Afgørelse om påstået kønsdiskrimination og chikane i fitnesscenter

Ligebehandlingsnævnet har afgjort en sag om påstået forskelsbehandling på grund af køn, chikane og ufordelagtige følger i et fitnesscenter, hvor klageren ikke fik medhold. Klagen omhandlede et hændelsesforløb, hvor klageren anmeldte en mandlig medlems adfærd til centerets personale, hvilket angiveligt førte til en konfrontation og yderligere ubehagelige oplevelser.

Klagen og hændelsesforløbet

Klageren oplevede, at en mandlig medarbejder stirrede på og fulgte efter hende i fitnesscenteret. Efter at have anmeldt dette til personalet, blev manden informeret, hvilket resulterede i en konfrontation, hvor manden, hans hustru og andre medlemmer råbte ad klageren. Klageren søgte lægehjælp og psykologbistand som følge af hændelsen. På trods af gentagne henvendelser til fitnesscenterets medlemsservice og ledelse over otte måneder, blev klagers sag til sidst lukket, og yderligere henvendelser blev afvist. Klageren gjorde gældende, at hun var blevet udsat for chikane, kønsdiskrimination og ugunstig behandling som reaktion på sin klage.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet har kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet i henhold til Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1. Nævnet afviste indklagedes påstand om afvisning af sagen, da det ikke fandtes nødvendigt med mundtlige bevisførelser.

Forskelsbehandling på grund af køn

Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at indklagede havde udsat klageren for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, jf. Ligestillingsloven § 2. Klagerens argumenter om, at centerets henvisning til "påstand mod påstand" eller manglende bortvisning af den mandlige part var udtryk for kønsdiskrimination, blev ikke fundet tilstrækkelige.

Chikane

Vedrørende påstanden om chikane, defineret som uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke værdigheden og skabe et ubehageligt klima, jf. Ligestillingsloven § 2 a, fandt nævnet heller ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at fitnesscenterets medarbejdere havde udsat klageren for chikane. Nævnet bemærkede desuden, at fitnesscenteret som udgangspunkt ikke er ansvarlig for chikane udført af andre medlemmer.

Repressalier

Endelig vurderede nævnet påstanden om repressalier, hvor ingen må udsættes for ugunstig behandling som reaktion på en klage om ligebehandling, jf. Ligestillingsloven § 2 b. Klageren havde bevisbyrden for en årsagssammenhæng mellem den påståede ufordelagtige behandling (manglende opfølgning og lukning af sagen) og hendes klage. Nævnet fandt, at klageren ikke havde løftet denne bevisbyrde, og der blev derfor ikke givet medhold i denne del af klagen. Indklagede forklarede den lange sagsbehandlingstid med COVID-19 restriktioner og hjemsendelse af personale.