Strakspåbud om sikring af ansatte ved alenearbejde med indsatte fastholdt

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets strakspåbud til en institution om at sikre, at alenearbejde med indsatte under ledsaget udgang planlægges og tilrettelægges, så risikoen for vold imødegås. Nævnet fandt, at arbejdet ikke var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Vurdering af sikkerheden ved alenearbejde

Et flertal i nævnet lagde vægt på de ansattes oplysninger om, at de følte sig utrygge. Begrundelsen var, at klientellet havde ændret sig til at omfatte stærkere, fængselsvante indsatte, og at der forekom indirekte trusler. De ansatte var ofte utrygge ved ledsagede udgange, da det var uforudsigeligt, hvem de ville møde af den indsattes familie og venner, som ofte selv var kriminelle.

Nævnet fandt, at arbejdsgiveren ikke i tilstrækkelig grad havde forebygget risikoen for vold. Ifølge Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 11 skal arbejde, der kan medføre en særlig fare ved alenearbejde, tilrettelægges, så faren imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. Desuden var de ansatte ikke tilstrækkeligt instrueret i, hvordan de skulle håndtere flugtforsøg eller konflikter, hvilket er i strid med det generelle krav i Arbejdsmiljøloven § 38 om, at arbejdet skal planlægges og udføres forsvarligt.

Strakspåbud og partshøring

Institutionen klagede over, at der blev udstedt et strakspåbud uden tilstrækkelig partshøring. Nævnet vurderede dog, at partshøringen på tilsynstidspunktet var tilstrækkelig. Under henvisning til Forvaltningsloven fandt nævnet, at hensynet til de ansattes sikkerhed vejede tungere end institutionens interesse i at udsætte afgørelsen. Risikoen for vold blev anset for så alvorlig, at den krævede øjeblikkelig handling, hvilket retfærdiggjorde et strakspåbud i henhold til Arbejdsmiljøloven § 77. Selvom institutionen anførte, at der ikke var registreret voldsepisoder, lagde nævnet vægt på oplysninger om betydelig underrapportering.