DR frikendes for brud på god presseskik i sag om tvangsfjernelse

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over en artikel og et tv-indslag fra DR, der omhandlede hendes søns tvangsanbringelse. Klagen fokuserede på påståede ukorrekte og krænkende oplysninger, et interview med hendes søn uden samtykke, samt manglende forelæggelse.

Pressenævnets kompetence

Pressenævnet fastslog, at det alene behandler sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34. Klagerens anklager om overtrædelse af straffeloven, forvaltningsloven og databeskyttelseslovgivningen faldt uden for nævnets kompetence. Ligeledes afviste nævnet at behandle klagepunkter vedrørende sletning af kommentarer og blokering på sociale medier, da disse ikke betragtes som redigeret medieindhold omfattet af loven, jf. Medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1. Nævnet behandlede heller ikke klagepunktet vedrørende omtale af advokaterne, da klageren ikke havde tilstrækkelig retlig interesse i dette specifikke forhold, jf. Medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

Privatlivets fred og samtykke

Klageren anførte, at DR havde bragt et interview med hendes 15-årige søn uden hendes samtykke, på trods af at hun havde afvist dette. Pressenævnet anerkendte, at medier som udgangspunkt bør indhente forældresamtykke ved interview med mindreårige, især i konfliktfyldte sager. Dog fandt nævnet, at der i denne sag var en klar almen interesse, der berettigede en fravigelse af dette princip. Nævnet lagde vægt på sønnens alder og hans eget ønske om at medvirke, samt at plejeforældrene var orienteret. Pressenævnet bemærkede desuden, at sønnen i sine udtalelser forholdt sig loyalt over for klageren, og at klageren ikke blev nævnt ved navn eller identificeret. På denne baggrund udtalte Pressenævnet ikke kritik.

Korrekt information og forelæggelse

Klageren mente, at artiklen og indslaget indeholdt udokumenterede oplysninger om hende, som hun ikke havde fået mulighed for at udtale sig om. Pressenævnet fandt, at DR loyalt havde forelagt de potentielt krænkende oplysninger for klageren forud for offentliggørelsen. Selvom klageren afviste at få sit svar gengivet, fremgik det tydeligt af artiklen og indslaget, at hun ikke var enig i fremstillingen. Nævnet konkluderede, at DR tilstrækkeligt havde gjort det klart, hvor oplysningerne stammede fra, og at de fremstod som kildernes subjektive vurderinger. Pressenævnet udtalte derfor heller ikke kritik på dette punkt.