Afgørelse om afskedigelse af inklusionspædagog - påstået forskelsbehandling pga. handicap

En pædagog klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med sin afskedigelse fra en stilling på A skole. Klager, der lider af dissemineret sklerose, havde været sygemeldt og delvist raskmeldt med symptomer som træthed og koncentrationsbesvær, hvilket påvirkede hendes arbejdsevne.

Baggrund for afskedigelsen

Den indklagede kommune stod over for et budgetunderskud, især på inklusionsområdet, hvor klager var den eneste pædagog. I august 2017, mens klager var raskmeldt, blev det besluttet i MED-udvalget, at besparelser skulle findes på inklusionsområdet. Klager blev herefter partshørt og afskediget med henvisning til opgavebortfald som følge af besparelser.

Klager gjorde gældende, at afskedigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, da indklagede ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Hun anførte, at der ikke var afprøvet tilpasningsmuligheder som personlig assistance, ansættelse i færre timer eller fleksjob, og at omplacering til andre stillinger i kommunen ikke var forsøgt tilstrækkeligt under hensyntagen til hendes skånebehov.

Indklagede afviste, at afskedigelsen var begrundet i klagers handicap, men derimod i sagligt opgavebortfald og besparelser. Indklagede oplyste, at klager var forsøgt omplaceret til stillinger på B og C skole, men at klager enten ikke kontaktede skolerne eller ikke matchede de faglige forventninger eller timetallet.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hendes eventuelle handicap indgik i indklagedes beslutning om afskedigelse. Beslutningen om besparelser og opgavebortfald på inklusionsområdet blev truffet, mens klager var raskmeldt. Den omstændighed, at skolelederen tidligere havde nævnt afskedigelse ved manglende fuldtidsarbejde, kunne ikke ændre vurderingen, da den endelige beslutning blev truffet under klagers raskmelding. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage, da hun ikke opfyldte bevisbyrden i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.