Ude og Hjemme kritiseres for manglende forelæggelse i artikel om voldeligt forhold

Pressenævnet har behandlet en klage fra faren til en afdød person over en artikel i Ude og Hjemme, der omhandlede ekskærestens oplevelser med vold i parforholdet og den afdødes selvmord. Klageren mente, at god presseskik var tilsidesat, især vedrørende ukorrekte og skadelige oplysninger, manglende kildekritik og utilstrækkeligt hensyn til den afdøde og dennes pårørende.

Pressenævnets kompetence og retlige interesse

Pressenævnet fastslog, at det er mediets indhold og handlemåde, der skal være i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34. Nævnet har kompetence til at træffe afgørelser om tilsidesættelse af god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 43, stk. 1. En privat besked fra chefredaktøren til klageren faldt dog uden for nævnets kompetence, da den ikke var offentliggjort. Klageren, som far til den afdøde, blev anset for at have retlig interesse i sagen, selvom han ikke selv var nævnt i artiklen, da nære pårørende kan klage over omtale af en afdød.

Vurdering af god presseskik

Tre af nævnets medlemmer udtalte kritik af Ude og Hjemme for manglende forelæggelse af oplysninger. De fandt, at oplysningerne om den afdødes påståede fysiske og psykiske vold, kontrollerende adfærd, jalousi samt misbrug af hash og alkohol kunne være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende. Disse oplysninger burde derfor have været forelagt en nærtstående forud for offentliggørelsen, især da kilden (ekskæresten) kunne være farvet af personlig interesse. Dette er i overensstemmelse med de vejledende regler for god presseskik, der kræver særlig efterprøvelse af skadelige oplysninger og forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 3. Mediet fik kritik for ikke at have gjort dette.

Et mindretal af nævnet fandt dog, at ekskærestens historie var nuanceret og uden skadevoldende hensigt, og at den afdøde var tilstrækkeligt anonymiseret, hvorfor der ikke var grundlag for kritik.

Vedrørende omtale af selvmord fandt Pressenævnet, at artiklens omtale af selvmordet ikke var en tilsidesættelse af god presseskik, da den generelle problematik med efterladtes skyldfølelse efter selvmord har almen interesse, jf. punkt B. 2. Artiklen indeholdt ikke detaljerede beskrivelser af selvmordsmetoden, og den trykte udgave henviste til hjælp for selvmordstruede. Nævnet udtalte derfor ikke kritik på dette punkt.

Angående privatlivets fred og hensyn til pårørende, jf. punkt B. 1 og B. 3, fandt nævnet, at omtale af partnervold generelt har offentlig interesse. Selvom navnet "[Afdøde]" og tidsangivelserne kunne opfattes som krænkende af klageren, vurderede nævnet, at de ikke for en bredere kreds kunne identificere den afdøde, medmindre man i forvejen havde kendskab til forholdet. Nævnet bemærkede dog, at det havde været mere hensigtsmæssigt at anonymisere den afdøde med et andet navn end et, der havde sammenfald med klagerens fornavn. Samlet set fandt nævnet dog ikke grundlag for at fastslå, at Ude og Hjemme ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn.

Pressenævnet pålagde den ansvarshavende redaktør af Ude og Hjemme at offentliggøre kendelsen, jf. Medieansvarsloven § 49.