Pressenævnet: DR handlede ikke i strid med god presseskik i Deadline-indslag

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over et indslag i nyhedsmagasinet Deadline, sendt den 28. juli 2021 på DR2, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede uberettiget, ensidig og skadelig kritik, som DR angiveligt ikke havde efterprøvet tilstrækkeligt, og som klageren ikke fik tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til. Indslaget fokuserede på problemer med klagerens forældrekompetenceundersøgelser udført for [Kommunen], en sag der var afdækket af Ekstra Bladet.

Sagens kerne og mediernes dækning

DR's udsendelse indledte med at vise Ekstra Bladets forside og artikler, der omtalte klageren og hans arbejde. En journalist fra Ekstra Bladet medvirkede og fremhævede kritikpunkter, herunder påstande om, at klageren kaldte sig læge uden at være det, at psykologer nægtede at have medvirket i rapporter, og at der var kopieret tekst mellem rapporter. Det blev også nævnt, at [Kommunen] havde politianmeldt klageren og iværksat to eksterne undersøgelser.

Klagerens indvendinger og DR's svar

Klageren anførte, at DR fungerede som Ekstra Bladets forlængede arm og ukritisk gengav kritikken. Han mente, at han ikke var tilstrækkeligt informeret om interviewets indhold på forhånd og blev afbrudt gentagne gange under interviewet, mens journalisten fik uforstyrret taletid. Klageren hævdede, at de anvendte test var godkendt af Socialstyrelsen, og at kritikerne var inhabile. DR afviste klagen og forklarede, at udsendelsen blev fjernet fra dr.dk på grund af rettigheder til OL-billedmateriale, ikke indholdet. DR fastholdt, at klageren var tilstrækkeligt informeret om interviewets rammer og den kendte kritik, og at studieværtens afbrydelser skyldtes et ønske om at holde interviewet på sporet.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet, der træffer afgørelse i sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34, bemærkede, at det ikke har kompetence til at vurdere, hvorfor udsendelsen blev fjernet fra dr.dk. Nævnet fandt, at DR havde et ansvar for at give et retvisende billede af den fremsatte kritik. Det blev anerkendt, at det er mediets redigeringsret at vælge dækningens format, og at det tydeligt fremgik, at kritikken af klageren var baseret på eksperters subjektive vurderinger.

Nævnet vurderede, at klageren var tilstrækkeligt orienteret om de kritikpunkter, han skulle forholde sig til, da han allerede var bekendt med Ekstra Bladets omtale. Selvom klageren blev afbrudt, fandt nævnet, at dette var inden for rammerne af redaktørens ret til at styre interviewet og sikre, at klageren forholdt sig til de konkrete anklager. Klageren fik trods afbrydelserne mulighed for at redegøre for sit synspunkt. Pressenævnet fandt derfor ikke, at DR havde handlet i strid med god presseskik, som beskrevet i de vejledende regler for god presseskik, herunder punkt A. 1, A. 3 og A. 4, og udtalte ingen kritik af DR.