Afgørelse om påstået aldersdiskrimination af advokat i forbindelse med afskedigelse

Ligebehandlingsnævnet afgjorde, at afskedigelsen af en advokat født i 1959 ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.. Klageren, der var ansat som advokat siden 2012, blev afskediget i november 2018 med henvisning til en ønsket rationalisering og tilpasning af kontorets lønomkostninger, samt utilfredsstillende omsætning og faldende sagstilgang.

Klagerens argumenter

Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen reelt var begrundet i hans alder og ikke i saglige forhold. Han anførte, at:

• Begrundelsen i afskedigelsesbrevet var objektivt ukorrekt.
• Han var den lavest lønnede, men med mest erfaring og høj omsætning.
• Indklagede ansatte yngre advokater både før og efter hans afskedigelse, hvilket indikerede et ønske om at erstatte ham med en yngre medarbejder.
• Hans sagsmængde var stigende, ikke faldende.

Indklagedes argumenter

Indklagede fastholdt, at afskedigelsen var foranlediget af en økonomisk rationalisering grundet et fald i omsætningen på 1,6 mio. kr. De fremhævede, at klagerens arbejdsopgaver let kunne fordeles, og at han havde færrest sager og selv havde udtrykt vanskeligheder ved at øge sin sagstilgang. Ansættelsen af nye advokater blev begrundet med specifikke forhold, herunder en midlertidig ansættelse med henblik på partnerskab og overtagelse af sager fra et andet advokatfirma.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. Nævnet bemærkede, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Princippet om delt bevisbyrde, som fremgår af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a, betyder, at hvis klageren påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. Nævnet fandt, at klagerens alder alene ikke var tilstrækkelig til at påvise faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af alder. Der blev heller ikke fundet andre omstændigheder i sagen, der underbyggede en formodning om forskelsbehandling. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage. Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.