Pressenævnet: Klage over DR's programserie "Byen med det giftige vand" ikke berettiget

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager] over DR's programserie "Byen med det giftige vand", som blev offentliggjort på dr.dk og DR1. Klagen omhandlede primært, at programseriens titel og indhold misvisende fremstillede vandet fra [Vandværket] som "giftigt" og sundhedsskadeligt, hvilket ifølge klageren var skadeligt for hans omdømme som bestyrelsesmedlem. Klageren mente, at DR havde tilsidesat god presseskik ved at bringe ukorrekte og skadelige oplysninger.

DR afviste klagen og fastholdt, at programserien var i overensstemmelse med god presseskik. DR forklarede, at titlen "det giftige vand" henviste til de forhøjede pesticidværdier i grundvandet, som myndighederne havde påbudt en løsning på, samt den "giftige" stemning og konflikt i lokalsamfundet. DR fremhævede, at det tydeligt fremgik af programserien, at Styrelsen for Patientsikkerhed havde vurderet vandet som ufarligt at drikke, og at den overskredne grænseværdi var politisk bestemt, ikke sundhedsmæssigt.

Pressenævnets vurdering af god presseskik

Pressenævnet bemærkede, at mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og at overskrifter skal have dækning i udsendelsen, jf. Medieansvarsloven § A. 1 og Medieansvarsloven § A. 6. Nævnet lagde til grund, at vandet indeholdt pesticider over den politisk fastsatte grænseværdi, men ikke var sundhedsskadeligt ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed.

Et flertal i nævnet fandt, at DR tilstrækkeligt havde klargjort, at vandet fortsat var forsvarligt at drikke, og at den overskredne grænseværdi var politisk bestemt. De fandt, at DR's fremstilling af myndighedernes vurdering gennem medvirkende kilder var tilstrækkelig og korrekt. Flertallet konkluderede, at betegnelsen "giftigt vand" var udtryk for DR's subjektive vurdering af situationen og de medfølgende konflikter, og at DR havde redegjort tilstrækkeligt for sagens faktiske forhold. Derfor udtalte flertallet ikke kritik.

Formanden for Pressenævnet, Jens Kruse Mikkelsen, var dog uenig og fandt, at programtitlen "Byen med det giftige vand" misvisende gav indtryk af, at vandet var sundhedsskadeligt, og at titlen derfor ikke havde tilstrækkeligt grundlag i de faktiske forhold eller dækning i udsendelserne. Han fandt derfor anledning til at udtale kritik af DR for den misvisende titel. Afgørelsen blev dog truffet efter flertallets indstilling.

Andre klagepunkter

Klageren havde også klaget over flere andre forhold i programserien:

• En kildes spekulation om kræfttilfælde i området i relation til drikkevandet. Pressenævnet fandt, at dette fremstod som en subjektiv vurdering, som kilden selv tog forbehold for, og DR var derfor ikke forpligtet til at dokumentere påstanden.
• Fremstillingen af, at 'storbønder' 'væltede' vandværkets bestyrelse, og at bestyrelsesmedlemmer havde personlige interesser. Nævnet fandt, at udtrykket 'vælte' var inden for almindelig sprogbrug, og at DR ikke havde overskredet redigeringsretten ved ikke at uddybe bestyrelsens konstituering eller specificere, at personlige interesser er normale i små vandværker.
• Det fejlagtige indtryk af, at det er muligt at få 'rent' drikkevand. Nævnet fandt, at 'rent vand' i udsendelsen klart henviste til vand uden pesticidrester over den tilladte mængde.
• Mistanke om regnskabssvindel uden at nævne, at regnskabet var godkendt af en revisor. Selvom nævnet fandt det hensigtsmæssigt, at oplysningen var bragt i umiddelbar forlængelse af beskyldningerne, fremgik den af afsnittet, og der var derfor ikke grundlag for kritik.
• Manglende redegørelse for, at bestyrelsen havde sparet kunderne for fire millioner kroner. Nævnet fandt, at DR handlede inden for redigeringsretten ved ikke at redegøre nærmere for den konkrete besparelse, da det fremgik, at vandet var blevet billigere.

Pressenævnet udtalte samlet set ikke kritik af DR i sagen.