Pressenævnet: Berlingske havde ret til at redigere debatindlæg og afvise genmæle

Pressenævnet har behandlet en klage fra en klager over Berlingskes redigering af et debatindlæg og afvisning af at bringe et genmæle. Klageren mente, at Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved at redigere i hans debatindlæg og ved at afvise et genmæle, især da artiklerne satte spørgsmålstegn ved hans troværdighed som forsker.

Redigering af debatindlæg

Klageren indsendte et "svar på tiltale" til Berlingske, som blev bragt i en redigeret og forkortet version. Klageren accepterede selv den redigerede version. Indlægget blev bragt sammen med kommentarer fra en anden person, hvilket klageren fandt urimeligt. Pressenævnet bemærker, at redaktøren har ret til at redigere og forkorte manuskripter til debatindlæg, så længe skribentens opfattelse fremstår uforvansket. Da klageren selv havde accepteret den redigerede version, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske i denne del af sagen.

Afvisning af genmæle

Klageren anmodede om et genmæle som svar på en kronik, der kritiserede hans faglige påstande. Berlingske afviste at bringe genmælet med den begrundelse, at argumenterne kørte i ring, og at teksten var et debatindlæg, ikke et genmæle i pressejuridisk forstand. Ifølge Medieansvarsloven § 36, stk. 1 skal en anmodning om genmæle tages til følge, hvis den vedrører oplysninger af faktisk karakter, der er egnet til at påføre skade, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet fastslog, at klagerens genmæletekst i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer og ikke var begrænset til nødvendige faktiske oplysninger. Derfor var Berlingske berettiget til at afvise at bringe teksten som et genmæle efter reglerne i Medieansvarsloven § 34, som fastslår, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af Berlingske for afvisningen af genmælet.