Pressenævnet: Afvisning af genmæle i Kontant-udsendelse om desinfektionsmiddel

Pressenævnet har behandlet en klage fra en virksomhed over DR's tv-udsendelse "Kontant: Coronaens Købmænd (1:2)", hvor virksomheden mente, at god presseskik var tilsidesat, og at de var berettiget til genmæle. Udsendelsen omhandlede virksomhedens desinfektionsmiddel, som blev markedsført med påstande om at bekæmpe coronavirus i op til 10 dage, selv på ofte berørte overflader. DR havde i udsendelsen præsenteret testresultater fra DTU, der indikerede, at produktets effekt hurtigt forsvandt ved berøring.

Pressenævnet vurderede virksomhedens anmodning om genmæle i henhold til Medieansvarsloven § 36, stk. 1, som fastslår retten til genmæle over for faktiske oplysninger, der kan påføre skade af betydning, medmindre oplysningerne er utvivlsomt rigtige. Nævnet vurderede også genmælets indhold i forhold til Medieansvarsloven § 38, der kræver, at genmælet i alt væsentligt er begrænset til nødvendige faktiske oplysninger.

Pressenævnets vurdering af de påklagede udsagn

Pressenævnet fandt, at en professors udsagn om produktets effekt efter berøringer var en faktisk oplysning, der var utvivlsomt rigtig baseret på DTU's testresultater. Disse viste en markant reduktion i den bakteriedræbende effekt ved gentagen berøring (f.eks. 90% reduktion ved 50 berøringer, men 0% ved 200 og 450 berøringer). Derfor var der ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

Ligeledes blev en miljøkemikers udsagn om, at Miljøstyrelsen ikke havde vurderet produktets markedsføring i sin fulde kontekst, anset for utvivlsomt rigtig. Dette skyldtes, at Miljøstyrelsen ikke havde været bekendt med den samlede markedsføring og efterfølgende indskærpede den.

For andre påklagede udsagn, såsom værtens konklusion om, at "produktet virker ikke" ved berøring, og professorens vurdering af testresultatets sikkerhed som "klokkeklart", anså Pressenævnet disse for at være vurderinger frem for faktiske oplysninger, og der var derfor ikke grundlag for genmæle.

Vedrørende påstanden om, at virksomheden ikke havde sendt navne på kontaktpersoner til tyske hospitaler, fandt nævnet, at oplysningen ikke var utvivlsomt rigtig, men den blev ikke anset for at være egnet til at påføre en sådan skade af betydning, at et genmæle var berettiget.

Selvom professorens udsagn om manglende desinficerende effekt i en børnehave ved berøring ikke blev anset for utvivlsomt rigtig og kunne påføre skade, fandt nævnet, at et genmæle ville være en gentagelse af virksomhedens egne udtalelser i udsendelsen, og afviste derfor genmæle på dette punkt.

Endelig fandt Pressenævnet, at virksomhedens foreslåede genmæletekst i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer frem for nødvendige faktiske oplysninger. Dette ville have berettiget DR til at afvise teksten i henhold til medieansvarslovens regler, selv hvis virksomheden i øvrigt havde været berettiget til et genmæle.

Samlet set afviste Pressenævnet klagen, da der ikke var grundlag for genmæle over for de påklagede udsagn i udsendelsen.