Pressenævnet: Børsen ikke kritiseret for artikler om [Klager 1] og [Klager 2]

Klagerne indbragte en klage til Pressenævnet over en række artikler bragt i Børsen mellem september 2017 og juni 2018, idet de mente, at god presseskik var tilsidesat gennem ukorrekt og krænkende information. Pressenævnet afgjorde, at klagen kun var rettidig for artikler offentliggjort efter den 11. april 2018, i henhold til Medieansvarsloven § 34, stk. 2, som fastsætter en klagefrist på 12 uger. En samlet vurdering af alle artikler blev afvist, da der ikke tidligere var klaget over den omfattende omtale.

Forelæggelse af kritik

Klagerne anførte, at Børsen ikke havde givet tilstrækkelig tid til at kommentere artiklerne, og at de ikke havde fået artiklerne til gennemsyn før offentliggørelse. Pressenævnet lagde dog til grund, at Børsen havde fremsendt spørgsmål via e-mail forud for offentliggørelsen, og at Klagerne valgte ikke at besvare disse. På den baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere Børsen for manglende forelæggelse eller for ikke at have sendt artiklerne til gennemsyn, da der ikke forelå en forudgående aftale herom.

Korrekt information, kildekritik og vinkling

Klagerne klagede over, at artiklerne var negativt vinklede, indeholdt kritisk sprog, og at der ikke var udvist tilstrækkelig kildekritik over for navngivne og anonyme kilder. Pressenævnet understregede, at medier har til opgave at bringe korrekt information og udvise kritik over for kilder, især når disse kan være farvet af personlig interesse, jf. de vejledende regler for god presseskik.

Nævnet fandt, at Børsens brug af udtryk som "truet" af Nasdaq var en subjektiv vurdering med faktisk grundlag, og udtalte ikke kritik. Vedrørende citater fra en navngiven investor, der udtalte sig kritisk, fandt nævnet, at det tydeligt fremgik, hvem kilden var, og at dennes udtalelser kunne være farvet af personlig interesse, hvorfor der ikke var grundlag for kritik.

Klagerne bestred også overskrifter som "Klagerne købte firma for vildt beløb: Nu er de ansatte fyret" og "Klagernes opsigtsvækkende opkøb i Billund går konkurs", idet de mente, at de antydede svindel. Pressenævnet fandt, at overskrifterne havde dækning i artiklernes indhold og fremstod som Børsens subjektive vurdering.

Angående påstande om, at Klagerne bygger på et pyramidespil, fandt nævnet, at det klart fremgik, at beskyldningerne stammede fra en navngiven kilde, hvis udtalelser var forelagt Klagerne. Oplysninger om klager til Spillemyndigheden og Forbrugerombudsmanden var baseret på aktindsigt og interviews, og selvom forelæggelse havde været hensigtsmæssig, var der ikke grundlag for kritik.

Pressenævnet kunne ikke tage stilling til påstande om, at Børsen havde misinformeret samarbejdspartnere og bloggere, da sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst. Brugen af anonyme kilder blev generelt accepteret, især da den anonyme kilde ikke udtalte sig kritisk, og årsagen til anonymitet blev oplyst.

Samlet set fandt Pressenævnet, at Børsen ikke havde tilsidesat god presseskik i de påklagede artikler.