Afvisning fra natklub: Manglende bevis for etnisk diskrimination

Ligebehandlingsnævnet afgjorde, at en klager ikke blev udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, da han blev nægtet adgang til en natklub. Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling, som forbyder direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Klagen blev indgivet til Ligebehandlingsnævnet, som behandler sager efter reglerne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet. Klageren, der har et udenlandsk klingende navn, hævdede at være blevet afvist uden begrundelse, mens andre med lysere hudfarve fik adgang. Natklubben afviste anklagerne og oplyste, at afvisninger alene skyldes truende adfærd, dresscode, aldersgrænse eller fuldt booket. Personalet kunne ikke huske episoden. Klageren havde ikke oplyst en specifik dato for hændelsen. Klageren havde trods opfordring ikke besvaret nævnets henvendelser. Nævnet fandt, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling. Ifølge Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 7 påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvis en person, der anser sig for krænket, påviser sådanne omstændigheder. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde oplyst en specifik dato for den påståede afvisning, hvilket forhindrede den indklagede natklub i at forholde sig nærmere til klagen. Afgørelsen er i overensstemmelse med nævnets faste praksis i sager, hvor manglende datooplysninger har betydet, at klageren ikke har kunnet påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling.