuner over længere tid har haft alvorlige udfordringer med den juridiske og socialfaglige kvalitet i børnesagerne. Trods gentagen kritik fra Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand har nogle kommuner vist manglende evne til at rette op på fejlene, ofte som følge af at et lille befolkningsgrundlag gør det svært at fastholde højt specialiserede faglige miljøer. For at løse dette problem indføres der en ny beføjelse i barnets lov: "Social- og boligministeren kan [...] give 2 kommunalbestyrelser i en gruppe af kommuner [...] pålæg om, at de pågældende kommunalbestyrelsers samarbejde efter lov om forpligtende kommunale samarbejder også skal omfatte de opgaver, som er nævnt i § 154 c, stk. 1" Denne beføjelse giver ministeren mulighed for at tvinge en udsat kommune til at uddelegere sagsbehandlingen på børneområdet til en større og mere fagligt robust kommune. Reglerne gælder specifikt for de 7 grupper af kommuner, der allerede indgår i de såkaldte forpligtende kommunale samarbejder (etableret under strukturreformen i 2007, f.eks. samarbejderne mellem ø-kommuner og større fastlandskommuner). Kriterier for et pålagt samarbejde Da det er et vidtgående indgreb i det kommunale selvstyre at tvangspålægge en opgaveuddelegering, opstiller lovforslaget (i en ny § 154 a) strenge betingelser. Kommunerne skal for det første have undladt selv at ansøge frivilligt om udvidelsen. For det andet skal mindst to af følgende tre kriterier være opfyldt i en periode på minimum 2 år for den kommune, der pålægges at delegere opgaverne: Hvilke opgaver omfattes af delegationen? Når et samarbejde pålægges, overføres udførelsen af en samlet portefølje af børnefaglige opgaver (defineret i den nye § 154 c) for at sikre helhed i familiernes sagsforløb. Dette inkluderer: Barnets lov: Modtagelse og vurdering af underretninger (inden 24 timer), afholdelse af netværkssamråd, udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, valg af indsatser, anbringelser med samtykke, valg af anbringelsessted, og godkendelse af netværksplejefamilier. Voksenansvarsloven: Afgørelser om indgreb i selvbestemmelsesretten (fx nedsættelse af lommepenge, tilbageholdelse, brug af personlige alarmsystemer). Ungdomskriminalitetsloven: Gennemførelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, udarbejdelse af ungefaglige undersøgelser og tilsyn. Udlændingeloven: Anbringelse af og indsatser for uledsagede mindreårige udlændinge. Børne- og ungeudvalgets rolle Lovforslaget indfører en vigtig undtagelse vedrørende afgørelser af særligt indgribende karakter (fx tvangsanbringelser efter barnets lov § 47). Da disse afgørelser efter loven skal træffes af kommunens Børne- og ungeudvalg, kan kompetencen ikke delegeres. I disse sager vil arbejdsdelingen være således: Den bemyndigede kommune (den der overtager sagsbehandlingen): Gennemfører hele den børnefaglige undersøgelse og udarbejder selve indstillingen. De fungerer som sekretariat for udvalget. Den delegerende kommune (den oprindelige kommune): Det er stadig denne kommunes eget Børne- og ungeudvalg, der afholder mødet og træffer den endelige, bindende afgørelse. Ansvarsfordeling og økonomi Selvom sagsbehandlingen flyttes, bevarer den oprindelige (delegerende) kommune det fulde politiske, juridiske og økonomiske ansvar. Samarbejdet sker som en pligtmæssig delegation. Datadeling og personaleforhold For at den overtagende kommune kan sagsbehandle effektivt, udvides reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder (§§ 154 b og 154 e). Dette indebærer: Oplysningsudveksling: Den bemyndigede kommune får adgang til at indhente nødvendige (også følsomme) oplysninger fra den delegerende kommunes øvrige forvaltninger, uden at der kræves særskilt samtykke fra borgeren. De betragtes i denne forstand som samme forvaltning. Virksomhedsoverdragelse: Medarbejdere i den udsatte kommune, der udelukkende eller overvejende arbejder med børneområdet, overføres til ansættelse i den bemyndigede kommune under trygge vilkår sikret via virksomhedsoverdragelsesloven og aftaler om tjenestemænd. Rettelse af fejlhenvisninger Endelig indeholder lovforslaget (§ 2) en mindre rettelse af fejlhenvisninger i lov om forpligtende kommunale samarbejder. Da barnets lov blev vedtaget (med lov nr. 753 af 13. juni 2023), forsvandt henvisningerne til regler om visse handicapkompenserende ydelser, hvilket rettes, så bl.a. bestemmelserne om hjælpemidler (§ 90) og driftsorienteret tilsyn (§ 157) igen fremgår korrekt af loven. Ikrafttrædelse og ophør Lovforslaget fremsættes med forventet ikrafttrædelse den 1. juli 2026. Et pålagt samarbejde er som udgangspunkt varigt. Det kan dog opløses af ministeren, hvis den delegerende kommune søger om det og via handling og dokumentation kan bevise, at de nu har opbygget en tilstrækkelig faglig bæredygtighed til atter at løfte børneområdet forsvarligt (ny § 154 d).

Lovforslagets overordnede formål og baggrund Lovforslag L 130 har til formål at reducere digitale forstyrrelser blandt børn og unge for derved at styrke trivslen, fagligheden og fællesskabet. Forslaget udmønter en bred politisk aftale fra september 2025, som bygger på anbefalinger fra Trivselskommissionen. Bekymringen bunder i undersøgelser, der viser, at mere end halvdelen af alle elever i 6. og 8. klasse bliver distraheret af skærme i undervisningen. "Lovforslagets formål er at skabe mere plads til faglighed, fordybelse og fællesskaber til gavn for eleverne. Trivsel i skole- og fritidstilbud skal fremmes ved at reducere de digitale forstyrrelser." For at imødekomme denne udfordring introducerer lovforslaget to primære indgreb: En obligatorisk mobilfri politik på skoler og i udvalgte fritidstilbud samt et lovkrav om implementering af indholdsfiltrering på uddannelsesinstitutionernes internetnetværk. Obligatorisk mobilfri politik Med lovforslaget bliver det obligatorisk at indføre politikker, der regulerer elevernes adgang til og brug af private elektroniske enheder, såsom mobiltelefoner, smartwatches, tablets og spillekonsoller. Folkeskoler og grundskoler: Skal gøres mobilfrie i undervisningen og pauserne. Fritidstilbud (SFO og fritidshjem): Politikken skal som minimum dække børn fra skolestart til og med 3. klassetrin. Ansvar: Det er skolebestyrelserne og forældrebestyrelserne (eller lederen, hvis der ikke findes en bestyrelse), der lokalt skal formulere og vedtage den præcise politik for at sikre, at den tilpasses lokale forhold. Vigtige lovfæstede undtagelser Selvom skolerne generelt skal være mobilfrie, tager lovforslaget et væsentligt hensyn til elever med særlige behov: "Der er blandt aftalepartierne enighed om, at mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet fortsat skal kunne anvendes i tilfælde af sundhedsmæssige hensyn, f.eks. ved måling af blodsukker hos personer med diabetes, og til understøttelse af deltagelsesmuligheder for elever med funktionsnedsættelse, f.eks. ordblindhed." Derudover kan bestyrelserne indskrive lokale undtagelser ved eksempelvis lejrskoler, ekskursioner, transport mellem to matrikelafdelinger, eller når brugen af enhederne indgår som et direkte pædagogisk redskab i undervisningen (f.eks. til undervisning i digital dannelse). Krav om indholdsfiltrering på skolernes netværk For at forhindre digital distraktion via skolens infrastruktur, pålægges kommunalbestyrelser og uddannelsesinstitutioner at installere indholdsfiltrering (ofte omtalt som firewalls). Netværksblokeringen skal begrænse adgangen til hjemmesider og tjenester uden undervisningsmæssig relevans. Dette omfatter typisk kategorier som: Sociale medier Streaming-tjenester Spil (herunder computespil og pengespil) Pornografi Shopping og online indkøb Det er op til den lokale skole og kommune at vurdere den tekniske løsning, samt løbende at definere og opdatere, hvilke specifikke hjemmesider der udgør ikke-relevant indhold. Omfattede uddannelsesinstitutioner og love Lovforslaget ændrer en lang række love og rammer bredt i det danske uddannelsessystem: Økonomiske og administrative konsekvenser Implementeringen af indholdsfiltrering kræver indkøb og opsætning af tekniske it-løsninger, hvilket vil medføre øgede udgifter for stat og kommuner. Staten dækker omkostningerne for de selvejende statslige institutioner (f.eks. gymnasier og efterskoler) via taxametertilskud, mens kommunerne dækker folkeskolerne. Der pålægges ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne eller for det private erhvervsliv. Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. august 2026, hvilket sikrer, at både de obligatoriske mobilfrie politikker og netværksfiltreringen er gældende fra starten af skoleåret 2026/2027. Børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte et særskilt ikrafttrædelsestidspunkt for FGU-institutioner for at sikre teknisk parathed i samarbejde med Statens IT.

Lovforslagets overordnede formål Lovforslag L 133 består af fire uafhængige elementer, der alle har til formål at modernisere sundhedsvæsenet, frigøre ressourcer og sikre en mere patientsikker og hensigtsmæssig behandling. Forslaget ændrer primært sundhedsloven samt lov om autorisation af sundhedspersoner. Lovforslagets 4 hovedelementer 1. Anvendelse af beskyttelseshandsker på inhabile patienter Lovforslaget indfører en ny bestemmelse (§ 27 g i sundhedsloven), der giver sundhedspersonale lovhjemmel til at anvende beskyttelseshandsker på midlertidigt eller varigt inhabile patienter i somatisk behandling. Behovet er opstået, da patienter (f.eks. med intensiv delirium efter operation eller medførte hjerneskader) utilsigtet kan bringe sig selv i livsfare ved at trække livsvigtige slanger eller sonder ud. "Ved anvendelse af beskyttelseshandsker forstås anvendelse af særlige handsker, der, efter en sundhedsfaglig helhedsvurdering, påsættes patienten for at forhindre, at patienten utilsigtet udsætter sig selv for skade eller påvirker behandlingens resultat, herunder ved at forsøge at fjerne anlagte sonder." Beslutning: En læge skal træffe beslutningen ud fra en sundhedsfaglig helhedsvurdering. Samtykke: Indgrebet kræver samtykke fra enten patienten (hvis givet forudgående), pårørende, værge, fremtidsfuldmægtig eller ved tilslutning fra en uvildig sundhedsperson. Retssikkerhed: Indgrebet anses som et indgreb i selvbestemmelsesretten og skal journaliseres i patientjournalen samt indberettes til regionen og Sundhedsdatastyrelsen for at sikre kontrol og overvågning. 2. Lempelse af krav til forudgående information Lovforslaget moderniserer § 16 i sundhedsloven. I dag er der et striks krav om, at patienter altid skal modtage mundtlig information forud for en behandling. Dette gøres nu mere fleksibelt. Baggrund: Udgangspunktet om mundtlig information er ifølge lovforslaget utidssvarende i simple forløb, f.eks. hvor et sygehus sender et træningsprogram for en mild fodlidelse hjem til borgeren. Konsekvens: Det bliver muligt at fravige kravet om mundtlig information ved ukomplicerede forløb, hvor skriftlig/digital information er patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. Patientrettigheder: Patienten har fortsat krav på mundtlig information, hvis vedkommende efterspørger det. 3. Sundhedspersoners ordination af medicin med tilskud Lovforslaget synkroniserer retten til at udskrive tilskudsberettiget medicin med selve ordinationsretten. I dag er det primært læger og tandlæger, der kan bevilge f.eks. terminaltilskud eller ansøge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud. Med ændringen kan andre faggrupper, f.eks. sygeplejersker og jordemødre (som for nyligt har fået et forbeholdt virksomhedsområde til at ordinere bestemte lægemidler), også ordinere medicinen med tilskud og ansøge om enkelttilskud. Dette vil aflaste lægerne. 4. Ændret autorisationsproces for kliniske tandteknikere Kravet om, at kliniske tandteknikere skal have virket som assistent i 1 år efter endt uddannelse for at opnå autorisation, fjernes for fremtidige dimittender. Årsag: Uddannelsen er ændret fra en 2-årig erhvervsakademiuddannelse til en 3,5-årig professionsbachelor, der allerede indeholder 1,5 års klinisk praktik (90 ECTS). Der indføres en overgangsordning for studerende på den gamle ordning frem til udgangen af 2029. Oversigt over lovændringer Økonomiske og administrative konsekvenser For det offentlige: Lovforslaget medfører minimale it-udgifter for Sundhedsdatastyrelsen og regionerne til opsætning af indberetningssystemer for brug af beskyttelseshandsker. Lempelsen af informationskravet og ændringerne af medicintilskud forventes at frigøre ressourcer og skabe tidsbesparelser for regionerne, da unødige konsultationer fjernes. For borgerne: Patienter vil opleve tidsbesparelser, da de ved ukomplicerede behandlingsforløb ikke behøver at møde op på sygehuset udelukkende for at modtage mundtlig information. Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative byrder for borgere eller erhvervsliv.

Overordnet formål og baggrund Lovforslag L 131 udmønter dele af den politiske aftale fra maj 2025 om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne (EUD). Hovedformålet med lovforslaget er at reducere det høje frafald på erhvervsuddannelserne, skabe stærkere faglige og sociale miljøer, forbedre elevernes trivsel i oplæringsvirksomhederne samt gøre uddannelserne mere fleksible for elever med særlige behov. Baggrunden er en ambition om at sikre fremtidens faglærte arbejdskraft. I dag falder omkring fire ud af ti elever fra i løbet af deres erhvervsuddannelse, og lovforslaget adresserer dette ved at gribe ind over for både strukturelle barrierer, udfordringer med læringsmiljøet og manglende støtte til den enkelte elev. Centrale ændringer og bestemmelser 1. Mulighed for erhvervsuddannelse på udstrakt tid (eudfleks) En af de mest markante nyskabelser er indførelsen af eudfleks. Ordningen retter sig mod elever og lærlinge med funktionsnedsættelser eller tilsvarende svære vanskeligheder (f.eks. psykiske diagnoser eller alvorlig sygdom). Forlængelse: Skolerne får pligt til at tilbyde disse elever at udstrække grundforløbet, skoleundervisningen på hovedforløbet og skoleoplæringen med op til 50 % ekstra tid. Økonomisk ligestilling: For at sikre at eleverne ikke stilles økonomisk dårligere, oprettes et særligt lærepladsløntillæg. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) vil administrere og udbetale dette tillæg, så eleven får en indkomst svarende til 37 timer om ugen, selvom de arbejder færre timer hos arbejdsgiveren. 2. Skærpet beskyttelse mod krænkelser og diskrimination Lovforslaget indfører nultolerance over for krænkelser på erhvervsuddannelserne. Tidligere har sager om seksuel chikane haft en særstatus, som nu bredes ud: Udvidet ret til at hæve aftaler: Elever, der har været udsat for diskrimination, mobning, eller andre typer krænkelser, får nu de samme materielle og processuelle rettigheder som ved seksuel chikane. Dette betyder f.eks., at Tvistighedsnævnet kan se bort fra den normale frist på 1 måned for at hæve en uddannelsesaftale. Ret til skoleoplæring: Elever, der har en verserende sag om krænkelser, får ret til at fortsætte deres uddannelse i skoleoplæring, mens sagen behandles. Krav til skolerne: "§ 30 b. Skolen fastsætter en strategi eller politik for bekæmpelse og håndtering af forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser." 3. Styrket trivsel i oplæringen og skolebesøg Ansvaret for elevens trivsel og overgange mellem skole og virksomhed forankres entydigt hos skolen. Pligt til virksomhedsbesøg: Skolen forpligtes til aktivt at facilitere samarbejdet med oplæringsvirksomheden. Som noget nyt indføres en direkte pligt for skolerne til at besøge udvalgte elever ude på lærepladsen. "Som led i skolens ansvar, jf. stk. 5, skal skolen besøge udvalgte elever, herunder frafaldstruede elever, i deres oplæringsvirksomheder." SPS i oplæringen: Skolens ansvar for Specialpædagogisk Bistand (SPS) tydeliggøres. Skolen skal sikre, at bevilget støtte følger eleven under hele uddannelsen, og skolen får pligt til at tilbyde at formidle en samtale om elevens støttebehov med arbejdsgiveren. 4. Nyt udbudslandskab og fjernelse af udlægningsadgang For at modvirke spredning af uddannelser på for mange små enheder og dermed sikre faglige miljøer af høj kvalitet strammes reglerne for uddannelsesudbud: Forbud mod udlægning: Den hidtidige praksis, hvor en godkendt skole kunne 'udlægge' undervisning til en anden institution uden egen godkendelse, afskaffes. Fremover kræver udlægning dokumentation af særlige forhold og en godkendelse fra ministeriet. Inddragelse af godkendelser: Uddannelsesudbud, der har været uden aktivitet i 3 år, vil som udgangspunkt automatisk blive tilbagekaldt. Ministeren får desuden hjemmel til at tilbagekalde udbud og skoleoplæringscentre på udvalgte uddannelser for at samle dem på færre lokationer i en kommende udbudsrunde (forventet virkning fra 2028). 5. Lempet adgang til Grundforløb+ (GF+) Adgangsbegrænsningerne til det afklarende forløb GF+ fjernes i vid udstrækning. Fremover er det kun elever, der har direkte adgang til grundforløbets 1. del, eller som allerede har påbegyndt et GF+ forløb, der afskæres. Dette åbner for, at voksne og unge, der trænger til opkvalificering, nemmere kan starte. Oversigt over væsentlige rettighedsændringer for elever Økonomiske og administrative konsekvenser Lovforslaget medfører statsfinansielle merudgifter til de nye ordninger. Særligt ordningen omkring eudfleks vil kræve midler, og der afsættes en fast økonomisk ramme til taxametertilskud. Desuden forventes der merudgifter for erhvervslivet på ca. 2,6 mio. kr. årligt fra 2027 primært drevet af øgede bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) på grund af udgifter til skoleoplæringsydelse. Ikrafttrædelse Loven træder som udgangspunkt i kraft den 1. juli 2026. Visse ændringer vedrørende den nye dimensioneringsmodel bemyndiges dog ministeren til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for, idet denne model forventes gældende fra 1. januar 2028.

Overordnet formål og baggrund Lovforslag L 132 har til formål at modernisere og fremtidssikre det danske videnskabsetiske komitésystem. Forslaget udspringer af den politiske aftale Strategi for life science frem mod 2030 indgået i november 2024. Baggrunden er en erkendelse af, at det nuværende system ofte er for ufleksibelt i sin håndtering af forskningsprojekter. Som det formuleres i de almindelige bemærkninger: "Analysen peger på, at det nuværende videnskabsetiske komitésystem bygger på en for ensartet og proceduretung behandling af forskningsprojekter uanset kompleksitet og risikoprofil." For at imødekomme den teknologiske udvikling og sikre Danmarks position som et attraktivt land for sundhedsforskning, introducerer lovforslaget tre primære ændringer: Risikobaseret bedømmelse, udvidet informationskrav ved samtykkedispensation, samt en styrkelse af komitéernes tværfaglige ekspertise. Hovedelementer i lovforslaget 1. Risikobaseret bedømmelse af forskningsprojekter I dag undergår alle anmeldelsespligtige projekter den samme fulde komitébehandling, uanset om der er tale om et simpelt træningsstudie eller kompleks eksperimentel kirurgi. Lovforslaget indfører hjemmel til en differentieret procedure. Nedsat sagsbehandling: Projekter med lavere risiko vil fremover kunne vurderes og godkendes af et underudvalg, komitéformanden eller sekretariatet (defineret som "den kompetente afgørelsesmyndighed ved projekter med lavere risiko"). Forenklede krav: Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om lempelser i ansøgningskrav og processer for disse lavrisikoprojekter. Fokus på reel risiko: Ved at frigøre ressourcer fra simple sager, kan komitésystemet bruge mere tid på at beskytte forsøgspersoner i komplekse projekter med højere risiko. 2. Øget information ved dispensation fra informeret samtykke Efter de gældende regler kan en komité kun stille vilkår om, at forsøgspersoner skal informeres og have mulighed for at trække sig (opt-out), hvis forskningen indebærer en omfattende kortlægning af arvemassen. Lovforslaget udvider denne beføjelse betydeligt. Udvidet anvendelsesområde: Både de regionale komitéer og National Videnskabsetisk Komité vil fremover kunne stille krav om information i alle typer sager, hvor der gives dispensation fra det informerede samtykke. Beskyttelse af selvbestemmelse: Ændringen sikrer borgernes integritet og indsigt i brugen af deres biologiske materiale, især i lyset af nye muligheder for omfattende dataanalyser og retrospektive genundersøgelser i biobanker. "Den foreslåede ændring vil indebære, at det vil være muligt at stille vilkår om information i forbindelse med alle ansøgninger om dispensation fra kravet om samtykke efter komitélovens § 10, stk. 1" 3. Styrket tværfaglig ekspertise Sundhedsforskning integrerer i stigende grad nye teknologier som kunstig intelligens (AI), store datamængder og komplekse statistiske modeller. For at matche denne udvikling justeres sammensætningen af de videnskabsetiske medicinske komitéer. Nye kompetencer: Der tilføjes medlemmer med baggrund inden for f.eks. datavidenskab, statistik, filosofi, teknologiudvikling eller jura. Udpegning: Nationalt Center for Etik vil fremover indstille to medlemmer (i stedet for ét) til indenrigs- og sundhedsministerens udpegning. Sammenligning af centrale regelændringer Konsekvenser af lovforslaget For erhvervslivet og forskere: Forslaget vurderes at have overvejende positive økonomiske og administrative konsekvenser. Indførelsen af risikobaseret bedømmelse forventes at medføre hurtigere sagsbehandling og lempede ansøgningskrav for en lang række projekter. Omvendt kan det udvidede informationskrav i dispensationssager medføre en mindre administrativ byrde for de forskere, der bliver pålagt at informere forsøgspersoner, men dette opvejes af, at disse projekter i det nuværende system ofte ville have fået direkte afslag. For borgerne: Borgernes rettigheder styrkes gennem den udvidede ret til information. Forsøgspersoner og patienter vil i højere grad blive oplyst, når deres biologiske materiale bruges i ny forskning uden direkte fornyet samtykke, og de vil få en reel mulighed for at fravælge deltagelsen (opt-out). Ikrafttrædelse Lovforslaget indeholder differentierede ikrafttrædelsesdatoer, primært for at tage højde for den igangværende omstrukturering af de danske regioner. Loven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland, men dele af komitéloven kan sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

Lovforslagets overordnede formål og baggrund Lovforslag L 134 udmønter de forebyggelsesinitiativer fra den politiske aftale "Kræftplan V" (maj 2025), som forudsætter ny lovgivning. Lovforslaget har til hovedformål at skabe bedre rammer om børn og unges sundhed ved at begrænse deres adgang til sundhedsskadelige produkter, herunder solarier, tobak, nikotinprodukter og alkohol. Derudover implementerer lovforslaget to politiske tillægsaftaler om elektronisk alderskontrol og brugen af unge kontrolkøbere. Et vigtigt administrativt element i lovforslaget er også, at tilsynsmyndigheden på området ændres fra Sikkerhedsstyrelsen til Erhvervsstyrelsen på grund af en myndighedsfusion pr. 1. januar 2026. Indførelse af aldersgrænse og skærpede krav for solarier For at beskytte unge mod modermærkekræft og almindelig hudkræft indføres der for første gang en aldersgrænse for solariebrug i Danmark. 18-års aldersgrænse: Offentligt tilgængelige solarier må ikke længere stilles til rådighed for personer under 18 år. Alderskontrolsystem: Ejere og forpagtere af solariecentre pålægges at drive et alderskontrolsystem. Der er metodefrihed; det kan være via fysisk personalekontrol af billedlegitimation eller via elektroniske systemer (fx den kommende nationale digitale identitetstegnebog). Udfasning af UV-typer: Det bliver forbudt at anvende solarier af UV-type 1 og UV-type 2. Fremover må kun UV-type 3 benyttes. Eksisterende UV-type 1 og 2 solarier kan dog bevares, hvis de står i bemandede centre og er anskaffet før 1. maj 2026. Skærpet kontrol: Erhvervsstyrelsen får hjemmel til at kræve, at ejeren af et (ubemandet) solariecenter møder fysisk op ved varslede tilsyn, så myndigheden kan få adgang til lokaler og systemer. Styrket alderskontrol ved salg af tobak, nikotin og alkohol Regeringen ønsker at give detailhandlen bedre og mere tidssvarende værktøjer til at håndhæve aldersgrænserne for salg af sundhedsskadelige varer. Elektronisk alderskontrol: Fysiske butikker får udtrykkelig lovhjemmel til at bruge elektroniske alderskontrolsystemer i stedet for kun at forlange fysisk billedlegitimation. Det er frivilligt for butikkerne at indføre systemet. Forlængelse af kontrolkøbere: Forsøgsordningen, hvor Erhvervsstyrelsen anvender unge under 18 år som "kontrolkøbere" for at teste butikkernes alderskontrol, forlænges med to år frem til den 30. juni 2028. Ubemandede butikker: Erhvervsstyrelsen får ret til at varsle kontrolbesøg i ubemandede butikker og kræve, at ejeren møder op, så der kan føres effektiv kontrol med alkohol- og tobakssalg. Justering af bødeniveauer I januar 2025 blev bødeniveauet for salg af alkohol og tobak til mindreårige hævet til 50.000 kr. i førstegangstilfælde. Aftalepartierne har indset, at dette kan være uforholdsmæssigt hårdt for små erhvervsdrivende. "Aftalepartierne bag forebyggelsesaftalen har noteret sig, at, der på trods af den politiske intention, ved bødeudmåling og bødeudstedelse ikke er taget højde for eventuel omsætning og deraf konsekvenserne af de høje bødeniveauer – særligt for mindre erhvervsdrivende." For overtrædelser med flere forhold samtidigt anvendes fortsat en modereret kumulationsregel (100 % af største bøde + 50 % af anden bøde + 50 % af tredje bøde + 25 % af resten). Skærpet regulering af tobakssurrogater Produkter som nikotinposer (tobakssurrogater) bliver underlagt strengere kontrol og mærkningskrav for at forebygge afhængighed hos unge. Sundhedsadvarsler: Produkterne skal fremover være forsynet med en eller flere sundhedsadvarsler, og ministeren bemyndiges til at stille krav om fx billedadvarsler. Anmeldelsespligt: Producenter og importører skal anmelde nye tobakssurrogater til Erhvervsstyrelsen mindst 6 måneder før, markedsføringen i Danmark påbegyndes. Tilpasning af udstillingsforbud og skiltning For at overholde EU's produktsikkerhedsforordning justeres reglerne for online detailsalg. Online udstillingsforbud: Webshops må fremover vise ét enkelt, neutralt billede af et tobaks- eller nikotinprodukt, men kun hvis kunden aktivt anmoder om at se det. Skiltning: Reglerne lempes, så det gøres klart, at fysiske butikker ikke har pligt til at have store aldersgrænseskilte hængende synligt, men at det er en mulighed, butikkerne kan benytte (udstedt af Sundhedsstyrelsen). Styrkede patientrettigheder i Sundhedsloven Lovforslaget ændrer fristen for regionernes pligt til at oplyse patienter med livstruende sygdomme om mulige behandlingstilbud inden for maksimal ventetid. "I perioder med eksempelvis helligdage, kan der opstå situationer, hvor 8 hverdage kan ligge senere end 11 kalenderdage f.eks. i forbindelse med jul og påske." Fristen i Sundhedslovens § 88, stk. 2, ændres fra 8 hverdage til 10 kalenderdage. Dette sikrer bedre harmoni med de overordnede maksimale ventetider, som ligeledes udregnes i kalenderdage. Ikrafttrædelse Lovforslaget indfases i tre etaper for at give erhvervslivet tid til at tilpasse sig:

Overordnet formål og baggrund Lovforslag L 135 er fremsat af Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde med det primære formål at udvide Færøernes hjemmestyres selvbestemmelse på sundhedsområdet. Lovforslaget vil konkret give de færøske myndigheder beføjelse til selvstændigt at fastsætte regler for, hvem der har adgang til ydelser i det færøske sundhedsvæsen. Baggrunden for forslaget er, at adgangsreglerne til det færøske sundhedsvæsen hidtil har været fastsat i den danske rammelov (lov om sundhedsvæsenet på Færøerne). Dette har betydet, at færøske myndigheder ikke alene har kunnet ændre reglerne, men har skullet initiere en lovgivningsproces i det danske Folketing. Ministeriet beskriver intentionen således: "For at sikre, at det færøske hjemmestyre lettere og hurtigere kan fastsætte regler om adgangen til det færøske sundhedsvæsen og derved sikre en større fleksibilitet og hensyntagen til de særlige ønsker, behov og forhold, som gør sig gældende på Færøerne..." Centrale bestemmelser og ændringer Lovforslaget består af en meget simpel, men afgørende lovteknisk ændring. Nedenstående tabel illustrerer skiftet fra den nuværende til den foreslåede retstilstand: Forudsætning om gensidighed i Rigsfællesskabet Selvom lovforslaget giver Færøerne frihed til selv at definere persongruppen, der har adgang til sundhedsvæsenet, er der indbygget en stærk politisk og juridisk forudsætning om ligestilling inden for Rigsfællesskabet. Det understreges i bemærkningerne: "Det forudsættes, at der sikres gensidighed i adgangen til sundhedsvæsnet på tværs af rigsfællesskabet, således at der en gensidig og lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser landene imellem." Dette sikrer i praksis, at borgere med bopæl i Danmark eller Grønland, der midlertidigt opholder sig på Færøerne, har samme ret til behandling som færinger har, når de opholder sig i Danmark eller Grønland. Konsekvensvurderinger Da lovforslaget udelukkende omhandler en formel overdragelse af regelkompetence fra staten til Færøernes hjemmestyre, er konsekvenserne minimale på driften: Økonomiske konsekvenser: Ingen for hverken stat, kommuner, regioner eller erhvervsliv. Administrative konsekvenser: Ingen for borgere eller erhvervsliv. Klima og miljø: Ingen konsekvenser. EU-ret: Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Høring og Ikrafttrædelse Forslaget har gennemgået en formel proces med bred opbakning: Lovudkastet har været i høring fra 1. juli til 26. august 2025 (56 dage) hos relevante færøske og danske myndigheder og organisationer, herunder Heilsumálaráðið, Heilsustýrið og lægeforeninger. Færøsk godkendelse: Det færøske Lagting har allerede behandlet forslaget og vedtog det enstemmigt den 11. november 2025. Ikrafttrædelsesdato: Loven træder i kraft den 1. juli 2026.

Lovforslagets overordnede formål og anvendelsesområde Lovforslag L 136 har til formål at styrke beredskabet og modstandsdygtigheden i den danske vandsektor, som udgøres af drikkevands- og spildevandsforsyninger. Lovforslaget bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om beredskabsplanlægning og sikkerhedsforanstaltninger for de forsyninger, som falder uden for anvendelsesområdet for den eksisterende EU-regulering på området. Baggrunden for lovforslaget Ifølge lovforslagets almindelige bemærkninger står Danmark over for et alvorligt og komplekst risiko- og trusselsbillede. Dette gælder både naturskabte og menneskeskabte hændelser, herunder især cybertrusler og spionage. Vandsektoren er kritisk infrastruktur, og en afbrydelse kan have voldsomme konsekvenser for folkesundheden, miljøet og økonomien. "Danmark står i dag over for det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig, som stiller nye og skærpede krav til beredskabsplanlægningen og modstandsdygtigheden i samfundsvigtige sektorer." EU har implementeret NIS2-direktivet (cybersikkerhed) og CER-direktivet (fysisk modstandsdygtighed), som i Danmark dækker store og væsentlige enheder. Imidlertid er den danske vandsektor meget decentral. Ud af cirka 2.000 almene vandforsyninger forventes omkring 1.650 ikke at blive identificeret som kritiske efter EU-reglerne. Dette lovforslag lukker dette sikkerhedshul ved at sikre, at også små og mellemstore forsyninger underlægges proportionale krav om beredskab. Centrale bestemmelser og ændringer Lovforslaget ændrer primært i to love: Lov om miljøbeskyttelse (fokus på spildevandsforsyninger) Lov om vandforsyning m.v. (fokus på almene vandforsyninger) 1. Beredskabsplanlægning og sikkerhedskrav Der indsættes nye bestemmelser (§ 32 d i miljøbeskyttelsesloven og § 55 d i vandforsyningsloven), som giver miljøministeren ret til at kræve udarbejdelse af beredskabsplaner. Disse planer skal bl.a. indeholde ansvarsfordeling, nødstrømsplaner, adgangskontrol og procedurer for at modstå og genoprette driften efter fysiske eller digitale hændelser. 2. Sektorberedskabsniveauer i krisetid Lovforslaget introducerer en beføjelse til, at miljøministeren kan aktivere særlige beredskabssituationer: "Miljøministeren kan i en beredskabssituation omfattende sikkerhedsrelaterede hændelser fastsætte og udmelde sektorberedskabsniveauer samt fastsætte og pålægge sikkerhedsforanstaltninger..." Dette kan bestå af en række eskalationstrin og betyde, at forsyningerne øjeblikkeligt skal implementere øget overvågning eller særlige sikkerhedsforanstaltninger på baggrund af f.eks. efterretninger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). 3. Tilsyn og straf Miljøstyrelsen får ansvaret for at føre tilsyn med, at forsyningerne udarbejder planerne og reelt implementerer sikkerhedstiltagene. Hvis forsyningerne undlader at efterkomme kravene, udvides straffebestemmelserne i lovene, så der fremover kan gives bødestraf for manglende overholdelse. Økonomiske og administrative konsekvenser Lovforslaget forventes primært at påføre erhvervslivet (forsyningerne) og staten omkostninger, som i sidste ende dækkes af forbrugerne gennem vandregningen (det såkaldte "hvile-i-sig-selv-princip"). Ikrafttrædelse og overgangsordninger Lovændringerne er fastsat til at træde i kraft den 1. juli 2026. Dette tidslinje hænger tæt sammen med fristen for identificering af kritiske enheder under CER-loven, som er den 17. juli 2026.

Formål og Baggrund Lovforslag L 137 har til formål at gennemføre en generel og markant skærpelse af strafniveauerne for overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven. Lovforslaget udspringer af den politiske aftale af 28. januar 2026 om en "Handlingsplan for håndtering af jordflytning og bygge- anlægsaffald". Baggrunden for lovforslaget er en erkendelse af, at de nuværende bødeniveauer (som primært blev fastsat i 2008) ikke længere har den fornødne præventive effekt. Der har i de senere år været en stigende opmærksomhed på organiseret og økonomisk motiveret miljøkriminalitet, hvor ulovlig håndtering af forurenet jord og affald kaster store gevinster af sig. "Formålet er at sikre tydelige og markante konsekvenser for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven, der ofte er forbundet med store økonomiske gevinster og miljø- og sundhedsmæssige risici." Hovedelementer i Lovforslaget Lovforslaget ændrer primært strafudmålingsprincipperne gennem bemærkningerne til loven samt mindre sproglige tilpasninger i selve lovteksten, som instruerer domstolene i at dømme markant hårdere. 1. Generel fordobling af bødeniveauet Som udgangspunkt hæves det generelle vejledende minimumsbødeniveau for overtrædelser af begge love til det dobbelte. For private borgere hæves den typiske minimumsbøde fra 5.000 kr. til 10.000 kr. For erhvervsdrivende hæves grundbøden til minimum 20.000 kr. (og 50.000 kr. efter jordforureningsloven). 2. Firedobling ved manglende anmeldelse og sporbarhed Korrekt håndtering af affald og forurenet jord kræver sporbarhed. Hvis aktører undlader at anmelde jordflytning, undlader at foretage miljøscreening af byggeaffald eller afgiver falske oplysninger, foreslås en firedobling af straffen. Minimumsbøden for manglende anmeldelse af bygge-/anlægsaffald for erhverv hæves til 40.000 kr. 3. Markant hårdere straf ved økonomisk vinding Lovforslaget gør radikalt op med den tidligere praksis for beregning af tillægsbøder ved økonomisk vinding. Hvor praksis tidligere kun tillagde en bøde svarende til 1/4 af fortjenesten, indføres nu et langt mere indgribende princip: Eksempel fra lovforslaget: Modtager en virksomhed ulovligt affald og sparer 300.000 kr., vil den nye bøde bestå af en grundbøde (f.eks. 100.000 kr.) + tillægsbøde (2 x 300.000 kr.) = 700.000 kr. Hvis de 300.000 kr. ikke kan konfiskeres, stiger bøden til 1.000.000 kr. 4. Bødedifferentiering baseret på virksomhedsstørrelse For at sikre, at bøder kan mærkes af både store og små virksomheder, indføres en differentieringsmodel baseret på antallet af ansatte i hele virksomheden. Dette gælder for overtrædelser af materielle regler (f.eks. forurening), men ikke for rent formelle overtrædelser (f.eks. forsinket indberetning). Ændringer af de enkelte love Miljøbeskyttelsesloven (§ 1) Der foretages mindre justeringer i lovens § 110, stk. 5 og 6. Ændringerne giver hjemmel til de nye, strammere retningslinjer i lovbemærkningerne. Det præciseres blandt andet sprogligt, at der altid kan fastsættes en skønnet tillægsbøde, når konfiskation ikke er mulig. Jordforureningsloven (§ 2) For at ensrette sanktionsniveauet på tværs af de to love indsættes et nyt stk. 5 i § 88: "Stk. 5. Ved udmåling af bødestraf efter stk. 1 eller regler udstedt i medfør af stk. 3 skal der lægges vægt på de hensyn, der er nævnt i § 1. Det er en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv." Eksempler på specifikke nye bødeniveauer (Førstegangstilfælde) Konsekvenser og Ikrafttrædelse Lovforslaget forventes at have en mærkbar præventiv effekt over for miljøkriminalitet. Der er ingen nævneværdige administrative konsekvenser for lovlydige borgere og virksomheder, da lovforslaget udelukkende retter sig mod dem, der bryder loven. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026 og gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Formål og baggrund for lovforslaget Lovforslaget (L 138) udmønter en del af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" og har til formål at sikre dansk erhvervsliv balanceret adgang til efterspurgt international arbejdskraft i perioder med lav ledighed. Regeringen ønsker at belønne virksomheder, der tager ansvar for det danske arbejdsmarked, ved at give dem mulighed for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til en lavere beløbsgrænse end de eksisterende ordninger, forudsat at rekrutteringen sker under ordnede forhold. "Regeringen vil give virksomheder, der tager ansvar og sikrer ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, mulighed for at rekruttere ny udenlandsk arbejdskraft. Danmark skal kunne tiltrække og fastholde efterspurgt udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav." For at undgå social dumping og underminering af danske løn- og arbejdsvilkår bygger ordningen på et overenskomstkrav. Dette betyder, at det er arbejdsmarkedets parter (fagbevægelse og arbejdsgivere), der i fællesskab skal sikre og kontrollere ordningen i praksis. Hovedelementer i den nye erhvervsordning For at benytte den nye ordning stilles der strenge krav til både virksomheden, ansættelsesforholdet og udlændingen. 1. Certificering af virksomheder Virksomheder skal godkendes (certificeres) af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Betingelserne for certificering er markant skærpede sammenlignet med den eksisterende Fast Track-ordning: Overenskomstdækning: Virksomheden skal afgive en tro- og loveerklæring på, at de kun vil ansætte under anerkendte overenskomster. Adgang til kontrol: Lønmodtagerorganisationer (via tillidsrepræsentanter eller forbund) skal sikres adgang til at kontrollere løn- og arbejdsvilkår. Ingen social dumping: Virksomheden må ikke inden for de seneste 2 år have været idømt bod i det fagretlige system for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft. Serviceattest: Der skal fremlægges en serviceattest (maks. 3 måneder gammel) udstedt af Erhvervsstyrelsen, som dokumenterer, at virksomheden f.eks. ikke har forfalden gæld til det offentlige eller er straffet for økonomisk kriminalitet. Driftshistorik: Virksomheden skal have været i drift i mindst 2 år og have aflagt regnskab/årsrapport for perioden (for at undgå snyd med nye "skuffeselskaber"). Antal ansatte: Virksomheden skal have mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark. 2. Krav til ansættelsesforholdet og arbejdstageren Når en certificeret virksomhed ønsker at ansætte en udlænding via ordningen, er der yderligere krav, der skal opfyldes for udstedelse af opholds- og arbejdstilladelse: Arbejdsmarkedets parters unikke rolle Et banebrydende element i lovforslaget er den tætte inddragelse af arbejdsmarkedets parter. SIRI foretager ikke selv vurderinger af, om en løn er overenskomstmæssig. I stedet sendes virksomhedens tro- og loveerklæringer til den relevante lønmodtagerorganisation (fagforening). Fagforeningen har herefter en frist på 10 hverdage til at gøre indsigelse, hvis de mener, ansættelsen er i strid med overenskomsten. "Tvister om overholdelse af adgang til kontrol [...] behandles fagretligt." Hvis der opstår uenighed om løn eller kontroladgang, skal dette løses i det fagretlige system (f.eks. ved Arbejdsretten). Hvis det fagretlige system dømmer virksomheden for underbetaling, inddrages virksomhedens certificering og udlændingens opholdstilladelse som udgangspunkt. Landelisten (Geografisk afgrænsning) Ordningen er ikke åben for hele verden. For at styrke relationer til strategiske partnere er ordningen afgrænset til statsborgere fra lande, som er offentliggjort på en specifik liste udarbejdet af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Per 1. januar 2026 omfatter dette blandt andet USA, Storbritannien, Indien, Japan samt EU-kandidatlande som Ukraine og Serbien. Visse lande kan udelukkes af udenrigspolitiske årsager. Økonomiske og administrative konsekvenser Lovforslaget skønnes at have en positiv samfundsøkonomisk virkning på grund af øget arbejdsudbud. Det forventes at medføre merindtægter for staten, stigende fra 50 mio. kr. i 2027 til 550 mio. kr. i 2050. Samtidig afsættes der en årlig ramme på 10 mio. kr. (fra 2027) i driftstilskud til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) for at understøtte deres arbejde med at føre kontrol med ordningen, herunder til tolkebistand. Ikrafttrædelse Loven og den nye erhvervsordning forventes at træde i kraft den 1. oktober 2026.

Sagen vedrører en byggetilladelse, som Greve Kommune meddelte den 28. marts 2018 til en indvendig ombygning af en eksisterende værkstedsbygning til selskabslokaler på en ejendom i Greve. En gruppe beboere og en lokal grundejerforening har efterfølgende søgt at få prøvet lovligheden af denne tilladelse gennem flere administrative instanser. Sagsforløb og tidligere afgørelser i det administrative system Klagen blev oprindeligt indgivet til Ankestyrelsen den 16. maj 2025. Ankestyrelsen traf afgørelse i sagen den 2. september 2025 og oversendte i den forbindelse klagen til Byggeklageenheden ved Nævnenes Hus, som er den relevante myndighed for byggesager. Byggeklageenheden traf dog en afgørelse den 29. oktober 2025, hvor de afviste at behandle klagen med henvisning til, at klageren ikke var klageberettiget i forhold til byggelovgivningen. Efter denne afvisning blev der indsendt en ny klage den 18. december 2025, som Planklagenævnet modtog via kommunen den 18. januar 2026. Det fremgik af sagens oplysninger, at denne klage vedrørte de samme forhold, som tidligere var blevet afvist af Byggeklageenheden. Fejlagtig indbringelse for Planklagenævnet Under nævnets behandling af sagen oplyste klagernes repræsentant den 20. februar 2026, at klagen ved en fejl var blevet indgivet til Planklagenævnet, selvom den retteligt var tiltænkt Byggeklageenheden. Planklagenævnet vurderede herefter sin kompetence i forhold til de rejste spørgsmål. Nævnet konstaterede, at det i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 kun kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet efter planloven. Da klagen vedrører en byggetilladelse og dermed forhold efter byggelovgivningen, har Planklagenævnet ikke kompetence til at behandle sagen. I overensstemmelse med vejledningspligten i Forvaltningsloven § 7, stk. 2 blev klagen derfor videresendt til den rette myndighed: Hvis en forvaltningsmyndighed modtager en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, skal myndigheden så vidt muligt videresende henvendelsen til rette myndighed. Sagen er som følge heraf blevet overdraget til Byggeklageenheden ved Nævnenes Hus til videre behandling.

Sagen vedrører en anmodning fra en butik om genoptagelse af en afgørelse truffet af Planklagenævnet den 22. september 2025. I den oprindelige afgørelse ophævede nævnet Brønderslev Kommunes vurdering af, at en butik på 3.100 m² var i overensstemmelse med lokalplanen for et aflastningsområde. Nævnet fandt dengang, at butikken, som anvendte 25 % af sit areal (775 m²) til dagligvarer, ikke kunne karakteriseres som en udvalgsvarebutik og dermed var i strid med Planloven § 18. Butikkens argumenter for genoptagelse Butikken fremsatte tre hovedargumenter for, hvorfor sagen skulle genoptages: Faktiske fejl: Butikken påpegede, at nævnet i sin afgørelse fejlagtigt havde skrevet, at "25 % af butikkens varer udgør dagligvarer", mens det korrekte faktum var, at 25 % af butikkens areal blev brugt til dagligvarer. Mangelfuld begrundelse: Butikken mente, at afgørelsen ikke overholdt kravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, idet nævnet ikke præcist havde redegjort for retsgrundlaget eller forbuddet mod salg af dagligvarer. Nye retlige og faktiske forhold: Butikken anførte, at kommunerne tolkede afgørelsen som et totalforbud mod dagligvarer i udvalgsvarebutikker, hvilket ifølge butikken var en misforståelse af gældende ret og medførte væsentlige konsekvenser i form af varslede påbud. Nævnets vurdering af de påståede fejl Planklagenævnet anerkendte, at der var sket en skrivefejl i den oprindelige afgørelse, hvor ordet "varer" var anvendt i stedet for "areal". Nævnet vurderede dog, at fejlen ikke var væsentlig, da det flere andre steder i afgørelsen korrekt fremgik, at der var tale om 25 % af arealet svarende til 775 m². Nævnet fastholdt, at det var dette areal, der var lagt vægt på i den juridiske vurdering. Krav til begrundelse og fortolkning Vedrørende begrundelsen anførte nævnet, at afgørelsen indeholdt de nødvendige henvisninger til både lokalplanbestemmelser, planlovens forarbejder og vejledninger om detailhandel. Nævnet bemærkede: "Et enstemmigt Planklagenævn finder, at en udvalgsvarebutik må defineres som en butik, der altovervejende forhandler udvalgsvarer." Nævnet understregede, at de nye oplysninger om andre myndigheders tolkning af afgørelsen ikke udgjorde nye faktiske oplysninger om selve sagen, men derimod handlede om den efterfølgende administration. Hvis kommunen udsteder et påbud efter Planloven § 51, vil dette kunne påklages som en selvstændig sag.

Sagen omhandler en klage fra en nabo over Esbjerg Kommunes afgørelse af 18. august 2025, hvor kommunen meddelte ibrugtagningstilladelse til et femetagers etagebyggeri på en ejendom i Esbjerg. Samme dag havde kommunen meddelt en lovliggørende byggetilladelse til projektet og vurderet, at byggeriet – med undtagelse af et trappetårn – var i overensstemmelse med den gældende lokalplan for området. I ibrugtagningstilladelsen fastsatte kommunen specifikke forudsætninger vedrørende parkeringsforhold og støjafskærmning. Det blev blandt andet krævet, at 13 parkeringspladser skulle etableres på en nabogrund senest den 1. august 2026, og at fælles opholdsarealer skulle sikres mod støj gennem et fremtidigt afskærmende byggeri eller alternativ støjafskærmning, hvis byggeriet ikke blev påbegyndt inden for tre år. Klagerens anbringender og sagens videre forløb Klageren indsendte oprindeligt en klage den 24. september 2025, som Planklagenævnet vurderede rettede sig mod to forskellige forhold: selve overensstemmelsen med lokalplanen og den efterfølgende ibrugtagningstilladelse. Da klageren anførte, at kommunen ikke havde foretaget støjmålinger for at sikre overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser før ibrugtagningen, blev dette behandlet som en særskilt klage over ibrugtagningstilladelsen. Klageren gjorde i hovedtræk gældende, at: Byggeriet var i strid med lokalplanens bestemmelser om koter, højdegrænser, placering og opholdsarealer. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke var dokumenteret overholdt. Kommunen havde overtrådt habitatdirektivets regler om bilag IV-arter. Der var anvendt forkert bygningsreglement, og projektet var i strid med jordforureningsloven. Planklagenævnets kompetence og afgrænsning Nævnet præciserede, at det kun kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet efter Planloven § 58, stk. 1. Da klagepunkterne vedrørende byggeriets fysiske udformning (koter, højde, placering) og habitatdirektivet vedrørte selve byggetilladelsen, blev disse udskilt til behandling i en selvstændig sag. Forhold vedrørende bygningsreglementet og jordforureningsloven faldt helt uden for nævnets kompetence og blev henvist til Byggeklageenheden.

Nyborg Kommune traf den 26. juni 2025 afgørelse om at give afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til to sheltere på en ejendom beliggende i landzone. Ejendommen er noteret som en landbrugsejendom på ca. 2,8 ha og rummer i forvejen et stuehus samt fem landbrugsbygninger af ældre dato. De to sheltere, der hver er på 8 m², er placeret henholdsvis 63 og 87 meter fra ejendommens eksisterende bebyggelse med en indbyrdes afstand på 22 meter. Sagen opstod, da ejeren ønskede at lovliggøre bygningerne til brug for et refugium med dagsbaseret samtaleterapi og stressreduktion i forbindelse med en erhvervsvirksomhed på ejendommen. Ejendommens placering og landskabelige bindinger Ejendommen er beliggende i et område med betydelige naturbeskyttelsesinteresser. Ifølge kommuneplanen for Nyborg Kommune er arealet udpeget som både større sammenhængende landskab, bevaringsværdigt landskab og særligt værdifuldt landbrugsområde. Desuden ligger ejendommen inden for kystnærhedszonen, ca. 2 km fra kysten, hvilket stiller særlige krav til beskyttelse af de nationale planlægningsinteresser i kystområderne i henhold til Planloven § 5a, stk. 1. Kommunens afslag og klagerens modargumenter Nyborg Kommune begrundede deres afslag med, at opførelsen af shelterne strider mod landzonebestemmelsernes formål om at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land, jf. Planloven § 35, stk. 1. Kommunen lagde vægt på, at bygningerne er placeret frit i landskabet uden tilknytning til den eksisterende bygningsmasse eller et velafgrænset haveanlæg. Endvidere vurderede kommunen, at anvendelsen til terapivirksomhed ikke har tilknytning til landbrugsdriften. Klageren anførte heroverfor, at shelterne har minimal visuel betydning, da de er opført i naturmaterialer og ikke kan ses fra offentlig vej eller naboer. Klageren fremhævede, at de anvendes som led i et rekreativt område og bad om, at placeringen blev vurderet som en helhed frem for ud fra strikse afstandskriterier. Der blev ligeledes anmodet om en midlertidig tilladelse, da ejendommen er under omklassificering fra landbrug til bolig og erhverv. Planklagenævnets juridiske vurdering Planklagenævnet tog udgangspunkt i hovedformålet med landzonereglerne, som er at forhindre byspredning og sikre, at det åbne land friholdes for bebyggelse, der ikke er nødvendig for primærerhvervene. Nævnet gennemgik de generelle kriterier for småbygninger i landzone og konstaterede: Afstandskrav: Bygninger skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelsesarealer. Afstande på 63 og 87 meter anses for at være i strid med dette princip. Haveanlæg: Selvom der kan gives tilladelse til småbygninger i haver, forudsætter det en veldefineret afgræsning (f.eks. hæk eller hegn) og en sædvanlig havestørrelse, hvilket ikke var tilfældet her. Rekreative formål: Tilladelse til fritliggende sheltere gives normalt kun, hvis der er tale om almene formål med offentlig adgang for en bredere kreds, hvilket ikke gør sig gældende for en privat terapivirksomhed. Præcedens: Nævnet understregede vigtigheden af at undgå uønsket præcedens, da en tilladelse i denne sag ville gøre det vanskeligt at nægte lignende indretninger i det åbne land fremover. Nævnet afviste desuden at tage stilling til spørgsmålet om midlertidig tilladelse, da dette ikke var en del af den oprindelige afgørelse truffet af kommunen, jf. Planloven § 58, stk. 1.

Planklagenævnet har truffet afgørelse i en sag vedrørende en campingplads i Struer Kommune, hvor det centrale spørgsmål var, om kommunen lovligt kunne stille vilkår om fjernelse af permanente campingvogne som betingelse for en ny udlejningstilladelse. Sagen belyser grænserne for kommuners kompetence til at dispensere fra campingreglementets regler og muligheden for at annullere tidligere, ulovlige begunstigelser. Baggrunden for sagen og den tidligere afviklingsordning Sagen omhandler en campingplads, hvor der var opstillet otte permanente campingenheder. Allerede den 11. januar 2011 havde Struer Kommune meddelt en udlejningstilladelse til pladsen efter Campingreglementet § 2, stk. 1. I denne tilladelse var der indsat en række vilkår, som fungerede som en slags afviklingsordning for ikke-mobile vogne. Vilkårene indebar, at de eksisterende ikke-mobile vogne ikke måtte videresælges og skulle fjernes ved ejerskifte eller ejers død. Kommunen gav på dette tidspunkt dispensation fra kravet om, at alle vogne skal være mobile, så længe de blev ejet af de personer, der fremgik af en specifik liste. I januar 2025 ansøgte forpagteren om en ny udlejningstilladelse grundet et forestående ejerskifte. I den forbindelse besluttede kommunens Teknik-, Miljø- og Klimaudvalg at ophæve den tidligere afviklingsordning fra 2011. Den 24. februar 2025 udstedte kommunen en ny udlejningstilladelse efter Sommerhusloven § 1, stk. 1, men med et skærpet vilkår om, at samtlige ikke-mobile vogne skulle være fjernet inden campingsæsonens start den 1. marts 2026. Klagerens synspunkter og argumenter Forpagteren af campingpladsen påklagede afgørelsen til Planklagenævnet. Klageren gjorde gældende, at kommunen ikke havde hjemmel til at stille krav om fjernelse af vognene på det nuværende tidspunkt. Argumentationen byggede på, at kommunen i 2011 havde truffet en begunstigende afgørelse, der gav ejerne lov til at beholde deres permanente vogne i deres ejertid. Klageren mente, at det nye vilkår reelt udgjorde en ulovlig annullation af denne tidligere tilladelse, som ejerne havde indrettet sig efter. Retsgrundlaget for campingpladser og permanente enheder Nævnet gennemgik de generelle formål med Sommerhusloven § 1 og campingreglementet. Hovedformålet er at sikre en tilfredsstillende standard og forhindre, at campingpladser udvikler sig til sommerhuslignende områder eller helårsbeboelse. I vurderingen af sagen blev følgende juridiske principper fremhævet: Mobilitetskravet: Efter Campingreglementet § 14 skal alle campingvogne være mobile og ikke-permanente. Vilkår for tilladelse: En udlejningstilladelse kan indeholde vilkår, jf. Campingreglementet § 3, stk. 1, såfremt de er sagligt begrundede og proportionale. Tilsynspligt: Kommunen har som tilsynsmyndighed pligt til at søge ulovlige forhold lovliggjort, jf. Sommerhusloven § 10, stk. 1. Denne pligt bortfalder ikke, selvom forholdet har varet i mange år, eller kommunen har været passiv, da der slet ikke er hjemmel til at dispensere fra forbuddet mod permanente vogne. Planklagenævnets vurdering af hjemmelsmangel Nævnet konstaterede, at kommunens dispensation i 2011 led af en væsentlig retlig mangel. Da forbuddet mod permanente vogne er absolut, havde kommunen aldrig haft hjemmel til at give tilladelse til, at de ikke-mobile enheder kunne blive stående. "Kommunen havde således ikke hjemmel i campingreglementet til at give tilladelse til, at de permanent opstillede enheder kunne blive stående. Kommunens afgørelse af 11. januar 2011 lider således af en væsentlig retlig mangel i form af en hjemmelsmangel." Selvom der var tale om en begunstigende afgørelse, slog nævnet fast, at en sådan normalt må annulleres ved hjemmelsmangel. Der forelå ikke så særlige omstændigheder eller tungtvejende grunde (berettigede forventninger), der kunne retfærdiggøre at opretholde en ulovlig tilstand, som direkte modstrider campingreglementets hovedformål om at undgå sommerhuslignende bebyggelse.

Planklagenævnet har truffet afgørelse i en sag, hvor ejere af en naboejendom anmodede om at få tillagt deres klage opsættende virkning. Sagen udspringer af Greve Kommunes afgørelse af 12. december 2025, hvor kommunen meddelte tilladelse til opstilling af pavilloner til brug som midlertidige opholdssteder for flygtninge på en specifik matrikel i kommunen i medfør af Planloven § 5 u, stk. 2. Klagernes indsigelser mod kommunens tilladelse Naboejerne har i deres klage gjort gældende, at kommunens afgørelse lider af væsentlige retlige mangler, som bør føre til ugyldighed. Klagerne har blandt andet peget på: Myndighedsinhabilitet: Der er rejst spørgsmål om, hvorvidt de involverede beslutningstagere har haft uvedkommende interesser i sagen. Officialprincippet: Klagerne mener ikke, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før afgørelsen blev truffet. Mangelfuld begrundelse: Det anføres, at kommunen ikke har begrundet afgørelsen i overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav. Plan- og naturretlige bindinger: Klagerne mener, at opstillingen af pavillonerne strider mod eksisterende bindinger i området. Argumentation for opsættende virkning Klagerne har anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning med henvisning til, at projektets realisering vil medføre fysiske indgreb, som vil være vanskelige at fjerne eller tilbageføre, hvis Planklagenævnet senere skulle nå frem til, at tilladelsen er ulovlig. De har herunder anført, at klagen ikke er åbenbart grundløs, og at en nægtelse af opsættende virkning vil medføre en betydelig risiko for uoprettelige ændringer og væsentlige gener for de omkringboende. Planklagenævnets kriterier for opsættende virkning Som udgangspunkt har en klage over en afgørelse efter planloven ikke opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1. Nævnet har dog efter Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3 og Planloven § 60 a, stk. 3 mulighed for at fravige dette udgangspunkt, hvis særlige grunde taler for det. Ved denne vurdering lægger nævnet vægt på to hovedkriterier: Hvorvidt det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af lovgivningen. Hvorvidt der er stor risiko for, at en udnyttelse af tilladelsen vil vanskeliggøre en eventuel senere fysisk lovliggørelse. Planklagenævnet præciserede i afgørelsen, at en stillingtagen til opsættende virkning sker på et foreløbigt grundlag af hensyn til behovet for hurtig afklaring, og at den egentlige realitetsbehandling først sker senere.

Baggrund og Formål Lovforslaget har overordnet til formål at styrke Danmarks indsats mod hvidvask, bestikkelse og terrorfinansiering. Initiativerne udspringer primært af anbefalinger fra internationale organer som Financial Action Task Force (FATF) og OECD's Working Group on Bribery (WGB), som har peget på, at det danske strafniveau og kontrolregime på visse områder ikke har været tilstrækkeligt afskrækkende. Ændringer i Straffeloven Lovforslaget lægger op til betydelige skærpelser af strafferammerne for økonomisk kriminalitet, særligt med fokus på hæleri (§ 290) og hvidvask (§ 290 a). Derudover præciseres det i loven, at det skal anses som en særligt skærpende omstændighed, hvis kriminaliteten har en professionel eller organiseret karakter, eller hvis den vedrører formuegoder, der stammer fra bestikkelse. Ændringer i Indsamlingsloven For at imødegå risikoen for, at indsamlede midler (non-profit sektoren) misbruges til hvidvask eller terrorfinansiering, indføres der øget transparens og kontrol: Offentliggørelse: Indsamlingsnævnet skal fremover offentliggøre afslag på ansøgninger samt tilbagekaldelser af tilladelser på deres hjemmeside. Udenlandske overførsler: Justitsministeren bemyndiges til at fastsætte skærpede regler for kontrol med midler, der sendes til udlandet (f.eks. til konfliktzoner eller højrisikolande på FATF's lister). Højere bøder: Bødeniveauet for alvorlige overtrædelser hæves markant for at fjerne ethvert økonomisk incitament til at bryde loven. Normalbøden for alvorlige overtrædelser vil fremover ligge på 10.000 - 50.000 kr. Ændringer i Retsplejeloven (Kontantforbud) I dag er domstolene undtaget fra hvidvasklovens almindelige kontantforbud, hvilket har skabt et hul, hvor kriminelle har kunnet hvidvaske penge ved at købe fast ejendom på tvangsauktion med store kontantbeløb. "§ 21. Domstolene må ikke modtage kontantbetalinger eller kontantdeponeringer på 15.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen eller deponeringen sker på én gang eller som flere betalinger eller deponeringer, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet." Fremover vil domstolene skulle afvise kontantbetalinger over 15.000 kr. i forbindelse med tvangsauktioner, betaling af retsafgifter, boafgifter og ved udkørende fogedforretninger. Konsekvenser og Ikrafttrædelse Ændringerne forventes ikke at medføre væsentlige økonomiske byrder for borgere og virksomheder, udover skærpede dokumentationskrav for indsamlinger, der opererer internationalt. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.

Indledning og Formål Lovforslaget har til formål at implementere EU's løngennemsigtighedsdirektiv (Direktiv 2023/970) i dansk ret. Formålet er at styrke håndhævelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Dette gøres primært ved at indføre omfattende krav til løngennemsigtighed, rapportering og nye håndhævelsesmekanismer. Den danske aftalemodel bevares, og løn fastsættes fortsat via bl.a. kollektive overenskomster, men rammerne for gennemsigtighed skærpes betydeligt. Lønstrukturer og Rekruttering Arbejdsgivere forpligtes til at have lønstrukturer baseret på objektive, kønsneutrale kriterier (såsom færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår). Relevante 'bløde færdigheder' må ikke undervurderes. For at udligne informationsasymmetrien i ansættelsesprocesser indføres nye rettigheder for jobansøgere: Ansøgere har ret til information om startløn eller et løninterval for stillingen inden første samtale. Arbejdsgiveren må ikke spørge til ansøgerens lønhistorik fra nuværende eller tidligere ansættelser. "En arbejdsgiver må ikke spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold." Lønmodtageres ret til information Lønmodtagere får en markant styrket ret til indsigt i lønforhold på arbejdspladsen: Arbejdsgivere skal gøre det let for ansatte at få adgang til de kriterier, der anvendes til at fastsætte løn og lønudvikling. Ansatte har ret til at anmode om at få oplyst deres eget lønniveau samt gennemsnitslønnen (opdelt på køn) for den kategori af ansatte, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Arbejdsgivere skal årligt minde de ansatte om denne ret. Oplysningerne skal udleveres i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap. Fra Lønstatistik til Lønredegørelser De eksisterende regler om kønsopdelt lønstatistik ophæves og erstattes af et krav om udarbejdelse af lønredegørelser. Pligten omfatter primært virksomheder med over 100 ansatte (og i særlige tilfælde virksomheder med 50-99 ansatte). Som noget nyt omfattes brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri også af rapporteringskravet. Oversigt over frister for lønredegørelser (via Danmarks Statistik/Arbejdsgiverorganisation): (Gælder kun hvis der er mindst 8 af hvert køn i samme jobkategori/DISCO-kode) Fælles Lønvurdering Hvis en lønredegørelse afslører en uligeløn, kan det udløse et krav om en fælles lønvurdering. Dette sker, hvis alle følgende tre betingelser er opfyldt: Redegørelsen viser en gennemsnitlig lønforskel mellem kønnene på mindst 5 % i en medarbejderkategori. Forskellen kan ikke begrundes i objektive, kønsneutrale kriterier. Arbejdsgiveren har ikke rettet op på forskellen inden for 6 måneder. Den fælles lønvurdering skal udarbejdes i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne og munde ud i konkrete foranstaltninger for at afhjælpe uligelønnen. Styrket Håndhævelse og Bevisbyrde Lovforslaget gør det lettere for lønmodtagere at køre sager om uligeløn: Delt bevisbyrde: Hvis en arbejdsgiver overtræder reglerne om løngennemsigtighed (fx ikke udleverer lønredegørelser eller oplysninger om startløn), anses det for påvist, at der er faktiske omstændigheder, som skaber formodning for diskrimination. Herefter skal arbejdsgiveren bevise, at der ikke er sket diskrimination. Forældelse: For at sikre at forældelsesfristen (som udgangspunkt 5 år) ikke udløber, mens parterne forhandler, afbrydes forældelsen midlertidigt i 6 måneder, fra det øjeblik lønmodtageren gør arbejdsgiveren bekendt med sit krav. Nyt Overvågningsorgan: Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn Der oprettes et nyt organ, Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, som overtager opgaverne på ligelønsområdet fra Institut for Menneskerettigheder. Det nye institut skal overvåge og fremme princippet om lige løn, bistå ofre for lønmæssig forskelsbehandling, indsamle lønredegørelser fra virksomhederne og offentliggøre data. Ikrafttræden Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027. Dette giver virksomheder tid til at indrette sig, ligesom indberetninger for 2026-data fortsat vil følge de gamle regler om kønsopdelt lønstatistik.

Baggrund for høringen Miljøstyrelsen har sendt udkast til Kommissionens gennemførelsesforordninger i høring. Forordningerne vedrører godkendelse, fornyelse, og administrativ forlængelse af specifikke aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler. Forslagene fremsættes med hjemmel i forordning (EF) nr. 1107/2009 og skal til afstemning i EU's Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 10. og 11. marts 2026. Forslag B.02: Fornyet godkendelse af Paraffin oil Kommissionens forslag under dagsordenspunkt B.02 omhandler en fornyelse af godkendelsen for aktivstoffet Paraffin oil. Forslaget medfører en ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011. "Kommissionens forslag B.02 om fornyet godkendelse af Paraffin oil (CAS 8042-47-5) ligger inden for standardmandatet på plantebeskyttelsesmiddelområdet, og det følger deraf, at Danmark støtter forslaget." Forslag B.07: Administrativ forlængelse af aktivstoffer Forslag B.07 vedrører administrativ forlængelse af godkendelsesperioderne for en lang række aktivstoffer, således at de fortsat kan markedsføres og anvendes lovligt, mens de afventer færdigbehandling af deres vurdering. Følgende 19 aktivstoffer er omfattet af forlængelsen: Ligesom med forslag B.02, vurderer Miljøstyrelsen, at dette forslag stemmer overens med den danske politiske linje: "Kommissionens forslag B.07 om administrativ forlængelse af aktivstofferne [...] ligger inden for standardmandatet på plantebeskyttelsesmiddelområdet, og det følger deraf, at Danmark støtter forslaget." Det faglige grundlag og Danmarks position Beslutningerne og Kommissionens forslag bygger på videnskabelige risikovurderinger foretaget af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Da forslagene ligger inden for rammerne af Folketingets standardmandat, har Miljøstyrelsen meddelt, at den danske position er at stemme for (støtte) begge forslag. Praktisk information og frister Høringsfrist: 5. marts 2026 Afstemningsdato i SCoPAFF: 10. og 11. marts 2026 Indsendelse af svar: Høringssvar og spørgsmål skal sendes elektronisk til pesticider@mst.dk med tydelig angivelse af J.nr. 2026-31263 i emnefeltet.

Overordnet formål og anvendelsesområde Lovforslag L 118, fremsat af justitsminister Peter Hummelgaard den 25. februar 2026, har til formål at ændre lov om ministres ansvarlighed (ministeransvarlighedsloven). Hovedessensen i forslaget er at forlænge den forældelsesfrist, der gælder for ministres strafansvar. Dette skal sikre, at Folketinget har tilstrækkelig tid til at gennemføre og vurdere kommissionsundersøgelser, inden en eventuel sag om ministeransvar forældes. Baggrund for lovforslaget Ifølge de almindelige bemærkninger er forslaget opstået på baggrund af praktiske udfordringer med den nuværende lovgivning. Det er en udbredt praksis, at Folketinget nedsætter en undersøgelseskommission forud for en beslutning om, hvorvidt der skal rejses tiltale ved Rigsretten. Disse kommissioners arbejde er ofte komplekst og langvarigt. Dette har i flere tilfælde medført risiko for, at den gældende forældelsesfrist på 5 år ville udløbe. Lovforslaget fremhæver specifikt to sager: Instrukskommissionen: Måtte afgive en delberetning i december 2020 udelukkende for at give Folketinget tid til at vurdere tiltalerejsning inden forældelsesfristen udløb i februar 2021. FE-Kommission II: Her var det nødvendigt at vedtage en specifik lovændring (lov nr. 711 af 13. juni 2023), der sikrede, at fristen tidligst udløb 6 måneder efter beretningen. "En kommissions arbejde kan have en tidsmæssig udstrækning, som gør, at den nuværende forældelsesfrist i ministeransvarlighedsloven på 5 år udløber, før resultatet af kommissionens undersøgelse foreligger..." Centrale bestemmelser og ændringer Lovforslaget indeholder to væsentlige ændringer af lovens § 8: Forlængelse af den generelle minimumsfrist: Den generelle minimumsfrist for forældelse af ministres strafansvar forlænges. "I § 8, 2. pkt., ændres '5 år' til: '6 år'." Særlig frist for kommissionsundersøgelser: Der indsættes et nyt stykke (stk. 2), som fungerer som en form for "pauseknap" eller forlængelse i forbindelse med officielle undersøgelser. "Stk. 2. Ministres strafansvar for forhold omfattet af en undersøgelse, der foretages af en kommission nedsat efter lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, forældes tidligst 6 måneder efter, at kommissionen har afgivet en beretning, hvis forholdet ikke var forældet, da kommissionen blev nedsat." Oversigt over lovændringerne Praktiske konsekvenser og anvendelse Den nye 6-måneders frist gælder kun for kommissioner, der er nedsat efter lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner. Advokatundersøgelser og lignende private eller mindre formelle undersøgelser er dermed ikke omfattet af fristforlængelsen. Fristen på de 6 måneder regnes fra den dag, kommissionen afgiver sin (del)beretning. Hvis der afgives en delberetning, som belyser forhold med betydning for ministeransvaret, vil fristen løbe 6 måneder fra dette tidspunkt. Ikrafttrædelse og overgangsordninger Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026. Loven indeholder en vigtig overgangsbestemmelse i § 2, stk. 2: Loven finder anvendelse på forhold, der er begået før lovens ikrafttræden. Der er dog den undtagelse, at hvis et strafansvar allerede er forældet efter de hidtil gældende regler (altså før den 1. juli 2026), kan ansvaret ikke genoplives. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Økonomiske og administrative konsekvenser Lovforslaget er udelukkende af processuel og strafferetlig karakter for det politiske og juridiske system omkring regeringen og har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser for andre parter.

Formål og overordnet ramme Lovforslaget (L 120) har til formål at udmønte en politisk aftale fra oktober 2025 om at styrke indsatsen mod social dumping på det danske arbejdsmarked. Centralt i lovforslaget er indførelsen af et krav om obligatoriske id-kort på store byggepladser. "Id-kortet udgør et væsentligt element i at tilvejebringe værdifuld information til kontrolmyndighederne og dermed medvirke til at styrke myndighedernes arbejde med at afdække, om arbejdet på bygge- og anlægsprojekterne foregår under ordnende forhold og på lovlig vis." Loven gælder for både offentlige og private bygge- og anlægsprojekter med en forventet samlet anlægssum på over 100 mio. kr. Bygherrens ansvar og forpligtelser Med lovforslaget gøres bygherren til pligtsubjekt. Det betyder, at bygherren får et samlet, og i visse tilfælde objektivt, ansvar for administrationen af id-kortene. Bygherren skal sikre: At alle, der udfører arbejde på pladsen, har og bærer et id-kort. At oplysningerne på id-kortet løbende opdateres. At personernes opholdstid (komme- og gåtider) på byggepladsen registreres. At både id-kort-data og opholdstider indberettes til Arbejdstilsynet. At data opbevares sikkert i mindst 5 år efter, at personens arbejde på pladsen er ophørt. Undtagelser (Gæstekort) Personer, der ikke udfører egentligt byggearbejde, og som kun har et kortvarigt ærinde (f.eks. varelevering eller post), er undtaget fra id-kort-kravet. Disse personer skal i stedet udstyres med et gæstekort og indskrives i en gæstebog. Myndighedspersoner (f.eks. Arbejdstilsynet eller Skat) på kontrolbesøg er helt undtaget fra både id-kort og gæstekort. Indhold i id-kortet Lovforslaget opstiller strenge minimumskrav til de data, id-kortet skal indeholde for at sikre en entydig identifikation af arbejdstager og arbejdsgiver. Myndighedsadgang og samkøring af data For at styrke kontrollen med byggepladserne etableres der et register over id-kort hos Arbejdstilsynet. For at lette det tværgående myndighedsarbejde får andre kontrolmyndigheder adgang til dataene: Skatteforvaltningen får adgang til at kontrollere skatte- og afgiftspligt, samt registrering af løn og arbejdsgiverforhold. SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) får adgang til at samkøre id-kort-data med egne registre for at kontrollere, om udlændinge overholder betingelserne for deres arbejds- og opholdstilladelse. Valg af it-løsning og ikrafttrædelse Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at vælge mellem to modeller for implementeringen: Branchedrevet model: Byggebranchen udvikler og drifter selv en godkendt løsning. Denne forventes at kunne træde i kraft i 2028 (med indberetningskrav fra 2029). Statslig model: Arbejdstilsynet udvikler og driver et statsligt it-system (formentlig en app). Vælges denne, forventes loven først fuldt implementeret i 2030. Bøder og sanktioner Arbejdstilsynet får hjemmel til at udstede påbud, strakspåbud og bøder. Der gælder princippet om absolut kumulation (bøder for flere overtrædelser lægges fuldt ud sammen). "I det omfang bygherre ifalder bødeansvar, og dette ikke kan tilregnes bygherre men derimod en entreprenør eller dennes beskæftigede, er det forudsat, at bygherren ikke vil være afskåret fra at overvælte denne økonomiske omkostning til pågældende entreprenører f.eks. kontraktretligt..." Lovforslaget medfører administrative omkostninger for erhvervslivet, primært i form af leje af it-systemer, opdatering af data og indberetning, der samlet skønnes til omstillingsomkostninger på ca. 46,7 mio. kr. og løbende byrder for ca. 12,2 mio. kr. årligt.

Vælg underkategori

Fastholdelse af straks-påbud om asbestanalyse og sikring mod støvudsættelse på byggeplads

Command Palette

Fastholdelse af straks-påbud om asbestanalyse og sikring mod støvudsættelse på byggeplads

Krav om certifikat til teleskoplæsser ved transport af paller på byggeplads

Ansvar for velfærdsfaciliteter ved indlejet arbejdskraft på byggeplads

Påbud om faldsikring ved afsurring af teltpæle på trailertag i 2,5 meters højde

RADIO IIII frifundet af Pressenævnet for dækning af inhabilitet i Sønderborg Kommunes børnesager

E-sportsspiller fik ikke medhold i krav om sletning af navn fra HLTV.org

Høring over revideret bekendtgørelse om EU- og EØS-borgeres adgang til at udøve virksomhed som dyrlæge i Danmark

Høring over udkast til bekendtgørelse om ansøgningspuljen til midlertidig støtte til natcaféer for udsatte borgere

B havde vundet ejendomshævd over jernbaneareal før lovændring i 1988

Krav om tilbagebetaling af erhvervsevnetabserstatning ved overgang til fleksjob (mod bedre vidende)

Udkast til ændringer af 12 bekendtgørelser på Erhvervsstyrelsens område som følge af implementeringen af EU's IMERA-lovpakke

EU fremsætter forslag om ændring af myndighedernes årlige kontrolplaner for at inkludere test af vildtlevende vildt og udvide importkontrollen for fiskerivarer

Pressenævnet udtaler kritik af EjendomsWatch for navngivelse af ejendomsudvikler under navneforbud

Pressenævnet frifinder Der Nordschleswiger i sag om kritisk analyse af UC SYD's ledelseskultur

Navneforbud og god presseskik: Kritik af Nordjyske for identifikation af sigtet erhvervsmand

Vognmand Andreas R. Søborg A/S mod Odsherred Kommune: Erstatningskrav afvist trods udbudsretlig overtrædelse

Midlertidigt forbud og påbud i rettighedstvist om kursusplatformen KompetenceUniverset

Afslag på opsættende virkning vedrørende opførelse af 16 rækkehuse i Næstved Kommune

Ringsted Forsynings tilbagekaldelse af tildelingsbeslutning og kapitalisering af forbehold i udbud om pumpestationer

Vurdering af Råstofplan 2020 og miljøvurdering for graveområdet Addit Syd

Fortolkning af pensionsbidrag ved overgang til nyt lønsystem i forsikringsoverenskomsten

Planklagenævnets stadfæstelse af byggetilladelse til enfamiliehus i bevarende lokalplanområde i Faaborg

Planklagenævnets afgørelse om hoteldrift i Hirtshals og fortolkning af eksisterende lovlig anvendelse

Installation Leads ved Siemens Gamesa undtaget fra Industriens Funktionæroverenskomst pga. arbejdslederstatus

Højesterets stadfæstelse af 6 måneders anstalt for voldtægt uden samtykke efter grønlandsk kriminallov

Stadfæstelse af 6 måneders anstaltsanbringelse for samtykkebaseret voldtægt i Grønland

Højesteret stadfæster seks måneders anstaltsanbringelse for voldtægt uden samtykke i Grønland

Høring over EU-forslag til ændring af grænseværdier for bly i krydderier, krydderurter og sukker

Lovforslag om forbud mod indgåelse og anerkendelse af ægteskab og religiøse vielser mellem fætre og kusiner for at bekæmpe negativ social kontrol

Forslag til lov om mulighed for at pålægge forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet

Lovforslag om indførelse af obligatoriske mobilfrie politikker og netværksfiltrering på skoler og uddannelsesinstitutioner

Forslag til ændring af sundhedsloven der indfører mulighed for brug af beskyttelseshandsker på inhabile patienter samt moderniserer regler for patientinformation, medicintilskud og autorisation af kliniske tandteknikere.

Lovforslag om markant styrkelse af erhvervsuddannelserne gennem nye udbudsrammer, udvidet elevstøtte og skærpet beskyttelse mod krænkelser

Lovforslaget moderniserer det videnskabsetiske komitésystem gennem indførelse af risikobaseret bedømmelse, styrket tværfaglig ekspertise og øget information til forsøgspersoner.

Lovforslag om indførelse af 18-års aldersgrænse for solariebrug samt nye regler for alderskontrol, tobakssurrogater og bødeniveauer ved salg af aldersbegrænsede varer

Forslag til lov om overdragelse af kompetencen til at fastsætte regler for adgang til det færøske sundhedsvæsen til Færøernes hjemmestyre

Lovforslaget har til formål at styrke beredskabet og sikkerheden mod fysiske og digitale trusler i den del af den danske vandsektor der ikke er omfattet af EU's direktiver for kritisk infrastruktur.

Lovforslag om markant skærpelse af strafniveauer og bøder for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven med særligt fokus på erhvervsmæssig økonomisk vinding

Lovforslag om indførelse af en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder til rekruttering af international arbejdskraft

Planklagenævnets afvisning af klage over byggetilladelse til selskabslokaler i Greve Kommune

Afslag på genoptagelse af sag om butiksanvendelse i strid med lokalplan for et aflastningsområde i Brønderslev

Afvisning af klage over ibrugtagningstilladelse til etagebyggeri i Esbjerg Kommune

Planklagenævnets stadfæstelse af afslag på lovliggørende landzonetilladelse til to sheltere i Nyborg Kommune

Hjemmel til vilkår om fjernelse af permanente campingvogne ved ny udlejningstilladelse i Struer

Afslag på anmodning om opsættende virkning i sag om midlertidige flygtningepavilloner i Greve Kommune

Forslag til ændring af straffeloven, indsamlingsloven og retsplejeloven med henblik på en markant styrket indsats mod hvidvask, terrorfinansiering og økonomisk kriminalitet

Forslag til ændring af ligelønsloven for at gennemføre EU-direktivet om løngennemsigtighed og styrke ligelønsprincippet

Høring vedrørende EU-Kommissionens forslag om fornyet godkendelse og administrativ forlængelse af aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler

Forslag til ændring af ministeransvarlighedsloven der forlænger forældelsesfristen for ministres strafansvar fra 5 til 6 år og sikrer Folketinget tid til at behandle kommissionsberetninger.

Forslag til lov om indførelse af obligatoriske id-kort og tidsregistrering på store byggepladser for at styrke indsatsen mod social dumping