Erstatningsnævnets mulighed for at overstige domstolsafgørelse vedrørende tabt arbejdsfortjeneste

Denne sag omhandler spørgsmålet, om Erstatningsnævnet kan tilkende en højere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste end fastsat ved dom, jf. Offererstatningsloven § 11 a, stk. 3. Ansøger blev udsat for voldtægt og søgte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 7.932 kr., som var differencen mellem SU-stipendium og modtaget kontanthjælp.

Rettens og nævnets oprindelige afgørelse

Retten afviste ansøgers krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste den 4. december 2015, idet SU-lån fejlagtigt blev anset for en del af SU-stipendiet og dermed ikke en indtægt. Erstatningsnævnet afslog herefter ansøgningen den 27. maj 2016 med henvisning til, at ansøger ikke havde lidt et økonomisk tab, da SU-lånet ikke blev betragtet som indtægt.

Genoptagelse og nævnets endelige vurdering

Efter anmodning om genoptagelse fandt nævnet, at SU-lånet ikke indgik i den oprindelige erstatningsopgørelse af indtægtstabet. Nævnet tilkendte den 9. juli 2018 ansøger 7.932 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Selvom det klare udgangspunkt er, at erstatning tilkendes som bestemt ved dom, jf. Offererstatningsloven § 11 a, stk. 1, kan nævnet fravige dette, hvis særlige omstændigheder taler herfor, jf. Offererstatningsloven § 11 a, stk. 3. Nævnet lagde vægt på, at der ved både dommen og nævnets første afgørelse var sket en fejlaflæsning af SU-støttemeddelelsen, hvor SU-lånet blev forvekslet med en del af SU-stipendiet. Denne faktuelle fejl udgjorde de særlige omstændigheder, der berettigede nævnet til at tilkende den ansøgte erstatning.