Afskedigelse under fertilitetsbehandling ikke i strid med Ligebehandlingsloven

Sagen drejer sig om en klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn, idet klager blev afskediget under sin fertilitetsbehandling. Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen ikke var i strid med Ligebehandlingsloven.

Klager gjorde gældende, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 9 og krævede godtgørelse efter Ligebehandlingsloven § 14. Klager argumenterede for, at forløbet skabte en formodning om, at fertilitetsbehandlingen var en del af beslutningsgrundlaget for afskedigelsen.

Indklagede påstod frifindelse og anførte, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at tro, at der var sket en krænkelse af ligebehandlingsloven. Indklagede anførte, at afskedigelsen skyldtes arbejdsmangel og en vurdering af klagers kompetencer i forhold til skolens behov.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at indklagede havde lagt vægt på fertilitetsbehandlingen ved afskedigelsen. Nævnet lagde vægt på, at der var enighed om arbejdsmangel, og at den overordnede begrundelse for afskedigelsen af flere medarbejdere var ens. Nævnet fandt det ligeledes relevant, at indklagede havde oplyst, at klager var smal i sin opgavevaretagelse, og at skolen var godt dækket ind i forhold til klagers fag. På baggrund af disse oplysninger, og sagens øvrige omstændigheder, fandt nævnet ikke grundlag for at antage, at fertilitetsbehandlingen havde spillet en rolle i beslutningen om afskedigelse. Klager fik derfor ikke medhold.