Command Palette

Search for a command to run...

Ligebehandlingsnævnet fandt, at en klager var blevet udsat for ulovlig indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, da et hotel nægtede hende adgang med sin servicehund. Nævnet behandler sager om forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1. Klageren, der er diagnosticeret med mental retardering, havde godtgjort, at hendes udviklingshandicap medførte langvarige funktionsbegrænsninger, der gjorde hende afhængig af sin servicehund for at færdes offentligt. Dette etablerede, at hun havde et handicap i lovens forstand. Hotellets praksis om ikke at tillade dyr stillede klageren ringere end andre, hvilket udgjorde indirekte forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5. Ifølge Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10 påhvilede det herefter hotellet at bevise, at forskelsbehandlingen ikke var ulovlig. Hotellet begrundede deres praksis med hensyn til gæsters og personales helbred (frygt, angst, allergi) samt hygiejne i forbindelse med et åbent produktionskøkken og buffet. Nævnet anerkendte, at disse formål var saglige. Dog fandt nævnet ikke, at hotellet havde godtgjort, at et absolut forbud mod hunde var nødvendigt for at sikre helbredsforholdene, da de ikke havde undersøgt alternative indretninger. Vedrørende fødevarehygiejne fandt nævnet, at selvom formålet var sagligt og nødvendigt, var der ikke et rimeligt forhold mellem målet og det generelle forbud mod alle dyr, herunder servicehunde, uden en konkret vurdering. Den omstændighed, at et andet hotel i nærheden tillod hunde, fritog ikke hotellet for ansvar. Klageren fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr. i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 11.

Lignende afgørelser