Afvisning af klage fra forening og formand vedr. tilskudsforskelsbehandling

En forening, der varetager fædres rettigheder, og dens formand klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med Børne- og Socialministeriets samt Socialstyrelsens tildeling af statslige tilskud til foreninger. Klagerne anførte, at forskellene i tilskud havde betydning for støtte, statistik og lovgivning for borgerne, og at det ikke var muligt at udarbejde høringssvar, ligebehandlingsklager og menneskeretlige sager for børn og fædre i Danmark. Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter Ligestillingsloven. Det fremgår af Ligestillingsloven § 2, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Vurdering af foreningens klage

Nævnet har tidligere fastslået, at en forening ikke er et beskyttelsessubjekt efter Ligestillingsloven, og at en klage fra en forening derfor falder uden for nævnets kompetence. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og 2, som definerer nævnets kompetence. På baggrund af denne faste praksis kunne nævnet ikke behandle foreningens klage.

Vurdering af formandens klage

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8. Det er klagerens ansvar at påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling. Da statslige tilskud tildeles foreninger og ikke deres formænd, fandt nævnet, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at foreningens formand på grund af sit køn var blevet udsat for ringere behandling i ligestillingslovens forstand. På denne baggrund afviste nævnet at behandle klagen fra foreningens formand.