Klage over DRs dækning af Solhaven-sagen: Berettigelse af negativ vinkling

Klageren, forstander for det nu lukkede behandlingshjem Solhaven, har klaget over DR's dækning af mistanke om vold begået af ansatte mod de anbragte unge. DR bragte et indslag i 21 Søndag i 2012 og en netartikel i 2015, der inkluderede en arkivvideo, som omtalte påstået ulovlig magtanvendelse. Netartiklen fra 2015 blev publiceret samme dag, som der faldt dom i den efterfølgende retssag, hvor de tiltalte medarbejdere blev frifundet. Klageren mente, at DR havde en forudbestemt negativ vinkling og anvendte kilder med tvivlsom troværdighed. Han kritiserede også interviewformen og følte, at han ikke fik tilstrækkelig mulighed for at forklare sig. DR forsvarede sin dækning med henvisning til offentlighedens interesse og de foreliggende anklager fra Vesthimmerlands Kommune, tidligere ansatte og anbragte unge samt Børnerådets underretning. DR fastholdt, at klageren fik mulighed for at svare på kritikken, men valgte at undlade kommentarer til specifikke personsager. DR anerkendte dog, at det havde været mere retvisende at oplyse om en af de tidligere anbragtes dom for vold mod klageren.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at klagefristen for indslaget i 21 Søndag fra 2012 var udløbet i henhold til Medieansvarsloven § 34, stk. 3. Dog blev klagen anset for rettidig i forhold til en artikel på dr.dk af 28. januar 2015, da denne indeholdt en genoffentliggørelse af tv-indslaget fra 2012 som en integreret del. Klagerens retlige interesse blev anerkendt som forstander og medvirkende, men ikke på vegne af de unge uden dokumenteret fuldmagt.

Nævnet udtalte ingen kritik af DR. Det blev fastslået, at redaktøren har ret til at redigere mediet og vælge vinkling, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A. 1. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at DR havde undladt at udvise den fornødne kildekritik over for de tidligere anbragte unge, selvom det havde været bedst at oplyse seerne om den ene unges konkrete dom for vold mod klageren, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A. 2. Nævnet kunne ikke tage stilling til den anonyme medarbejders bortvisningsgrundlag, men fandt ikke grundlag for at kritisere anonymiseringen eller brugen af kilden. Endvidere fandt nævnet, at forelæggelsen af kritikken for klageren var tilstrækkelig, og at hans svar fremgik loyalt af indslaget, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A. 3-4.