Lønfastsættelse for genansat pensionist udgjorde ikke aldersdiskrimination

Sagen omhandler en kvindelig medarbejder, der efter at være gået på tjenestemandspension blev genansat i en deltidsstilling hos samme kommune. Hendes nye løn blev fastsat som en såkaldt "forskelsløn", beregnet som differencen mellem hendes tidligere løn og hendes nye tjenestemandspension. Klageren mente, at denne lønmodel udgjorde aldersdiskrimination, da hendes løn var lavere end hendes kollegers.

Kommunen afviste anklagen og forklarede, at aftalen blev indgået efter klagerens eget ønske for at opnå en bedre samlet økonomi. Alternativet for klageren var at gå ned i tid i sin oprindelige stilling med en tilsvarende lønreduktion, hvilket ville have været mindre fordelagtigt. Kommunen havde en generel politik om ikke at genansætte pensionerede tjenestemænd for at undgå, at de modtager både fuld løn og pension fra samme arbejdsgiver.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at der var tale om forskelsbehandling. Nævnet lagde vægt på, at lønvilkårene var aftalt i en individuel kontrakt, som klageren selv havde ønsket. Denne mulighed for at kombinere tjenestemandspension med en ny løn var netop betinget af hendes alder og var ikke en mulighed for hendes yngre kolleger. Derfor blev hun ikke behandlet ringere end andre i en tilsvarende situation, som er en forudsætning for, at der foreligger forskelsbehandling i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.

Klageren opnåede en økonomisk retsstilling, som var mere gunstig end den, hun ville have haft ved blot at gå ned i tid, og som var utilgængelig for hendes yngre kolleger. Nævnet konkluderede derfor, at klageren ikke var blevet udsat for aldersdiskrimination, og hun fik ikke medhold i sin klage.