Afskedigelse ikke i strid med ligebehandlingsloven trods fertilitetsbehandling

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en afskedigelse. Ligebehandlingsnævnet, der behandler klager over forskelsbehandling efter Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, fandt, at afskedigelsen af klager ikke var i strid med ligebehandlingsloven.

Klager blev ansat som kampagneleder i april 2019. Efter få måneder fik hun udvidet ansvarsområde, hvilket ifølge klager førte til vanskeligheder med at overholde deadlines. I september 2019 blev det aftalt, at klager igen kun skulle varetage kampagneplanlægning for konfekture. Indklagede havde allerede i oktober 2019 drøftet muligheden for at opsige klager med HR-afdelingen, da klager ikke opfyldte anciennitetskravet i Funktionærloven for at kræve saglig begrundelse for opsigelse.

Fertilitetsbehandling og afskedigelse

Den 29. november 2019 oplyste klager sin leder, at hun havde besluttet at starte i fertilitetsbehandling, og at hun netop havde gennemgået en provokeret abort efter en konstateret graviditet, hvor fosteret ikke voksede som forventet. Klager udtrykte ønske om at fortsætte fertilitetsbehandlingen. Den 13. januar 2020 blev klager afskediget uden angivelse af begrundelse i opsigelsesbrevet. Klager mente, at afskedigelsen skyldtes oplysningen om fertilitetsbehandlingen.

Nævnets vurdering

Nævnet fastslog, at beskyttelsen mod afskedigelse i Ligebehandlingsloven § 9 også omfatter afskedigelser, der er helt eller delvist begrundet i fertilitetsbehandling. Da klager ikke var gravid på afskedigelsestidspunktet, fandt reglen om delt bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16a anvendelse. Klager påviste faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte forskelsbehandling, herunder at hun havde oplyst om sin fertilitetsbehandling halvanden måned før afskedigelsen, og at der ikke var givet skriftlige advarsler.

Det påhvilede herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket. Indklagede fremlagde dokumentation for, at muligheden for afskedigelse af klager allerede blev undersøgt i oktober 2019, altså før klager oplyste om sin fertilitetsbehandling. Desuden fremgik det, at klager havde begået en række fejl i sit ansættelsesforløb, og at der var samarbejdsvanskeligheder med kolleger. På baggrund af en samlet vurdering fandt nævnet, at indklagede havde løftet sin bevisbyrde for, at fertilitetsbehandlingen ikke indgik i beslutningen om at afskedige klager. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.