Afvisning af klage om kønsdiskrimination i Familieretshusets vejledning om rådgivning

En mandlig klager indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet, idet han mente sig udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Klagen omhandlede Familieretshusets vejledning i en sag om samvær og bopæl, hvor klageren blev henvist til rådgivning hos blandt andet Mødrehjælpen. Klageren argumenterede for, at navnet "Mødrehjælpen" i sig selv udgjorde forskelsbehandling, selvom organisationen også yder hjælp til fædre.

Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen, da de ikke fandt grundlag for at antage, at klageren var blevet udsat for ringere behandling som følge af sit køn. Nævnet bemærkede, at Familieretshuset også henviste til Børns Vilkår, og at Mødrehjælpen også yder hjælp til fædre.

Nævnets kompetence og afvisning

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over kønsdiskrimination uden for arbejdsmarkedet i henhold til Ligestillingsloven § 1a. Loven fastslår, at ingen må udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og dette forbud gælder for alle myndigheder inden for offentlig forvaltning, jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 1. Direkte forskelsbehandling foreligger, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Nævnet afviste klagen i medfør af Lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, da klageren ikke havde fremlagt oplysninger, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for ringere behandling som følge af sit køn. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandsskab, hvilket er muligt efter Lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3.