Command Palette

Search for a command to run...

Ulovlig afskedigelse under barsel: Manglende omplacering udgør forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen af klager fra hendes stilling som kok var i strid med Ligebehandlingsloven. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 245.000 kr. med procesrente. Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Klager blev ansat den 1. september 2018 og gik på graviditets- og barselsorlov fra oktober 2019, efterfulgt af forældreorlov med planlagt afslutning i oktober 2020. Den 13. marts 2020 blev hun afskediget med begrundelsen, at indklagede oplevede et stort fald i kunder og omsætning grundet COVID-19.

Klagerens og indklagedes argumenter

Klager gjorde gældende, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 9, da hun var på barselsorlov, og indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at opsigelsen ikke var begrundet i hendes graviditet. Hun påpegede, at der fortsat var to ufaglærte ansatte i køkkenet, som udførte lignende opgaver, og at hun burde have været tilbudt omplacering. Klager afviste et senere tilbud om genansættelse.

Indklagede fastholdt, at afskedigelsen skyldtes COVID-19 og den deraf følgende nedgang i omsætningen, hvilket nødvendiggjorde opsigelse af klager og andre medarbejdere. Indklagede anførte, at en omplacering af klager ville have krævet afskedigelse af en af de to ufaglærte medarbejdere, som var valgt på grund af deres kompetencer og lavere løn. Indklagede tilbød klager genansættelse efter endt orlov.

Nævnets vurdering

Nævnet behandler sager om forskelsbehandling på grund af køn i henhold til Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1. Da afskedigelsen fandt sted under klagers forældreorlov, påhvilede det indklagede at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i dette forhold, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4.

Nævnet lagde til grund, at indklagede opsagde fem medarbejdere, men at to ufaglærte medarbejdere fortsat varetog produktionsopgaver. Klager blev ikke tilbudt omplacering til en af disse stillinger. Indklagedes begrundelse for ikke at omplacere klager – at det ville have medført afskedigelse af en anden medarbejder – blev ikke anset for tilstrækkelig.

På baggrund heraf vurderede nævnet, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at klagers orlov ikke helt eller delvist indgik i beslutningen om at afskedige netop hende. Klager fik derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager blev tilkendt en godtgørelse på 245.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 2. Fastsættelsen af godtgørelsens størrelse tog hensyn til ansættelsesperiodens længde og sagens øvrige omstændigheder.

Lignende afgørelser