Afgørelse om afvisning af klage vedrørende forskelsbehandling i politisk kandidatur

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle en klage om påstået forskelsbehandling på grund af køn og religion i forbindelse med drøftelser om kandidatur til Folketinget, da en afgørelse kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Klageren hævdede at være blevet udvalgt som folketingskandidat for et politisk parti, angiveligt fordi hun "så godt ud" og som en "muslimsk kvinde med tørklæde". Hun påstod at være blevet udsat for chikane og forskelsbehandling baseret på køn og religion, herunder krav om at bære rød læbestift og trusler. Det indklagede politiske parti bestred påstandene og anførte, at der ikke var tale om et ansættelsesforhold, men et medlemskab.

Nævnets kompetence

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn i henhold til Ligebehandlingsloven og klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v..

Nævnet skulle indledningsvist vurdere sin kompetence til at behandle en sag om et muligt kandidatur til Folketinget. Et flertal af nævnsmedlemmerne vurderede, at stillinger af politisk karakter er omfattet af beskyttelsen i lovgivningen, uanset ordlyden af de danske bestemmelser. Dette blev begrundet med en fortolkning af Ligebehandlingsloven § 5 og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3, som bestemmer, at pligten til ligebehandling også gælder for adgang til at udøve selvstændigt erhverv. Flertallet henviste til EU-domstolens praksis, herunder sag C-587/20, der fastslår, at direktiverne finder anvendelse i både den offentlige og private sektor, og at stillinger af politisk karakter ikke er udelukket fra direktivernes anvendelsesområde. Et politisk parti blev anset for at være pligtsubjekt, da det fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til erhvervsmæssig beskæftigelse.

Et mindretal af nævnsmedlemmerne mente derimod, at direktiverne ikke finder anvendelse ved besættelsen af hverv som led i den rent politiske proces, der er forbundet med opstilling og valg af kandidater til Folketinget, og at klagen derfor faldt uden for lovenes anvendelsesområde. Afgørelsen blev dog truffet i overensstemmelse med flertallets vurdering af kompetence.

Realitetsbehandling og afvisning

På trods af at nævnet fandt sig kompetent, afviste det at realitetsbehandle klagen. Dette skyldtes, at de afgørende spørgsmål for sagens resultat – herunder klagerens påstande om forskelsbehandling og chikane samt indklagedes benægtelse – alene kunne afklares gennem mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for Ligebehandlingsnævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Afvisningen skete i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1.