Fastholdelse af påbud om at sikre et forsvarligt psykisk arbejdsmiljø ved efterforskning

Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets påbud om at sikre, at arbejdet med efterforskning planlægges, tilrettelægges og udføres, så høje følelsesmæssige krav ikke forringer ansattes sikkerhed eller sundhed. Dette påbud skal efterkommes senest den 4. maj 2023.

Nævnet vurderer, at arbejdet ikke var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på tilsynstidspunktet, især i forhold til høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. De iværksatte tiltag forebygger og bearbejder ikke systematisk de daglige følelsesmæssige belastninger, og det er i for høj grad overladt til de ansatte selv at tage initiativ til at få hjælp, særligt de erfarne ansatte.

Begrundelse for afgørelsen

Det er afgørende for resultatet, at ledelsen og de ansatte er enige om, at arbejdet indebærer høje følelsesmæssige krav, der kan udgøre en risiko for sikkerhed og sundhed. Nævnet lægger vægt på, at den åbne psykologtjeneste og kollegastøtteordningen primært benyttes reaktivt efter voldsomme hændelser eller ved symptomer på belastning, og at disse ordninger forudsætter den enkeltes eget initiativ og erkendte behov. Desuden erfarne ansatte ikke er omfattet af tutor- eller mentorordninger, og ugentlige sektionsmøder opleves som et for stort forum til at drøfte personlige følelsesmæssige belastninger.

Arbejdsmiljølovgivningen kræver, at tiltag er effektive. Nævnet vurderer, at der mangler en systematiseret tilgang til at bearbejde belastninger, og at ansatte risikerer ikke at få gjort brug af tiltagene i tide. Dette er i strid med Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1, som fastslår, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ligeledes følger det af Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø § 19, at arbejdet i alle led skal være fuldt forsvarligt i forhold til høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.

Bemærkninger til klagen

Klager har anført, at påbuddet er ugyldigt, fordi Arbejdstilsynet ikke har anført nærmere begrundelse i partshøringen. Nævnet bemærker, at en partshøring, i modsætning til en afgørelse, ikke kræver begrundelse, jf. Forvaltningsloven § 19. Klager har desuden haft mulighed for at kommentere på den ændrede begrundelse under nævnets behandling af sagen.