Ekstra Bladet ikke kritiseret for artikel om politikers ægteskab

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over en artikel i Ekstra Bladet, der omhandlede hans ægtefælle og hendes tidligere forhold til en drabsdømt person. Klageren mente, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger og udgjorde en krænkelse af hans og hans ægtefælles privatliv.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at Ekstra Bladet havde handlet i strid med de vejledende presseetiske reglers punkt A. 1 ved at bringe ukorrekt information om, at hans ægtefælle havde været kæreste med den drabsdømte, da hun aldrig havde mødt ham. Desuden mente klageren, at artiklen krænkede privatlivets fred i henhold til de vejledende presseetiske reglers punkt B. 1, idet den indeholdt agtelsesforringende oplysninger uden klar almen interesse, og parret havde udtrykkeligt frabedt sig omtale af ægtefællens identitet.

Ekstra Bladets forsvar

Ekstra Bladet afviste klagen og fremhævede, at oplysningerne havde almen interesse, og at klagerens ægtefælle ikke var nævnt ved navn. Avisen argumenterede for, at klageren er en kendt og kontroversiel politiker, og at ægteskabet blev indgået kort efter omtale af klagerens seksuelt krænkende adfærd over for unge drenge, med klagerens egen udtalelse om, at ægteskabet skulle "mane de forfærdelige beskyldninger til jorden". Ekstra Bladet påpegede, at klagerens ægtefælle frivilligt havde optrådt i flere tv-programmer og artikler om sit kærlighedsliv, herunder forholdet til den drabsdømte, og derfor måtte betragtes som en offentlig person. Avisen fremhævede også, at klageren selv havde inviteret pressen til brylluppet, hvilket gav medierne ret til at dække begivenheden fuldt ud, herunder identiteten af hans ægtefælle.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet behandlede klagen under henvisning til Medieansvarsloven og de vejledende regler for god presseskik. Nævnet fastslog, at klageren havde retlig interesse i sagen, men ikke på vegne af sin ægtefælle.

Vedrørende korrekt information fandt Pressenævnet, at Ekstra Bladets oplysning om ægtefællens tidligere forhold til den drabsdømte havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, baseret på ægtefællens egne offentlige udtalelser og medvirken i tv-dokumentarer. Nævnet udtalte derfor ikke kritik i forhold til de vejledende presseetiske reglers punkt A. 1.

Angående privatlivets fred bemærkede Pressenævnet, at klagerens ægtefælle, i lighed med klageren selv, måtte betragtes som en offentlig person på grund af hendes frivillige medvirken i medierne. Da ægtefællen hverken var identificeret ved navn eller billede i artiklen, og klageren selv havde inviteret pressen til brylluppet, fandt nævnet, at omtalen af ægteskabet mellem to offentlige personer havde almen interesse. Nævnet konkluderede, at Ekstra Bladets omtale ikke var i strid med god presseskik og udtalte ikke kritik i forhold til de vejledende presseetiske reglers punkt B. 1.