Fastholdelse af påbud om forebyggelse af vold og trusler ved alenearbejde på botilbud

Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets påbud om at forebygge risikoen for vold og trusler om vold i forbindelse med alenearbejde på et botilbud. Nævnet vurderer, at arbejdet med beboerne ikke er planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, som krævet af Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1.

Baggrund for afgørelsen

Beboernes diagnoser og adfærd, herunder paranoid skizofreni, psykoser, vrangforestillinger og misbrug, skaber en høj grad af uforudsigelighed og en særlig fare for de ansatte ved alenearbejde. Der er rapporteret flere episoder med trusler og vold, og nogle beboere har behandlingsdomme for personfarlig kriminalitet. Selvom der kan tilkaldes hjælp, og beboerne risikovurderes, anses dette ikke for tilstrækkeligt til at forebygge den pludselige risiko for vold.

Lovgrundlag

Afgørelsen bygger på principperne om, at arbejdet skal planlægges og tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 4. Desuden skal arbejdet udføres forsvarligt ud fra en samlet vurdering af de fysiske og psykosociale forhold, som kan påvirke sundheden, jf. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 7, stk. 1. Specifikt for alenearbejde gælder det, at hvis det medfører en særlig fare, skal arbejdet tilrettelægges, så faren imødegås; kan den ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene, jf. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 11. Arbejdstilsynets beføjelse til at træffe afgørelse og påbyde forhold bragt i orden følger af Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.

Bemærkninger til klagen

Klageren anførte, at der ikke var konstateret overtrædelser ved et tidligere tilsynsbesøg, og at praksis og målgruppe ikke havde ændret sig. Klageren påpegede også, at der ikke var sket ulykker eller skader, og at visse oplysninger i tilsynets afgørelse var mangelfulde eller ukorrekte (f.eks. om beboeres domme og misbrug). Arbejdstilsynet fastholdt dog, at den konkrete arbejdsmiljøfaglige vurdering var afgørende, uanset om der var sket ulykker, og at beboernes sprogbrug ikke ændrede på risikoen for vold. Nævnet var enig i Arbejdstilsynets vurdering og bemærkede, at de faktuelle mangler, klageren påpegede, ikke var en del af tilsynets begrundelse for strakspåbuddet. En fejl i strakspåbuddets formulering blev anset for uden betydning for afgørelsens gyldighed, da det fremgik af tilsynsrapporten og klagen, at påbuddet vedrørte alenearbejde.