Ulovlig afskedigelse pga. fertilitetsbehandling: Godtgørelse tilkendt efter genoptagelse

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelse af en BPA-hjælper, hvor årsagen var frygt for fravær grundet fertilitetsbehandling. Ligebehandlingsnævnet fastslog, at afskedigelsen var i strid med ligebehandlingsloven.

Sagens forløb og juridisk vurdering

Klageren blev afskediget fra sin stilling som BPA-hjælper, efter at hun havde oplyst om sin fertilitetsbehandling. Indklagede, som var arbejdsleder i en borgerstyret personlig assistance (BPA) ordning efter Serviceloven § 96, meddelte klageren via SMS, at hun ikke kunne bruge hendes arbejdskraft på grund af "projekt baby".

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der var indgået en ansættelsesaftale på prøve, og at indklagede havde givet klageren berettiget grund til at antage, at hun havde kompetence til at træffe aftale om ansættelse af egne handicaphjælpere. SMS-beskeden blev anset for en afskedigelse. Da klageren var i fertilitetsbehandling på afskedigelsestidspunktet, fandt nævnet, at hun var beskyttet af Ligebehandlingsloven § 9.

Efter reglen om delt bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16 a påhvilede det indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, hvilket ikke blev godtgjort, da fertilitetsbehandlingen udtrykkeligt var årsagen til afskedigelsen.

Sagen blev oprindeligt behandlet af Ligebehandlingsnævnet, som tilkendte klageren en godtgørelse. Denne afgørelse blev anket til byretten, som stadfæstede nævnets afgørelse. Landsretten omgjorde dog byrettens dom og frifandt den formelle arbejdsgiver (BPA-foreningen), idet Landsretten fandt, at BPA-foreningen ikke var bundet af arbejdslederens dispositioner, da arbejdslederen ikke var ansat af foreningen og foreningen ikke var bekendt med den konkrete ansættelse.

Nævnets genoptagelse og endelige afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptog sagen af egen drift efter Landsrettens dom. Nævnet fastholdt sin oprindelige vurdering af, at der var sket forskelsbehandling på grund af køn, og at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til formodning om forskelsbehandling. Nævnet lagde vægt på, at arbejdslederen havde givet klageren berettiget grund til at antage, at hun havde ansættelseskompetence, og at afskedigelsen direkte henviste til fertilitetsbehandlingen.

Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 40.000 kr. med procesrente fra den 17. februar 2017. Fastsættelsen af godtgørelsens størrelse tog hensyn til sagens særlige omstændigheder, herunder uklarheder om kompetencefordelingen mellem arbejdsleder og den administrerende virksomhed i henhold til Serviceloven § 96, stk. 2, samt rækkevidden af den indgåede ansættelsesaftale, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 3.