Pressenævnet: Ikke brud på god presseskik ved satirisk læserbrev

Pressenævnet har behandlet en klage fra en person over et læserbrev bragt i Skive Folkeblad den 10. april 2019, med titlen "Logik for farisæere og perlehøns". Klageren mente, at læserbrevet indeholdt ukorrekte, krænkende og skadelige udsagn om ham, og at god presseskik var tilsidesat. Læserbrevet var et svar på et tidligere læserbrev fra klageren, hvor han kritiserede danske muslimers manglende afstandtagen fra sharia-lovgivning.

Klagerens synspunkter

Klageren fremhævede, at læserbrevet indeholdt udsagn, der direkte eller indirekte beskyldte ham for at være:

• Pædofil
• Racist
• En kvindehader, der banker konen
• Moms- og skattesvindler
• Dement

Klageren anerkendte, at der er vide rammer for debat i læserbreve, men mente, at de fremsatte udsagn overskred grænsen for, hvor groft krænkende et medie kan bringe uden at tilsidesætte god presseskik. Han bemærkede også, at politiet havde valgt at rejse en sag mod forfatteren af læserbrevet på grund af udsagnenes grovhed. Klageren afviste, at læserbrevet udelukkende var ironisk, og påpegede, at visse afsluttende udsagn var direkte anklagende.

Skive Folkeblads synspunkter

Skive Folkeblad afviste at have handlet i strid med god presseskik. De anførte, at læserbreve i dagblade er omfattet af Medieansvarsloven og traditionelt har meget højt til loftet med plads til skarphed, ironi, angreb, provokationer og latterliggørelse. Avisen fremhævede, at det påklagede læserbrev skulle ses i sammenhæng med klagerens egne talrige læserbreve, der ofte havde en meget skarp tone og hårde anklager. De argumenterede for, at det påklagede læserbrev var et tydeligt retorisk, ironisk og provokerende svar på klagerens budskab om, at manglende afstandtagen fra noget implicerer tilslutning. Avisen oplyste desuden, at politiet endnu ikke havde taget stilling til anmeldelsen mod forfatteren, og at det var misvisende at hævde, at en sag var rejst.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet fastslog, at læserbreve i videre omfang end nyhedsartikler kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog. Nævnet fandt, at det påklagede indlæg klart fremstod som et læserbrev, hvor skribenten tilkendegav sin holdning til klagerens tidligere indlæg, der var bragt med groft sprog. Pressenævnet vurderede, at henvisningerne til pædofile, kvindehadere og moms- og skattesvindlere klart fremstod som satiriske kommentarer til indholdet af klagerens eget læserbrev. På trods af det grove sprogbrug fandt nævnet ikke grundlag for at anse de vide rammer for frisprog i et læserbrev for at være overskredet og udtalte derfor ikke kritik.