Offererstatningsloven: Behandling af erstatningskrav afventer Højesterets afgørelse om tortgodtgørelse

En sag om erstatning og godtgørelse blev behandlet af Erstatningsnævnet, efter at skadevolder var dømt for overtrædelse af Straffeloven § 232 og Straffeloven § 216, stk. 1 i både byret og landsret.

Ansøger havde i retten nedlagt påstand om erstatning for helbredelsesudgifter, godtgørelse for svie og smerte samt tortgodtgørelse. Østre Landsret tilkendte 35.000 kr. i tortgodtgørelse som retskrav, mens de øvrige krav blev udskudt til civilt søgsmål. Med Procesbevillingsnævnets tilladelse blev spørgsmålet om udmåling af tortgodtgørelsen efterfølgende indbragt for Højesteret af ansøger.

Erstatningsnævnet tog herefter stilling til, hvorvidt sagen kunne behandles i medfør af Offererstatningsloven § 11 c, stk. 2 på trods af, at kravet om tortgodtgørelse verserede ved Højesteret. Nævnet besluttede at behandle kravene om erstatning for helbredelsesudgifter og godtgørelse for svie og smerte, men at kravet om tortgodtgørelse skulle afvente dommen fra Højesteret. Nævnet lagde vægt på, at ansøger selv havde anket spørgsmålet om tortgodtgørelse til Højesteret.