Vikarbureau nægtede gravid kvinde vagter: Ulovlig forskelsbehandling efter Ligebehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at et vikarbureau handlede i strid med Ligebehandlingsloven ved at nægte en gravid vikar yderligere vagter og spærre hendes adgang til systemet. Klageren, en social- og sundhedsassistent, havde siden 2015 været tilknyttet vikarbureauet via en tilknytningsaftale, der definerede hende som ansat i de perioder, de enkelte vikariater varede. Hendes indtjening svarede til en fuldtidsbeskæftigelse, og hun kunne selv byde ind på vagter via et login.

Sagens omstændigheder

Under en telefonsamtale den 9. juli 2018, mens klageren var gravid og på ferie, meddelte vikarbureauets direktør, at hun ikke kunne arbejde for virksomheden før efter endt barselsorlov, da de ikke ønskede at sende en gravid medarbejder ud til kunderne. Umiddelbart herefter blev klagerens login spærret, hvilket forhindrede hende i at byde ind på nye vagter.

Nævnets vurdering

Selvom der ikke forelå et aktuelt midlertidigt ansættelsesforhold på tidspunktet for samtalen, vurderede nævnet, at vikarbureauet ophævede tilknytningsaftalen med direkte henvisning til klagerens graviditet. Dette blev anset for en mindre gunstig behandling som følge af graviditet, hvilket er forbudt i henhold til Ligebehandlingsloven § 9. Konsekvenserne for klageren af denne ophævelse svarede til en afskedigelse.

Da den mindre gunstige behandling fandt sted under graviditeten, påhvilede det vikarbureauet at godtgøre, at behandlingen ikke var begrundet i klagerens graviditet, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4. Vikarbureauet kunne ikke løfte denne bevisbyrde.

Et mindretal af nævnsmedlemmerne mente, at sagen faldt under Ligebehandlingsloven § 2 om forbud mod forskelsbehandling ved ansættelser, da der var tale om en afskæring fra fornyet ansættelse. Flertallet fandt dog, at der var tale om mindre gunstig behandling i et eksisterende tilknytningsforhold.

Godtgørelse

Ligebehandlingsnævnet tilkendte klageren en godtgørelse på 100.000 kr. med procesrente fra den 30. januar 2019. Godtgørelsen blev fastsat skønsmæssigt under hensyntagen til sagens faktiske omstændigheder, herunder at klageren mistede sin mulighed for indtægt gennem vikariater i perioden frem til sin barselsorlov, da hun ikke havde ret til løn under barsel ifølge tilknytningsaftalen. Afgørelsen om godtgørelse er truffet i henhold til Ligebehandlingsloven § 14 og Ligebehandlingsloven § 16, stk. 2.