Afskedigelse af klubpædagog i fleksjob ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnet fandt, at det ikke var i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv., at en klubpædagog ansat i fleksjob blev afskediget fra sin stilling i en kommune. Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af handicap.

Baggrund for sagen

Klageren, der siden 2012 havde været ansat i et 20-timers fleksjob som klubpædagog grundet en ryglidelse, oplevede yderligere funktionsbegrænsninger i knæet efter et fald i 2017. Hun havde løbende sygefravær, som steg fra 17 dage i 2017 til 63 dage i 2019. Kommunen afskedigede klageren med henvisning til det høje og stigende sygefravær, som medførte store driftsmæssige konsekvenser og usikre udsigter til stabil fremmøde.

Nævnets vurdering

Nævnet vurderede, at klageren på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i henhold til lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. § 1, stk. 1-3, da hendes helbredsforhold medførte langvarige begrænsninger i hendes mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre. Kommunen vidste eller burde vide, at klageren havde et handicap, da hun var ansat i fleksjob med skånehensyn, og der løbende blev afholdt sygefraværssamtaler og indhentet lægelige oplysninger.

Klageren påviste faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling, hvorefter bevisbyrden overgik til kommunen, jf. lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. § 7a.

Tilpasningsforpligtelse

Kommunen havde en tilpasningsforpligtelse i henhold til lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. § 2a. Nævnet fandt, at kommunen havde opfyldt denne forpligtelse ved løbende at drøfte og implementere hensigtsmæssige foranstaltninger, herunder:

• Tilpasning af arbejdspladsen med hæve-/sænkebord, trappe/skammel og en ny kontorstol.
• Løbende statusmøder om fleksjobaftalen og sygefraværssamtaler.
• Inddragelse af en fastholdelseskonsulent.

Trods disse tilpasninger vurderede nævnet, at klageren som følge af sit samlede sygefravær ikke længere var disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen som klubpædagog, og der var ikke udsigt til, at dette ville ændre sig inden for rimelig tid. Kommunen havde derfor løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, og klageren fik ikke medhold i sin klage.