Afgørelse om påstået forskelsbehandling ved nægtet adgang til stripklub

Sagen drejer sig om en klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn, idet klager blev nægtet adgang til en stripklub. Klageren hævder, at dørmanden oplyste, at kun mænd kunne få adgang til klubben alene, mens kvinder skulle være i følge med en mand. Indklagede afviser dette og anfører, at kvinder ofte er i selskab med mænd for at undgå ubehagelige situationer. Indklagede hævder endvidere, at klageren ikke havde til hensigt at besøge stedet. Da der er uenighed om hændelsesforløbet, og afklaring kræver bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen.

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at det fremgår af Ligestillingsloven § 1, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet finder det ikke muligt at afklare, om klager ønskede adgang og blev afvist, da dette kræver bevisførelse, som nævnet ikke kan foretage.