Pressenævnet: Ritzaus Bureau ikke kritiseret for dækning af sag mod [Klager]

Klager indbragte en sag for Pressenævnet mod Ritzaus Bureau vedrørende et telegram med titlen "Anklagemyndigheden opgiver sag mod [Klager]", idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede Ritzaus Bureaus afvisning af at omtale en påtaleopgivelse og en anmodning om genmæle.

Sagens baggrund

I september 2017 udsendte Ritzaus Bureau et telegram om, at Klager, en advokat, var blevet politianmeldt for bedrageri af Advokatrådet. Rigsadvokaten opgav sigtelsen mod Klager den 30. december 2021. Ritzaus Bureau udsendte herefter et nyt telegram den 3. februar 2022, der omtalte sagens opgivelse.

Klagerens anmodninger og Ritzaus Bureaus svar

Klager anmodede Ritzaus Bureau om at bringe omtale af, at han den 1. marts 2022 blev definitivt frifundet, da Rigsadvokatens afgørelse ikke blev omgjort inden fristens udløb. Ritzaus Bureau afviste dette med henvisning til redaktionel prioritering.

Klager anmodede også om genmæle vedrørende to oplysninger i telegrammet af 3. februar 2022:

• At der var en klagefrist til den 28. februar for Advokatrådet til at klage over Rigsadvokatens beslutning til Justitsministeren. Klager hævdede, at den korrekte frist var den 27. januar 2022.
• At Advokatrådets formand udtalte, at sagen var af "alvorlig karakter". Klager mente, at dette var et spin, der skadede hans erhvervsmæssige og personlige omdømme.

Ritzaus Bureau afviste genmæleanmodningen. De oplyste, at den forkerte klagefrist blev rettet i et opdateret telegram, og at udtalelsen om sagens "alvorlige karakter" var en vurdering og ikke en faktisk oplysning.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet fandt, at Ritzaus Bureau på tilstrækkelig vis havde givet et opfølgende referat af sagens afslutning ved at udsende et selvstændigt telegram om Rigsadvokatens opgivelse af sagen. Nævnet udtalte, at Ritzaus Bureaus afvisning af at omtale den endelige udløbsfrist for omgørelse faldt inden for redaktørens redigeringsret, og der blev ikke udtalt kritik.

Vedrørende genmæleanmodningen fandt Pressenævnet, at oplysningen om den forkerte klagefrist var af faktisk karakter og forkert, men den blev ikke anset for egnet til at påføre Klager en sådan skade af betydning, at der var grundlag for genmæle, især da oplysningen blev rettet. Nævnet fastslog endvidere, at udsagnet om, at sagen var af "alvorlig karakter", klart fremstod som en vurdering fra Advokatrådets formand og ikke en faktisk oplysning. Derfor var Klager ikke berettiget til genmæle over for dette udsagn i henhold til Medieansvarsloven § 36, stk. 1. Pressenævnet udtalte samlet set ikke kritik af Ritzaus Bureau.