Afskedigelse under barsel ikke i strid med Ligebehandlingsloven

Klagen omhandlede påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelse af en konsulent under barselsorlov. Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen ikke var i strid med Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1.

Klager blev ansat i marts 2018 og gik på barselsorlov i august 2019. Hun blev afskediget den 26. marts 2020 med begrundelse i en væsentlig nedgang i omsætningen og lukning af afdelingen i by A, hvor klager primært arbejdede. Indklagede oplyste desuden, at det ikke var muligt at omplacere klager til en anden stilling grundet lavt aktivitetsniveau i andre afdelinger som følge af COVID-19.

Klagerens påstand

Klager gjorde gældende, at afskedigelsen var begrundet i hendes barselsorlov, og at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for det modsatte. Hun henviste til, at afdelingen i by A allerede var lukket før hendes barsel, og at der var en uskreven aftale om, at hun skulle tilknyttes afdelingerne i by B og by C efter endt barsel. Klager mente også, at afskedigelsen i marts 2020 var et forsøg på at undgå at betale for opsigelsesperioden, og at indklagede senere slog ledige stillinger op.

Indklagedes påstand

Indklagede fastholdt, at afskedigelsen var driftsmæssigt begrundet i nedgang i kundeaktivitet og lukning af afdelingen i by A. De anførte, at klager blev afskediget samtidig med de øvrige medarbejdere i afdelingen, og at der ikke var ledige stillinger til omplacering, da klager kun havde arbejdet med afklaringsopgaver i by A og ikke med fleksjobforløb, som var fokus i by C. Indklagede afviste eksistensen af en uskreven aftale om omplacering og fremhævede, at tilbud om genansættelse på sigt bekræftede den driftsmæssige begrundelse.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Nævnet behandlede sagen efter reglerne i Lov om Ligebehandlingsnævnet. Da afskedigelsen fandt sted under klagers fravær efter barselsloven, fandt den omvendte bevisbyrde anvendelse, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4. Det påhvilede derfor indklagede at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers orlov, jf. Ligebehandlingsloven § 9.

Nævnet lagde til grund, at klagers arbejdsopgaver hovedsageligt bestod af afklaringsopgaver, som den indklagede virksomhed ikke længere varetog i afdelingen i by C. Det blev også lagt til grund, at klager blev afskediget samtidig med de øvrige medarbejdere fra afdelingen i by A, og at ingen af disse blev tilbudt omplacering. På baggrund heraf vurderede nævnet, at indklagede havde godtgjort, at afskedigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i klagers afholdelse af orlov efter barselsloven. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.