Ophævelse af strakspåbud om alarmering ved alenearbejde i viceværtfunktion

Arbejdsmiljøklagenævnet har ophævet Arbejdstilsynets strakspåbud af 8. april 2019 til en virksomhed vedrørende alenearbejde for en vicevært uden alarmeringsmulighed. Påbuddet krævede, at risikoen for vold skulle imødegås, og at den ansatte ikke måtte arbejde alene, hvis faren ikke kunne imødegås.

Begrundelse for afgørelsen

Et flertal i Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at Arbejdstilsynets påbud havde karakter af et metodepåbud om brug af alarmer. Nævnet konkluderede, at der ikke var hjemmel til et sådant metodepåbud i de regler, som Arbejdstilsynet havde henvist til. Flertallet tog ikke stilling til, om der generelt var grundlag for et påbud om at forebygge vold fra udadreagerende beboere, men fastholdt, at et sådant påbud ikke kunne gives som et metodepåbud.

Det fremgår af Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1 og Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 4, at arbejdet i alle led skal planlægges og tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt under hensyntagen til forebyggelsesprincipperne i bilag 1. Desuden skal det sikres, at der ikke foreskrives arbejdsmetoder, der kan forringe sikkerhed eller sundhed.

Specifikt for alenearbejde fastslår Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 11, at hvis alenearbejde medfører en særlig fare, skal arbejdet tilrettelægges, så faren imødegås. Hvis faren ikke kan imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse er hjemlet i Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.

Mindretalsudtalelse

Et mindretal på fire medlemmer mente, at sagen burde hjemvises, eller at afgørelsen skulle tiltrædes med en ændret formulering. De argumenterede for, at påbuddet var givet efter Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 11, stk. 1, og derfor ikke var et metodepåbud.