Afgørelse om afvisning af klage vedrørende forskelsbehandling pga. handicap ved afskedigelse

Ligebehandlingsnævnet har afvist en klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en afskedigelse, da sagens afgørelse kræver mundtlig bevisførelse. Klager, der er diagnosticeret med Aspergers Syndrom og ADHD, blev afskediget fra sin stilling som beskæftigelseskonsulent under henvisning til manglende samarbejdsevne med kolleger.

Baggrund for afskedigelsen

Klager tiltrådte en tidsbegrænset stilling i juni 2020 og blev afskediget i september 2020. Ifølge klager skyldtes de oplevede udfordringer hans handicap, som han havde oplyst om ved ansættelsen. Han mente, at han var blevet socialt og fagligt udelukket. Den indklagede kommune fastholdt, at afskedigelsen skyldtes klagers konfronterende tilgang og manglende evne til at indgå i samarbejde, hvilket påvirkede arbejdsmiljøet negativt. Kommunen bestred desuden, at klager havde søgt stillingen med fortrinsret for handicappede.

Nævnets vurdering af handicap og bevisbyrde

Nævnet vurderede, baseret på lægelige erklæringer, at klagers Aspergers Syndrom og ADHD udgjorde et handicap i henhold til Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 1-3. Det blev også fastslået, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling, hvilket flyttede bevisbyrden til arbejdsgiveren jf. Forskelsbehandlingsloven § 7 a. Kommunen vidste eller burde vide, at klager havde et handicap.

Tilpasningsforpligtelse og afvisning

Arbejdsgiveren har en pligt til at foretage rimelige tilpasninger for personer med handicap, medmindre det udgør en uforholdsmæssig stor byrde, jf. Forskelsbehandlingsloven § 2 a. Sagen involverede en diskussion om, hvorvidt klager blev tilbudt en omplacering til en mere administrativ stilling i en anden afdeling, og om han afviste dette tilbud. Der var uenighed om hændelsesforløbet vedrørende dette tilbud og klagers svarfrist. På grund af denne tvivl om de faktiske omstændigheder, herunder om klager var disponibel for den tilbudte stilling, fandt Ligebehandlingsnævnet, at sagen krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da sådan bevisførelse ikke kan foretages for nævnet, blev klagen afvist i henhold til Lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.