Ligebehandlingsnævnet afviser klage om forskelsbehandling i forbindelse med afsoning

Ligebehandlingsnævnet har afvist en klage om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en klagers afsoningsforløb hos en myndighed. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet i henhold til Ligestillingsloven.

Sagens baggrund

Klageren skulle afsone med fodlænke og kontaktede myndigheden i november 2020 for at undgå fodlænken i julen. Efter en truende udtalelse fra klageren afbrød en medarbejder samtalen. Ti dage senere modtog klageren et brev om, at han skulle afsone i fængsel i stedet for med fodlænke, begrundet i manglende samarbejde. Klageren gjorde gældende, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af køn, da medarbejderen lød som en ung kvinde.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet kan afvise en klage, hvis det er åbenbart, at klageren ikke kan få medhold, jf. Lov om Ligebehandlingsnævnet § 8. Det fremgår af Ligestillingsloven § 1 a, at loven finder anvendelse på organisationer og personer, der leverer varer og tjenesteydelser til offentligheden. Loven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn, jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 1. Hvis der påvises faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 4. Nævnet fandt dog ikke oplysninger i klagen, der gav anledning til at formode, at klageren var blevet udsat for forskelsbehandling i strid med loven. På baggrund af nævnets faste praksis var det derfor åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold, og klagen blev afvist.