Ulovlig forskelsbehandling pga. handicap ved afskedigelse af lærer i fleksjob

The Ligebehandlingsnævnet fandt, at en kommune handlede i strid med Forskelsbehandlingsloven § 2 ved at afskedige en lærer i fleksjob på grund af handicap. Klageren, der havde været ansat i kommunen siden 1991 og i fleksjob siden 2007, led af periodiske depressioner med kroniske følger, herunder nedsat hukommelse, koncentrationsevne og stresstærskel, hvilket blev anerkendt som et handicap i lovens forstand.

Baggrund for afskedigelsen

Afskedigelsen skete som led i en større besparelsesrunde på skoleområdet, hvor 25 lærere skulle afskediges. Udvælgelsen af medarbejdere til afskedigelse blev baseret på fire kriterier:

• Faglig bredde, herunder kompetencer til at varetage klasselæreropgave og dække dansk- eller matematikundervisning
• Kompetencer i klasserumsledelse
• Samarbejdskompetencer
• Mødestabilitet

Klageren scorede lavest i den samlede vurdering, især på kriterierne faglig bredde og klasserumsledelse, hvilket ledelsen begrundede med, at hun ikke bedst ville kunne varetage klasselærerfunktion med undervisning i dansk eller matematik.

Nævnets vurdering af handicap og forskelsbehandling

Nævnet fastslog, at klageren havde et handicap i henhold til Forskelsbehandlingsloven § 1, da hendes langvarige funktionsbegrænsninger påvirkede hendes evne til at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre. Selvom der ikke var tale om direkte forskelsbehandling, vurderede nævnet, at de anvendte udvælgelseskriterier om klasserumsledelse og faglig bredde indirekte stillede klageren ringere på grund af hendes funktionsbegrænsninger og de heraf følgende skånehensyn. Dette skabte en formodning om indirekte forskelsbehandling, og bevisbyrden overgik derfor til kommunen i henhold til Forskelsbehandlingsloven § 7a.

Manglende hensigtsmæssige tilpasninger

Kommunen var bekendt med klagerens handicap og hendes fleksjobansættelse med skånehensyn siden 2007. Selvom kommunen løbende havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse frem til afskedigelsen, fandt nævnet, at kommunen ikke havde dokumenteret, at der ved vurderingen af klageren blev taget tilstrækkeligt hensyn til hendes skånehensyn i forbindelse med afskedigelsesrunden. Kommunen havde heller ikke dokumenteret, at klageren under alle omstændigheder ville være blevet udvalgt til afskedigelse, selv med hensyntagen til hendes handicap og behov for tilpasning, som krævet af Forskelsbehandlingsloven § 2a. Kommunen havde således ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Godtgørelse

På baggrund af den ulovlige afskedigelse tilkendte Ligebehandlingsnævnet klageren en godtgørelse på 550.000 kr., svarende til omkring 12 måneders løn, i henhold til Forskelsbehandlingsloven § 7. Beløbet blev fastsat med vægt på ansættelsesperiodens længde og sagens øvrige omstændigheder.