Fastholdelse af påbud om at sikre alenearbejde ved kørsel med beboer

Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets påbud om at sikre, at alenearbejde i forbindelse med kørsel med en specifik beboer planlægges, tilrettelægges og udføres, så faren for vold imødegås effektivt. Hvis faren ikke kan imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.

Nævnet vurderer, at arbejdet med kørsel af beboer X ikke var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da risikoen for vold ikke var tilstrækkeligt forebygget. Dette er i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1. Det blev lagt vægt på, at beboer X er impulsiv og uforudsigelig, og at en ansat tidligere blev overfaldet med knytnæveslag under kørsel på motorvejen, hvilket førte til sygemelding og fysiske skader.

Manglende forebyggelse

Det blev fremhævet, at der ikke var fælles praksis for løbende risikovurderinger af beboerne, og at risikovurderinger i høj grad beroede på den enkelte ansattes oplevelse. Desuden manglede faste procedurer og konkret instruktion for kørsel med beboer X, hvilket øger risikoen for eskalering af vold. Hvis den særlige risiko for vold ikke kan imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene, jf. Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø § 29.

Bemærkninger til klagen

Klageren anførte, at afgørelsen ville påvirke arbejdet med de unge negativt og var i strid med Serviceloven og FN’s konvention om børns rettigheder. Nævnet bemærkede dog, at påbuddet udelukkende vedrører alenearbejde i forbindelse med kørsel med beboer X og ikke pålægger normeringsforpligtelser eller ændrer på den generelle hjælp til beboerne. Arbejdstilsynet har beføjelse til at træffe sådanne afgørelser og påbyde, at forholdene bringes i orden, jf. Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1. Nævnet fandt samlet set, at der var grundlag for det afgivne strakspåbud, da risikoen for alvorlig vold var tilstrækkeligt sandsynliggjort, og de forebyggende tiltag ikke var tilstrækkelige.