Ligebehandlingsnævnet afviser sag om afskedigelse under barsel pga. bevisførelse

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelse af en Project Manager, hvilket klager mener er i strid med Ligebehandlingsloven § 9. Ligebehandlingsnævnet behandler sager om forskelsbehandling på grund af køn i henhold til Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1.

Klager blev ansat som Project Manager i december 2013 og var på orlov som følge af graviditet og barsel fra september 2014 til august 2015. Fra januar 2016 arbejdede klager 28 timer om ugen. I august 2016 oplyste klager, at hun var gravid med tvillinger, og hun var sygemeldt fra november 2016, hvorefter hun nedkom i februar 2017. Klager anmodede om og fik bevilget orlov frem til den 1. august 2018.

Klager blev afskediget ved brev af 30. maj 2018 med fratræden den 30. september 2018. Begrundelsen for opsigelsen var nedskæringer og omstrukturering grundet manglende opgaver hos virksomhedens kunder. Virksomheden havde et underskud på omkring 1,2 millioner kr. i regnskabsåret 2017/2018 og reducerede medarbejderstaben med 10 ud af 45 ansatte, herunder fire ud af syv Project Manager-stillinger.

Parternes argumenter

Klager gjorde gældende, at opsigelsen skete under hendes forældreorlov, og at den var begrundet i graviditet og/eller barsel. Hun henviste til, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke skyldtes hendes fravær. Klager bestred indklagedes begrundelse om kompetencer og manglende opgaver og anførte, at indklagede annoncerede efter nye Project Managers kort efter hendes opsigelse. Klager gjorde desuden gældende, at hendes deltidsansættelse, som var en konsekvens af hendes første fødsel, blev brugt som en medvirkende årsag til afskedigelsen, hvilket udgjorde indirekte diskrimination i strid med ligebehandlingsloven, udover en overtrædelse af deltidsloven.

Indklagede påstod frifindelse og bestred at have handlet i strid med ligebehandlingsloven. Indklagede anførte, at klagers forældreorlov i henhold til barselsloven var udløbet på opsigelsestidspunktet, og at opsigelsen var en del af en nødvendig nedskæring af medarbejderstaben grundet økonomiske forhold og manglende opgaver. Indklagede fremhævede en kompetencevurdering, der viste, at klagers kompetencer ikke stemte overens med virksomhedens fremtidige strategi. Desuden var klager den eneste medarbejder på deltid, og indklagede kunne ikke længere tilbyde en deltidsstilling.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Uanset uenigheden om orlovens præcise udløbsdato, kunne det lægges til grund, at beslutningen om afskedigelse af klager blev truffet, mens klager afholdt forældreorlov. Det påhviler derfor indklagede at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers graviditet, barsels- og forældreorlov, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4.

Nævnet fandt, at det ikke var fyldestgørende belyst, hvilke kompetencer klager havde sammenlignet med de øvrige Project Managers, og hvorvidt indklagede på opsigelsestidspunktet måtte forvente, at der ville blive nye stillinger som projektleder ledige i opsigelsesperioden. Disse spørgsmål er af væsentlig betydning for sagens afgørelse og kræver parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske for Ligebehandlingsnævnet, kan nævnet ikke behandle sagen, og den afvises i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.