Ligebehandlingsnævnet afviser klage om forskelsbehandling pga. køn vedrørende badeforhold

Klagen omhandler påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med badeforholdene på et værested, der fungerer som et aktivitets- og samværstilbud for borgere med psykisk sårbarhed. På tidspunktet for klagens indbringelse havde værestedet et separat baderum for mænd, mens et tidligere separat kvindebaderum var blevet ombygget til at være handicapvenligt og tilgængeligt for begge køn. Klageren hævder, at dette ombyggede baderum var ubrugeligt på grund af byggesjusk, hvilket forringede kvindernes bademuligheder. Indklagede har oplyst, at de efter klagen har ændret reglerne, så begge baderum nu kan benyttes af både mænd og kvinder.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn i henhold til Ligestillingsloven, som forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling. Nævnet vurderer dog, at det på det foreliggende grundlag er uklart, hvordan badeforholdene reelt var, og om klageren havde mulighed for at bade. En afgørelse af sagen kræver derfor bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da Ligebehandlingsnævnet ikke kan foretage en sådan bevisførelse, afvises klagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.