Pressenævnet: Klage over DR's brug af interview og fototeknisk fremstilling af forsker

Pressenævnet har behandlet en klage fra en forsker over et nyhedsindslag i TV Avisen, bragt af DR den 17. januar 2020, vedrørende igangsættelse af fødsler. Klageren mente, at god presseskik var tilsidesat, idet et interview med hende var brugt i en anden sammenhæng end oprindeligt aftalt, og at hendes fremstilling visuelt fremstod nervøs.

Klageren anførte, at interviewet oprindeligt skulle handle om resultaterne af hendes studie vedrørende bivirkninger ved igangsættelse af fødsler, men at det blev brugt i et indslag om et forslag fra danske fødselslæger om at sætte flere fødsler i gang. Hun hævdede, at hun ikke blev orienteret om denne ændring i vinkling. Desuden klagede hun over, at DR under interviewet filmede hendes hænder på en måde, der fik det til at fremstå, som om hun knugede dem af nervøsitet, selvom hun blot holdt et batteri til mikrofonen.

DR fastholdt, at klageren under interviewet blev spurgt ind til et svensk studie, der viste et andet resultat end hendes forskning, og at hun blev orienteret om, at der var opstået en udfordring med den oprindelige vinkel. DR oplyste også, at klageren inden udsendelsen blev bragt, blev informeret om, at interviewet ville indgå i et indslag om fødselslægernes forslag. DR afviste at have haft intention om at forvanske klagerens fremtoning eller synspunkter og henviste til sin redigeringsret.

Pressenævnet lagde til grund, at klageren frivilligt lod sig interviewe, og at interviewets tema var hendes forskning. Nævnet bemærkede, at der var modstridende oplysninger om, hvad der mundtligt var aftalt efter interviewet, og at nævnet ikke kunne foretage en bevismæssig vurdering heraf. Pressenævnet udtalte, at en redaktør i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad der bringes, så længe de indholdsmæssige krav til informationen iagttages. Et massemedie har som led i den redaktionelle proces ret til at forkorte og redigere interviews, såfremt interviewpersonens opfattelse fremstår uforvansket. Nævnet fandt, at budskabet i klagerens interview ikke fremstod forvansket på grund af DR's opsætning og redigering, og at interviewet ikke var bragt i en anden kontekst. Det fremgik tydeligt, hvem der udtalte sig, og klagerens holdning kom klart til udtryk. Da der ikke forelå dokumentation for en nærmere aftale om brugen af interviewet, fandt Pressenævnet ikke, at DR havde tilsidesat god presseskik i relation til vinklingen.

Vedrørende den visuelle fremstilling fandt Pressenævnet, at et massemedie som led i den redaktionelle proces har ret til at beslutte, hvordan et interview fototeknisk udføres, såfremt interviewpersonen ikke forvanskes eller fremstilles på en visuel og bevidst ufordelagtig måde. Selvom klippet til klagerens hænder i cirka to sekunder kunne forekomme påfaldende og tolkes som nervøsitet, fandt Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at DR bevidst havde fremstillet klageren på en visuel ufordelagtig måde og derved overskredet grænserne for sin redigeringsret. Pressenævnet fandt på den baggrund ikke, at DR havde tilsidesat god presseskik i henhold til Medieansvarsloven, og udtalte derfor ikke kritik af DR.